Elektronspinresonans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Elektronspinresonans spektroskopi (ESR) eller Elektron paramagnetisk resonans (EPR) er en spektroskopiform der kan "se" uparrede elektroner. Disse forekommer i frie radikaler eller nogle overgangsmetaller. Dette udnyttes i mange områder rækkende fra faststoffysik til biologi.

ESR baserer sig på at elektroner besidder Spin, benævnes normalt +1/2 eller -1/2 (eller α og β). I fravær af et ydre magnetfelt er der ikke energetisk forskel på disse. Men hvis der pålægges et ydre magnetfelt vil der være en forskel der er givet \Delta E = h \nu = g_e \mu_b B, hvor B er styrken af magnetfeltet, \mu_b er Bohr magnetonen og g_e er den såkaldte g-faktor, der er en af de centrale parametre i ESR-spektroskopi.

I et ESR-eksperiment induceres overgangen fra den nedre til øvre energiniveau ved hjælp af mikrobølger (normalt ca 9.5 GHz). Et eksperiment udføres ved at anbringe en prøve i et magnetfelt og variere styrken af dette indtil splitningen passer med frekvensen af mikrobølgerne.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]