Spring til indhold

Elisabeth Wandel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elisabeth Wandel
Elisabeth Wandel
Foto: Georg E. Hansen
Personlig information
FødtElisabeth Christiane Alvina Møller Rediger på Wikidata
14. januar 1850 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død28. december 1926 (76 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
ÆgtefælleOscar Wandel (1871-1925) Rediger på Wikidata
BørnCarl Ellis Wandel,
Sigurd Wandel Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afCarl Thomsen, P.S. Krøyer Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
Andet
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Elisabeth Christiane Alvina Wandel (født Møller 14. januar 1850 i København, død 28. december 1926 sammesteds)[1] var en dansk maler, datter af Andreas Christian Møller og Thora Adelaide Beck. Gift med Oscar Wandel som hun fik 3 børn med, Ellis Wandel, Sigurd Wandel og Axel Wandel.

Elisabeth Wandel var elev af Carl Thomsen og P.S. Krøyer.

Hendes motivkreds var landskabsmalerier, en del havebilleder, interiører, heraf nogle med kvinder i husligt arbejde, og portrætter.[2] I 1890'erne udførte hun en del portrætter bl.a. et af Emma Gad.

I starten af hendes karriere var pastelkridt hendes foretrukne teknik, bl.a. i hendes virtuose Studie af siddende model fra 1889 - hvilket i denne periode var en ofte brugt teknik af mange kvindelige kunstnere. Senere udførte hun også værker i oliemaleri.

Elisabeth Wandels malestil var i slægt med Vilhelm Hammershøi[2]

Temaer og nye motivtilgange

[redigér | rediger kildetekst]

I udstillingen på Den Hirschsprungske Samling / Randers Museum "Kvindernes Moderne Gennembrud, 1880-1910" i 2024-25 behandler Lene Bøgh Rønberg i udstillingens katalog nogle tematikker, som de kvindelige kunstenere i denne periode arbejder med, nemlig bl.a. 1) resignation og 2) at tage skridt væk fra "the male gaze", det magtfulde blik mod kvinden som seksualiseret objekt for mandens nydelse.[3][4] Lene Bøgh Rønberg peger på værker af Anna Petersen, Johanne Krebs, Sofie Holten og Bertha Wegmann som eksempler på kunstnere der netop arbejder med disse tematikker i deres kunst,[5] hvor det enkelte maleri i sit indhold kan læses som en kommentar og billedliggørelse af de kvindelige kunstneres moderne identitet, livsholdning og pionergenerationens samfundsvilkår.[6]

Af Elisabeth Wandels arbejder falder især værket Studie af Siddende Model (også betitlet Ung Kvinde) fra 1889 i øjnene, med kunstnerens stærke beherskelse af både motiv og den næsten fotografisk perfekte fremstilling af hudtoner og detaljer - som sådan et virtuost og oplagt "salon-værk" i tiden. Billedet kunne imidlertid tolkes som et bidrag til periodens resignations-tematik.[6] Modellens sagtmodige kropsstilling, med halvt lukkede øjne og let skelende blik, hvor hun kigger frem foran sig, fortæller at hun følelsesmæssigt er sunket ind i sig selv, og unddrager sig beskuerens opmærksomhed, trods sin nøgenhed.

Vi oplever et “dobbeltblik” af tilstand, som også Pil Dahlerup beskriver i sin afhandling om det moderne gennembruds kvindelige forfattere.[7]

Måske udgør Studie af Siddende Model et endog tydeligt brud og opgør med "the male gaze", hvor kvinden her fremstilles som et menneske i sig selv, uden behov for at opnå det mandlige bliks beundring.

Som Inge Lise Mogensen Bech skriver i udstillingskataloget:[8]

Citat "Betragter man de kvindelige kunstneres motivverden...må deres modernitet ofte udledes nænsomt...fordi den modernitet, som de tilkæmpede sig, er blevet så selvfølgelig [for os, red.], at det nutidige øje kan have svært ved at opdage radikaliteten i for eksempel et blik, en hårlængde, en kjole eller et interiør" Citat
Elisabeth Wandel: Studie af siddende mode, detalje
Elisabeth Wandel: Studie af siddende model, 1889
Viggo Johansen: Aftenselskab i mit hjem, 1899
     I Elisabeth Wandels netværk fandtes en lang række af tidens kunstnere og kunsthistorikere, heriblandt Hammershøi-parret.[2] På maleren Viggo Johansens billede Aftenselskab i mit hjem 1899 (SMK),[9] ses Elisabeth Wandel og hendes mand i selskab med netop Vilhelm og Ida Hammershøi, maleren Valdemar Irminger, skuespilleren Ane Grethe Antonsen, Mathilde Kock, kunsthistorikeren Karl Madsen og hans kone Thora Madsen, Viggo Johansens kone Martha Johansen, og professorerne Julius Petersen og Harald Høffding. Elisabeth Wandels mand Oscar Wandel var kendt som en ivrig kunstsamler og mæcen, der i 1892 medvirkede til erhvervelsen af van Goghs Landskab fra Saint-Rémy.[10]
  • Studie af siddende model, 1889, udstillet Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum, Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, 2024-2025
  • Sommerdag i august, Motiv fra bakkerne ved Hjortekærhuset (udst. 1893);
  • En frugthave (udst. 1895); Det gamle Krogerup (udst. 1897);
  • Tidligt forår i en have (udst. 1900); Landskab fra Humlebæk (udst. 1919);
  • Interiør med åben dør (udst. 1922).
  • Fru Emma Gad (pastel, udst. 1893);
  • Dommer J.N.A. Madvig (Fr.borgmus.);
  • Dommer J.N.A. (pastel, udst. 1898, Sø- og Handelsretten).


Billeder af værker

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ RKD Research
  2. 1 2 3 Kunstindex Danmark / Weibach
  3. ↑ Lene Bøgh Rønberg, Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum, Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, 2024-2025, s.67
  4. ↑ Laura Mulvad "Visual Pleasure and Narrative Cinema" 1975
  5. ↑ Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, Den Hirschspungske Samling / Randers Kunstmuseum, Aarhus Universitetsforlag, 2024-2025
  6. 1 2 Lene Bøgh Rønberg, Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum, Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, 2024-2025, s.62-66. Citatet lyder: "Resignationens tilbagetrækning synes at have været en nødvendig strategi at ty til fra tid til anden for de kvinder, der skulle tilkæmpe sig adgang til en kunstscene, der hidtil havde været mændenes domæne. I "En aften med veninden" overdrager Anna Petersen rollen til Marie Krøyer [i billedet, red.].....Indsat i maleriet løftes motivet imidlertid væk fra det individuelle niveau og kobles til den kvindelige kunstners praksis og identitet såvel som til det repertoire af moderne vilkår og tematikker i pionergenerationens kunst, som værket rammesætter."
  7. ↑ Det Moderne Gennembruds Kvinder, af Pil Dahlerup, på Lindhardt & Ringhof, 1983, genudgivet 2023. ISBN 9788727129976
  8. ↑ Inge Lise Mogensen Beck, Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum, Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, 2024-2025, s.156
  9. ↑ Aftenselskab i mit hjem,1899 af Viggo Johansen
  10. ↑ brev fra Johan Rohde til Emil Hannover hentet 10. september 2025
  11. ↑ 'Udstillinger' hos Kulturarv.dk af Hanne Honnens de Lichtenberg
  • Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, Den Hirschspungske Samling / Randers Kunstmuseum, Aarhus Universitetsforlag ISBN 978 87 7597 430 6 (trykt bog), ISBN 978 87 7597 431 3 (e-pdf)
  • Vore Damer 7.4.1921
  • Berlingske Aftenavis 28.12.1926, nekrolog
  • Politiken 29.12.1926, nekrolog
  • Breve til Viggo Johansen (Det kgl. Bibliotek)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Elisabeth_Wandel&oldid=12123374"