Kvindernes Udstilling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kvindernes Udstilling. Tegning fra Illustreret Tidende

Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid i 1895 var en udløber af verdensudstillingen i Chicago i 1893,[1] hvor danske kvinder blev inspireret til at gøre status over nordiske kvinders kulturhistorie. Udstillingen blev afholdt i henholdsvis Industriforeningen og i Den Fries Udstillingsbygning i København.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Udstillingen, der blev afholdt syv år efter, at kvinder i 1888 havde fået adgang til Kunstakademiet, omfattede 4.500 genstande inden for kunst, håndværk, husholdning med mere produceret af kvinder.[2] Der blev i udstillingsperioden også afholdt koncerter, gymnastikopvisninger, festforestillinger med tidens nye nordiske dramatik, samt foredrag med videre.

Kammerherreinde Sophie Oxholm, gift med Carl O'Neill Oxholm til Rosenfeldt, var præsident for udstillingen i den forberedende fase, men gik af i januar 1895 efter uenighed med de øvrige deltagere. I stedet blev gehejmerådinde Bertha Buch, gift med justitiarius i Højesteret P.C.N. Buch, præsident, mens kommandørinde Emma Gad, gift med Urban Gad, var vicepræsident og etatsrådinde Emma Gamél, gift med urtekræmmer Augustin Gamél, formand for finansudvalget. De udgjorde kvindeudstillingens præsidium.

Den øvrige udstillingskomité bestod af Sophie Alberti, Ellen Blom, Thora Davidsen, Camilla Eegholm, Ida Falbe-Hansen, V.N. Gade, Ada Grøn, Louise Harbou, Edith Hawkins, Erna Juel-Hansen, Karen Konstantin-Hansen, Marie Kruse, Nathalie Meldahl, Julie Müller, Olga Nissen-Sommersted, Charlotte Randbøll, Benedicte B. Reventlow, Ida Ruben, Alexandra Sehested, Ida M. Suhr, Ellen Wichfeldt og Natalie Zahle.

Komiteen var primært besat med ægtefæller til adelige, godsejere og forretningsmænd, som ikke var egentlige kvinderetsforkæmpere. Den øvrige del af komiteen var kendte personer fra kvindebevægelsen, som havde et mere aktivistisk syn på udstillingens formål, hvilket til tider skabte gnidninger i det interne samarbejde om udstillingen.

Suzette Holten var kunstnerisk leder.

Efter Kvindernes Udstilling var der et økonomisk overskud på godt 13.000 kr., og forfatteren Emma Gad foreslog, at beløbet blev brugt som startkapital til opførelse af en Kvindernes Bygning i København. Det blev til virkelighed flere år senere, i 1937.

Den kongelige Porcelainsfabrik udførte Arnold Krog efterfølgende en mindeplatte for udstillingen, der blev produceret i 1200 eksemplarer.

25 år efter, i 1920, afholdt man som opfølgning Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling, også i København.

Udstillende kunstnere[redigér | redigér wikikode]

Billedhuggere[redigér | redigér wikikode]

Komponister[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Malere[redigér | redigér wikikode]

Posthumt[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Fortegnelse over Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895, 1895.
  • Eva Lous: Kvindernes Udstilling 1895, Aarhus 2004. ISBN 87-7507-279-3.
  • Sophie Oxholm: Aktmæssig Fremstilling af de Begivenheder, der foranledigede Præsidentskiftet ved Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid i Kjøbenhavn 1895, Vordingborg: Willerups Boghandel 1896. Online hos Archive.org

Reference[redigér | redigér wikikode]