Elling Holst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Elling Holst

Elling Holst - portrett.jpg

Personlig information
Født 19. juli 1849Rediger på Wikidata
DrammenRediger på Wikidata
Død 2. september 1915 (66 år)Rediger på Wikidata
BærumRediger på Wikidata
Gravsted Vår Frelsers gravlundRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universitetet i OsloRediger på Wikidata
Akademisk grad doktorgradRediger på Wikidata
Medlem af Det Norske Videnskaps-AkademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, matematiker, børnebogsforfatter, biografiforfatterRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitetet i OsloRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Sankt Olavs OrdenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Elling Bolt Holst (født 19. juli 1849 i Drammen, død 2. september 1915) var en norsk matematiker.

Holst blev realkandidat 1874 og var 1874—76 ansat ved det norske meteorologiske institut. I 1876 blev Holst universitetsstipendiat i matematik, og 1894 docent i faget ved universitetet; han var tillige 1891—1912 overlærer ved Kristiania tekniske skole. I 1878 vandt Holst universitets guldmedalje for afhandlingen: Om Poncelets Betydning for Geometrien (1878), 1882 tog han doktorgraden med arbejdet: Et Par syntetiske Metoder især til Brug ved Studiet af metriske Egenskaber. Ved siden heraf publicerede Holst matematiske afhandlinger i fagtidsskrifter, deriblandt et bevis for algebraens fundamentalsætning i Acta mathematica (1886) samt udgav forskellige lærebøger. Tiltagende sygelighed hemmede Holsts produktion i hans senere år og bragte ham til 1912 at forlade universitetet. Siden Kristiania Arbejderakademis stiftelse (1885) holdt Holst hvert år foredrag der over den elementære matematik. Foruden ved sin videnskabelige og pædagogiske virksomhed vandt Holst et kendt navn som forfatter af børnebøger og som kunstven. Ligesom tyskeren Hoffmann blev forfatter af verdenskendte børnebøger, da han som fader fandt sig utilfredsstillet ved al tidligere foreliggende litteratur i den retning, således bragte Holsts faderhjerte ham til at komponere for sin søn den meget udbredte Norsk Billedbog for Børn (med tegninger af Eivind Nielsen og med melodier af Holst, 1. og 2. samling, 1888—90), mest bygget på hans egne barneminder; et lignende stof bearbejdede han i Barneminder og andre Smaatubber for Barn (1897). Som ivrig kunstven var han 1897 blevet formand i Nationalgaleriets direktion.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.