Spring til indhold

Elsa Brändström

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elsa Brändström
Personlig information
Kæle/øgenavnSibiriens ängel Rediger på Wikidata
Født26. marts 1888 Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
Død4. marts 1948 (59 år) Rediger på Wikidata
Cambridge, Massachusetts, USA Rediger på Wikidata
GravstedNorra begravningsplatsen Rediger på Wikidata
NationalitetSverige Svensk
FarEdvard Brändström Rediger på Wikidata
MorAnna Vilhelmina Brändström Rediger på Wikidata
SøskendeErik Brändström Rediger på Wikidata
ÆgtefælleRobert Ulich (fra 1929) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSygeplejeforsker, filantrop, sygeplejerske, lærer Rediger på Wikidata
FagområdeSygepleje, velgørenhed, 1. verdenskrig Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPrins Carl-medaljen (1946),
Serafimerordenen,
Æresdoktor ved Uppsala Universitet,
æresdoktor ved Eberhard Karls Universitet ved Tübingen,
Ehrendoktor der Albertus-Universität Königsberg Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Elsa Brändström (født 26. marts 1888 i Sankt Petersborg, Rusland, død 4. marts 1948 i Cambridge, Massachusetts) var en svensk sygeplejerske og humanist.

Efter den højere pigeskole i Linköping, uddannede Elsa Brändström sig ved Anna Sandströms lærerindeseminarium i Stockholm.

Da faderen blev svensk gesandt i Sankt Petersborg, fulgte hun med familien, og da hendes moder senere døde, måtte Elsa tage sig af boligen.

Ved 1. verdenskrigs udbrud fik hun som frivillig en lynuddannelse til krigssygeplejerske i Sankt Petersborg. Hun tog sig bl.a. udveksling af invalider og fik på denne tid tilnavnet "Sibiriens engel". Fra 1915 havde hun også opgaver for svensk Røde Kors. Hun rejste da med de tog, som transporterede tyske krigsfanger fra Sibirien til Tyskland til udveksling med hårdt sårede russiske soldater. Elsa B. gjorde et enestående arbejde for fangerne og kæmpede med stor ihærdighed mod al ligegyldighed med fangernes skæbne. Hun samarbejdede med Wilhelm Sarwe.

Efter krigen skrev hun en bog om sine oplevelser. Indkomsten fra bogsalget samt fra en foredragsturné hjalp hendes indsamling af midler til krigsfangernes fornødenheder ved hjemkomsten.

Under sine rejser pådrog hun sig plettyfus, og i forbindelse med oktoberrevolutionen undgik hun med nød og næppe at blive skudt som formodet spion. Hun bosatte sig i Tyskland, hvor hun traf den tyske pædagogikprofessor Robert Ulich, som hun giftede sig med. Som anerkendelse for sin indsats fik hun den kongelige svenske medalje Illis Quorum og blev udnævnt til medicinsk æresdoktor.

Da nazisterne kom til magten i Tyskland, blev hun på forskellig vis truet og familien flyttede derfor til USA i 1934.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: