Ernst Josephson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ernst Josephson
Ernst Josephson, 1851-1906 (Marie-Louise-Caterine Breslau) - Nationalmuseum - 18651.tif
Portræt fra 1886 af Louise Catherine Breslau
Personlig information
Andre navne Ernst Abraham Josephson
Født 16. april 1851
Stockholm
Død 22. november 1906 (55 år)
Stockholm
Gravsted Mosaiska kyrkogården Norra begravningsplatsen Rediger på Wikidata
Nationalitet Svensk
Bopæl Fra 1889 bosat i Stockholm[1]
Søskende Jacob Axel Josephson Rediger på Wikidata
Ægtefælle Ugift
Uddannelse og virke
Felt Maleri
Uddannelses­sted Konstakademien
Beskæftigelse Kunstmaler, digter Rediger på Wikidata
Periode Slutningen af 1800-tallet
Kendt for Näcken (Nøkken)
Kendte værker David og Saul, Fru Hilma Marcus, Nøkken Rediger på Wikidata
Beskyttere Pontus Fürstenberg (mæcen, svensk kunstsamler)
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ernst Josephson (født 16. april 1851 i Stockholm; død 22. november 1906 samme sted) var en svensk maler og digter.

I 16-årsalderen begyndte han på Konstakademien i Stockholm, hvor han studerede fra 1869 til 1876. Derefter fulgte studier i blandt andet Paris og Nederland. Allerede som tyveårig proklamerede han:

Citat Jag ska bli Sveriges Rembrandt eller dö. Citat

Medgang og modgang[redigér | redigér wikikode]

Josephson opnåede stor succes som kunstner. 1876 blev han tildelt en kongelig medalje for maleriet Sten Sture den ældre befrier dronning Kristina af Danmark fra Vadstena klosterfængsel.[2]

Privat gik det ikke lige så godt; han blev offer for en række personlige tragedier. Allerede i en ung alder blev han smittet med syfilis. Hans kærlighedsliv blev ulykkeligt og dertil kom at hans værk Strömkarlen (som han malede i flere versioner i 1880'erne) blev afvist af Nationalmuseum. Maleriet blev købt af en oprørt prins Eugen, 'malerprinsen', som ikke kun var kunstner selv, men også hjalp mange samtidskunstnere økonomisk ved at købe deres arbejde til sit hjem på Waldemarsudde. Prinsen gav Strömkarlen (1884) et blivende sted, og maleriet har aldrig forladt Waldemarsudde siden.

'

Josephsons far døde da Ernst var 10 år, hans søster Gelly døde da han var 17, og hans mor døde da han var 30 år gammel, hvilket påvirkede ham meget. 1887/88 var Josephson hårdt økonomisk trængt og havde vanskeligt ved at skaffe midler til maling og lærred til et stort bestillingsarbejde for den svenske kunstsamler Pontus Fürstenberg. På øen Bréhat i Bretagne praktiserede han spiritisme og blev hjemsøgt af religiøse forestillinger og troede han var Gud og Kristus. Et par måneder senere blev han indlagt på hospitalet, i dag Ulleråker Hospital i Uppsala, hvor han opholdt sig et par måneder. Diagnosen var paranoia, som i dag svarer til skizofreni. Til sidst flyttede han til Stockholm[1], hvor han boede til sin død i 1906.

I åndelig trance skabte Josephson visionære digte og malerier underskrevet med navnene på afdøde kunstnere. Nogle af Josephsons vigtigste værker, som Gåslisa (omkring 1890) og digtsamlingerne Svarta rosor (1888) og Gula rosor (1896), blev skabt i sygdomsperioden.

Ernst Josephsons väg i Södra Ängby, en bydel i Västerort, Stockholms kommun er opkaldt efter Josephson.

Andre af Ernst Josephsons værker[redigér | redigér wikikode]

'
'
'

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. ^ Gåslisa, 'Gåsepigen', 'Gänseliesel' efter Grimm: Die Gänsemagd – Gåsepigemotivet fra Grimm, se "Gåsepigen - skulptur" af Klaus Højbjerg i Trap Danmark på lex.dk.
  2. ^ Ketty Rindskopf var en pige Josephson skulle portrættere i en dragt fra 1600-tallet, en bestilling han fik under et ophold i Nederlandene 1876 – Reference nr. [1]
Referencer
  1. ^ a b c Ernst A Josephson Arkiveret 14. august 2020 hos Wayback Machine hos Riksarkivet.se af Gertrud Serner i Svenskt biografiskt lexikon (svensk)
  2. ^ Sten Sture den ældre befrier dronning Kristina af Danmark fra Vadstena klosterfængsel : Det Kongelige Bibliotek har en reproduktion af maleriet med titlen "Sten Sture Liberating Queen Christina from the Convent of Vadstena" Arkiveret 6. november 2020 hos Wayback Machine med licensen CC BY-NC-ND 4.0 Arkiveret 1. september 2016 hos Wayback Machine

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]