Spring til indhold

Fejlslagen stat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En fejlslagen stat er en stat, der har mistet sin evne til at opfylde grundlæggende sikkerheds- og udviklingsfunktioner og mangler effektiv kontrol over sit territorium og sine grænser. Almindelige kendetegn ved en fejlslagen stat omfatter en regering, der er ude af stand til at håndtere skatteopkrævning, retshåndhævelse, sikring af sikkerhed, territorial kontrol, bemanding af politiske eller civile embeder samt vedligeholdelse af infrastruktur.[1] Når dette sker, omfatter sandsynlige konsekvenser udbredt korruption og kriminalitet, indgriben fra statslige og ikke-statslige aktører, fremkomsten af flygtninge og tvungen befolkningsbevægelse, kraftigt økonomisk fald samt militær indgriben både internt og udefra.[2]

Begrebet blev oprindeligt anvendt i 1990’erne til at karakterisere borgerkrigen i Somalia. Landet sank ned i uorden efter et kup, der afsatte dets diktator Siyaad Barre i 1991, hvilket førte til interne konflikter mellem landets klaner.[1] I begyndelsen af 2020’erne er Afghanistan,[3] Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Haiti,[4][5] Libyen,[6][7] Mali,[8][9] Myanmar,[10][11] Somalia, Sydsudan, Sudan,[12] Syria,[3] og Yemen[13] alle blevet beskrevet som fejlslagne stater.[14]

Der er udviklet forskellige målemetoder til at beskrive staters styringsniveau, og der er betydelig variation mellem forskere og institutioner med hensyn til, hvor stort et niveau af regeringskontrol der kræves for at betragte en stat som fejlslagen.[15]

Måling

[redigér | rediger kildetekst]

Målemetoder for statssammenbrud opdeles generelt i kvantitative og kvalitative tilgange.

Kvantitativ tilgang

[redigér | rediger kildetekst]

Kvantitativ måling af statssammenbrud fokuserer ofte på statens udviklingsniveau (f.eks. Freedom House Index (FHI), Human Development Index (HDI) eller World Bank Governance Indicators). Derudover kan regionale evalueringer give konkrete detaljer om graden af demokrati, såsom rapporten om demokratisk udvikling i Latinamerika (Informe de desarrollo democrático de América Latina).[16]

Fragile States Index

[redigér | rediger kildetekst]
Lande ifølge Fragile States Index 2023
     Meget høj alarm (111–120)      Høj alarm (101–110)      Alarm (91–100)      Høj advarsel (81–90)      Forhøjet advarsel (71–80)      Advarsel (61–70)      Mindre stabil (51–60)      Stabil (41–50)      Mere stabil (31–40)      Bæredygtig (21–30)      Meget bæredygtig (0–20)      Data utilgængelige

Fragile States Index (FSI), først udgivet i 2005, måler karakteristika ved fejlslagne stater. Redigeret af magasinet Foreign Policy analyserer ranglisten 178 lande baseret på analytisk forskning fra Conflict Assessment System Tool (CAST) udviklet af Fund for Peace.[17] I rapporten fra 2015, udarbejdet af Fund for Peace, opdeles indikatorerne i tre grupper: sociale, økonomiske og politiske, med i alt 12 indikatorer.[18]

Sociale indikatorer:

  • Demografiske pres
  • Flygtninge eller internt fordrevne personer
  • Gruppeklager
  • Menneskelig flugt og hjerneflugt

Økonomiske indikatorer:

  • Ujævn økonomisk udvikling
  • Fattigdom og økonomisk tilbagegang

Politiske og militære indikatorer:

  • Statens legitimitet
  • Offentlige tjenester
  • Menneskerettigheder og retsstatsprincipper
  • Sikkerhedsapparat
  • Fraktionerede eliter
  • Ekstern indgriben

I indekset fra 2015 lå Sydsudan på førstepladsen, Somalia på andenpladsen og Den Centralafrikanske Republik på tredjepladsen. Finland var det mest stabile og bæredygtige land på listen.[19]

Selvom FSI anvendes i mange forskningsarbejder og gør kategoriseringen af stater mere pragmatisk, modtager det ofte kritik af flere grunde:

  1. Det inkluderer ikke Human Development Index i den endelige score, men fokuserer i stedet på institutioner for at måle forhold, som ofte også anses som menneskelige udviklingsaspekter.
  2. Det sidestiller staters skrøbelighed eller sårbarhed med underudvikling. Denne sammenligning antager for det første, at underudvikling (økonomisk) skaber sårbarhed, og dermed at hvis en stat er “udviklet”, er den stabil eller bæredygtig.
  3. Det måler statens fiasko (eller succes) uden at inkludere fremskridt på andre områder uden for de 12 indikatorer og udelader dermed vigtige udviklingsmål såsom fald i børnedødelighed og øget adgang til rent vand og medicin, blandt andet.

FSI anvendes af regeringer, organisationer, undervisere og analytikere, blandt andet til at fremhæve de problemer, der skaber trusler.

Kvalitativ tilgang

[redigér | rediger kildetekst]

Den kvalitative tilgang omfatter teoretiske rammer. Normalt anvender denne type måling fasemodeller til at muliggøre kategorisering af stater. I tre til fem stadier viser forskere statssammenbrud som en proces. Blandt de fremtrædende forskere er Robert I. Rotberg i den angloamerikanske tradition og Ulrich Schneckener i den tyske.

Schneckeners fasemodel fra 2006 definerer tre kerneelementer: voldsmonopol, legitimitet og retsstat. Typologien er baseret på en security first-logik og viser dermed voldsmonopolets betydning i forhold til de to andre elementer, samtidig med at det fungerer som en forudsætning for en fungerende stat. Hans fire statstyper er: (1) konsoliderede og konsoliderende stater, (2) svage stater, (3) fejlende stater og (4) kollapsede/fejlslagne stater. Den første type refererer til velfungerende stater, hvor alle statens kernefunktioner fungerer på lang sigt. I svage stater er voldsmonopolet stadig intakt, men de to øvrige områder viser alvorlige mangler. Fejlslagende stater mangler voldsmonopol, mens de øvrige områder i det mindste delvist fungerer. Endelig er kollapsede eller fejlslagne stater domineret af para-statslige strukturer, hvor aktører forsøger at skabe en vis intern orden, men hvor staten ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde de tre kerneelementer.[20]

Begge forskningsmetoder udviser visse uregelmæssigheder. Den kvantitative tilgang mangler gennemsigtighed med hensyn til sine indikatorer og deres vægtning i vurderingsprocessen af lande, mens den kvalitative tilgang viser en mangfoldighed af forskellige fokusområder. En af de væsentligste uoverensstemmelser er spørgsmålet om, hvorvidt alle stadier nødvendigvis skal gennemløbes kontinuerligt, eller om en stat kan springe en fase over. Schneckener understreger, at hans model egentlig ikke bør fortolkes som en fasemodel, da stater efter hans opfattelse ikke nødvendigvis gennemgår alle stadier. Rotbergs model bygger derimod på en ordinal logik og indebærer således, at statssammenbrudsprocessen er en kronologisk kæde af faser.[21]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 "The A to Z of international relations". The Economist (engelsk). Hentet 2023-12-20.
  2. ↑ "Fragile States FAQ Number 6: What Does 'State Fragility' Mean?". the Fund for Peace. Arkiveret fra originalen 2015-01-04. Hentet 2015-01-04.
  3. 1 2 "What makes a failed state?". The Economist. 2021-09-02. ISSN 0013-0613. Hentet 2023-12-20.
  4. ↑ Taylor, Luke (2023-01-10). "Haiti left with no elected government officials as it spirals towards anarchy". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2023-12-20.
  5. ↑ Editorial Board (2023-05-18). "Opinion | The West fiddles as Haiti unravels". The Washington Post (amerikansk engelsk). ISSN 0190-8286. Hentet 2023-12-20.
  6. ↑ "Authorities try to contain anger in aftermath of Libya floods". Reuters. 2023-09-20.
  7. ↑ Wintour, Patrick (2023-09-13). "Libya's floods are result of climate crisis meeting a failed state". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2023-12-20.
  8. ↑ "Factbox: Why Mali is in turmoil again" (engelsk). Reuters. 18. august 2020. Arkiveret fra originalen 19. august 2020. Hentet 18. august 2020.
  9. ↑ "Mali timeline: From military coup to interim leaders removed" (engelsk). Al Jazeera. 25. maj 2021. Arkiveret fra originalen 25. maj 2021. Hentet 2021-05-28.
  10. ↑ "Myanmar could be Asia's next failed state". The Economist. 2021-04-15. ISSN 0013-0613. Hentet 2023-12-20.
  11. ↑ Lederer, Edith (2021-03-31). "UN envoy: Myanmar faces possibility of major civil war" (engelsk). AP News. Hentet 2023-12-20.
  12. ↑ "After one year of war, Sudan is a failing state". The Economist. 2024-04-15. ISSN 0013-0613. Hentet 2024-04-16.
  13. ↑ "The US Navy confronts a new Suez crisis". The Economist. 2023-12-19. ISSN 0013-0613. Hentet 2023-12-20.
  14. ↑ "BTI 2024". Bertelsmann Transformation Index (engelsk). Gütersloh: Bertelsmann Stiftung. Arkiveret fra originalen 27. september 2024. Hentet 29. september 2024.
  15. ↑ Patrick, Stewart (2007). "'Failed' States and Global Security: Empirical Questions and Policy Dilemmas". International Studies.
  16. ↑ se: Konrad-Adenauer-Stiftung & Polilat 2013, se rapport for Latinamerika.
  17. ↑ "The Methodology Behind the Index". ffp.statesindex.org. 2013-09-27. Arkiveret fra originalen 2015-03-10.
  18. ↑ "Indicators | The Fund for Peace". fsi.fundforpeace.org. Arkiveret fra originalen 2016-01-13. Hentet 2016-01-25.
  19. ↑ "The Fund for Peace". Arkiveret fra originalen 27. juni 2015. Hentet 25. januar 2016.
  20. ↑ Schneckener, Ulrich (2004). "States at Risk – zur Analyse fragiler Staatlichkeit. Welcome back – Staatszerfall als Problem der internationalen Politik". States at Risk. Fragile Staaten als Sicherheits- und Entwicklungsproblem (PDF). SWP Studie Berlin.
  21. ↑ Rotberg, Robert I. (2004). "The Failure and Collapse of Nation-States: Break-down, Prevention, and Repair" (PDF). I Rotberg, Robert I. (red.). When States Fail: Causes and Consequences. Princeton: Princeton University Press.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fejlslagen_stat&oldid=12261999"