Fiduskunst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Fiduskunst er, som ordet siger fidus/falskneri, noget der giver sig ud for at være kunst, men som er produceret på en nem måde, der som regel sælges forholdsvis billigt i store mængder, men kan dog også sælges til en høj pris. Den historiske oprindelse af fidusmaleriet begynder ved indflytningen land til by, hvor de nye byboerne ønsker sig samme motiver, som de velhavende byboer har, nemlig guldalderens landskabsmalerier, de minder dem deres hjemegn. Det tager foretagsomme op og masseproducerer litografier og olietryk der ligner guldalderens landskabsmalerier.[1] Om fiduskunst/maleri bruges også trommesalsbillede efter navnet på gaden Trommesalen i København, hvor der blev solgt "dårlig" kunst omkring 1900 fra forretninger der lå i gaden.[2]

Journalisten Alex SteenEkstrabladet startede debatten og kampen mod fiduskunst efter en tv-udsendelse i 1970'erne om Søren Edsberg hvor han fortalte, at han tjente mange penge og at opkøbere fra udlandet stod i kø for at købe, han fortalte også at han solgte til Museum of Modern Art i New York. Dette var dog usandt, og i Ekstrabladet startede Alex Steen en stor artikelserie om Edsberg og alle andre fidusmalere. Steen dømte malerne Lis Bjergsted, Curt Taarnvang, Per Dahl, Niels Walseth, Allan Karms og Roald Hansen[3] som fidusmalere og tog blandt andre dem med på udstillingen "KUNST eller FIDUS?" på Nordjyllands Kunstmuseum 15. oktober - 14. november 1982 og Sophienholm 15. oktober 1982 - 23. januar 1983.[4]

Definition[redigér | redigér wikikode]

Definition af trivalkunst/fiduskunst er vanskelig og den har ofte været som negation af den "gode" kunst. Walter Nutz har i Sociologie der trivialen Malerei, Stuttgart, 1975, lavet en meget rummelig definition:.[5]

Tvivialbilleder er produkter der:

  1. skal være reproducerbare;
  2. bliver (eller er blevet) reproducerede;
  3. bliver (er blevet) fremstillede med henblik på en bestemt konsumentkreds;
  4. skal have varekarakter;
  5. skal være inddraget i reproduktionsprocessen med eller uden samtykke af skaberen.

Et eksempel på fiduskunst er Harry Haerendels maleri af fiskeren med pibe og sydvest der spejder ud til siden.[6]

Ordets brug[redigér | redigér wikikode]

Fiduskunst omtales så tidligt som 1922 i BT i en artikel om vanskeligheder for malerne med at sælge deres kunst, hvorfor kunstnerne begyndte at male for at tilfredsstille kundernes ønsker.[7]

Kjeld Abell bruger ordet "fidusmaler" i Kulturkampen, 1938, maj, side 5:

Citat Al aandelig næring kommer fra et centralkøkken, der dekreterer smalkost eller opfedning efter de ideer, køkkenchefen tilfældigvis har med befolkningen, og paa museerne ta'r man fortidens malerier ned og la'r fidusmalerne brede sig. Citat

I Jyllands-Postens kronik den 19. juni 1954 med titlen "Amatørkunstens Værdi" skiver sognepræst Sigurd Mejndor om udsmykning af moderne hjem:

Citat ... når blot det er ærlig kunst, dog selv i såkaldte "bedre hjem" kan man ofte se "fiduskunsten" brede sig på skammelig måde.[8] Citat

Reference[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Kært barn har mange navne - Trivialkunst, fiduskunst. folkelig kunst, kitsch" af Inger-Lise Kolstrup, i Skrifter for Kunsthistorie, PASSEPARTOUT nr.5 3.årgang, juni 1995, side 55-68, side 58
  2. ^ trommesalsbillede — Den Danske Ordbog
  3. ^ Kunstnyt, 9. juni 2007 citat: "Roald Hansen (har) som maler ikke bestilt meget andet end at kopiere andres motiver".
  4. ^ Informationsavis nr. 118, 1982, for Nordjyllands Kunstmuseum, "KUNST eller FIDUS?"
  5. ^ "Kært barn har mange navne - Trivialkunst, fiduskunst. folkelig kunst, kitsch" af Inger-Lise Kolstrup, i Skrifter for Kunsthistorie, PASSEPARTOUT nr.5 3.årgang, juni 1995, side 55-68, side 56
  6. ^ Robert Hansen (7. oktober 2018), Han var ikke norsk – ikke engang fisker (norsk), NRK, hentet 9. oktober 2018. 
  7. ^ "Malerne og Tiderne", BT, 25 marts 1922 side 10
  8. ^ "Amatørkunstens Værdi" Jyllands-Posten, 19. juni 1954, side 8