Spring til indhold

Fjord&Bælt: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 55°27′0.56″N 10°39′40.24″Ø / 55.4501556°N 10.6611778°Ø / 55.4501556; 10.6611778
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Har opdateret hvilke dyr der holdes på Fjord&Bælt ano 2021.
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Der er ændret indhold, så det er mere detaljeret
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
Linje 35: Linje 35:
| coordinates = {{coord|55|27|0.56|N|10|39|40.24|E|type:landmark_region:DK|display=ti}}
| coordinates = {{coord|55|27|0.56|N|10|39|40.24|E|type:landmark_region:DK|display=ti}}
}}
}}
Fjord&Bælt er et formidlings- og videnspædagogisk Aktivitetscenter (VPAC) med særlig fokus på forskning i havpattedyr i samarbejde med forskellige universiteter rundt om i verden. Beliggende på Fyn ved indsejlingen til Kerteminde Fjord, åbnede Fjord&Bælt sine døre i marts 1997, med Prins Joachim som protektor [23]. Centerets udstillinger lader gæsterne komme helt tæt på dyrene gennem bl.a. akvarier og rørebassiner. Ud over at lade turister og lokale opleve det danske marine miljø, tilbydes også div. undervisningsforløb [12][24][21] og aktiviteter, som f.eks. bådture og krabbefangst. Blandt centerets attraktioner findes både krabber, fladfisk, rokker og endda hajer, men også de danske havpattedyr: Marsvinet og den spættede sæl [23] som du dagligt kan se blive trænet eller fodret mens centrets biologer og dyrepassere fortæller om dem. Gå gennem en undervandstunnel der både har udsigt til det lokale marine miljø, og de spættede sæler og marsvins anlæg, hvor man som gæst kan følge dyrene under havoverfladen. Fjord&Bælt har årligt omkring 50.000 tusinde gæster hvoraf ca. 5000 er igennem skoletjenesten.
'''Fjord&Bælt''' er en dansk turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til [[Kerteminde Fjord]] i [[Kerteminde]] på [[Fyn]], som åbnede i 1997. Siden 2006 har centeret samarbejdet med [[Syddansk Universitet]] omkring driften af [[Dansk Forskningscenter for Havpattedyr]]. I 2013 indgik det et samarbejde med [[Naturama]] i [[Svendborg]].<ref>[http://www.tv2fyn.dk/node/46492 Naturama og Fjord og Bælt fusionerer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160828122424/http://www.tv2fyn.dk/node/46492 |date=28. august 2016 }}, TV2/Fyn, 4. februar 2013</ref>



Centeret har som et af de få steder i verden tre [[Marsvin (hval)|marsvin]] Freja (født 1995), Eskild (født 2019) og Saga (født 2019).
'''Dyrene på Fjord&Bælt  '''

Fjord&Bælt har fokus på det marine miljø og du vil derfor finde et bredt udvalg af forskellige arter man også vil se i de danske fjorde, og lignende vande. Inkluderet heri er bl.a. levende fisk, krabber, rokker, og hajer i akvarier af varierende type. Udstoppede fugle som måger og vadefugle findes også i udstillingen. De to arter af danske havpattedyr; den spættede sæl og marsvin, er at finde i vores indhegnede udendørs vandarealer, som er en del af havne- og fjordområdet og har derved naturlig vandgennemstrømning og havbund. Ud over de levende dyr findes også et væld af andre attraktioner som f.eks. en model af en spækhugger i naturlig størrelse og skelettet af en ung kaskelothval. Nedenfor ses en liste over nogle af de levende dyr Fjord&Bælt har at byde på:

-        Stor søanemone

-        Sø-nellike

-        Fjordreje

-        Strandkrabbe

-        Søstjerne

-        Småplettet rødhaj

-        Sømrokke

-        Alm. tunge

-        Pighvar

-        Slethvar

-        Alm. tangnål

-        Alm. fjæsing

-        Alm. ulk

-        Tyklæbet multe

-        Havbars

-        Havørred

-        Hornfisk

-        Stenbider

-        Savgylte

-        Sej

-        Ålekvabbe

-        Ål

-        Alm. marsvin

-        Spættet sæl  


'''''Marsvin'''''

Fjord&Bælt har pr. 2021 tre marsvin: Freja, Saga og Eskild [8]. Freja blev fundet i et bundgarn som et- eller toårig [7] i 1997 og ankom efterfølgende til Fjord&Bælt. Frejas alder kan potentielt kan gøre hende til verdens ældste marsvin. I naturen bliver de fleste marsvin ofte mellem 6 til 12 år.

Saga og Eskild er begge fra sommeren 2019 og ankom til Fjord&Bælt i 2020 [8].    

'''''Sæler'''''

I Danmark har vi to arter af sæler: Gråsælen og den spættede sæl [3]. På Fjord&Bælt kan du se fire spættede sæler: Naja, Svante, Tulle og Fiona [7]. Naja, Svante og Tulle ankom fra andre akvarier og zoologiske haver i 2001, mens Fiona er født på Fjord&Bælt. Fiona er afkom efter Tulle og Svante og besøger man centret kan man kende hende på hendes blå øje [7]. Svante er centrets eneste han og stammer oprindeligt fra Italien.


'''Forskning'''

Fjord&Bælt har siden 2006 samarbejdet med Syddansk Universitet (SDU) omkring Dansk Forskningscenter for Havpattedyr [8]. Med fødevare- og miljøstyrelsens godkendelse har Fjord&Bælt og SDU forsket i marsvin og deres biologi ved, gennem positiv forstærkning, at optræne dyrene til frivilligt at deltage i forskningsprojekter [8]. Mange havpattedyr, inkl. marsvin, trues af menneskelig aktivitet og påvirkning i deres naturlige miljøer. Dette gør forskning i deres respons og adfærd vigtig for at kunne imødegå og bekæmpe negativ menneskelig indflydelse [8]. Fjord&Bælt har gennem deres forskning været med til at udvikle og teste nyt udstyr og nye metoder, der også vil kunne bruges på vilde dyr [11][14].

Forskningen på Fjord&Bælt strækker sig over en vid række af emner fra kommunikation og hørelse [2] til adfærd og ekkolokalisering [4][5][15][19]. Eksempler på forskningsprojekter inkluderer ekkolokalisering og byttefangst: Her undersøges der hvor effektive marsvinene er til at finde og fange bytte vha. ekkolokalisering [10][13][18]. Forståelse for hvordan ekkolokaliseringssansen fungerer kan hjælpe forskere med at udvikle måder at undgå bifangst i fiskegarn når marsvinene jager [1][20]. Der forskes også i marsvins hørelse [16], og i hvor høj grad de påvirkes af menneskeskabt støj, hvilket er et stort problem i det marine miljø [6][9][17].    

'''Samarbejde med Naturama'''

I 2013 indledte Fjord&Bælt og Naturama et tæt samarbejde for sammen at skabe Danmarks største center for naturformidling, og siden fusionere helt [23]. Fusionen inkluderer en fælles bestyrelse, samme direktør, og matchende logoer. Fjord&Bælt byder således på oplevelser med levende dyr fra de danske vande, mens Naturama stiller op med en imponerende samling af udstoppede dyr fra hele norden, både på land, i vand og i luften.


== Kilder ==
== Kilder ==
{{Reflist}}[1] Boström, M., C. Krog, L. K. Larsen, S.-G- Lunneryd, M. Whalberg (2013). The acoustic activity of harbur porpoises (Phocoena phocoena) around gill nets. Aquatic Mammals. 39 (4): 389-396.
{{Reflist}}

[2] Clausen K. T., Whalberg M., Beedholm K., Deruiter S. and Madsen P. T. (2010). Click communication in barbour porpoises (Phocoena phocoena). Bioacustics, 20: 1-28.

[3] DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (2016). ''Ny viden om danske sæler viser et mere nuanceret billede i forhold til fiskeriet.'' Besøgt 07.04.21. <nowiki>https://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/ny-viden-om-danske-saeler-viser-et-mere-nuanceret-billede-i-forhold-til-fiskeriet/</nowiki>

[4] Deruiter S., Hansen M., Koopman H. N., Westgate A. J., Tyack P. Madsen P. T. (2010). Propagation of narrow-band high-frequency clicks: Measured and modeled transmission loss of porpoise-like clicks in porpoise habitats. Journal of the Acoustical Society of America, 127 (1): 560-567.

[5] Deruiter S., Tyack P., Madsen P. T., Whalberg M. (2009). Acoustic behaviour of echolocating porpoises during prey capture. Journal of Experimental Biology, 212: 3100-3107.

[6] Dyndo, M., Wisneiwska, D. M., Rojano-Doñate, L. and Madsen P. T. (2015). Harbour porpoises react to low levels of high frequency vessel noise. Nature Scientific Reports.

[7] Fjord&Baelt (20121). ''Dyrene på Fjord&Bælt''. Besøgt 07.04.21. <nowiki>https://fjordbaelt.dk/fjordbaelt-dyr/</nowiki>

[8] Fjord&Baelt (2021). ''Forskning på Fjord&Bælt.'' Besøgt 07.04.21. <nowiki>https://fjordbaelt.dk/forskning/</nowiki>

[9] Jensen, F. H., K. Beedholm, M. Whalberg, L. Bedjer, P. T. Madsen (2012). Short detection ranges of weak bottlenose dolphin whistles in a noise tropical habitat. Journal of the Acoustical Society of America. 131 (1), 585-592.

[10] Jensen, F., M. Whalberg, K. Beedholm, M. Johnson, N. Aguilar Soto, P. L. Tyack, P. T. Madsen (2015). Single click beam patterns reveal adaptive changes to the field of view of echolocating Atlantic Spotted Dolphins (Stenella frontalis) in the wild. Journal of Experimental Biology. 218: 1314-1324.

[11] Johnson M., Aguilar Soto N., Madsen P. T. (2009). Studying the behaviour and sensory ecology of marine mammals using acoustic reading tags: A review. Marine Ecology Progress Series, 395: 55-73.

[12] Kjerteminde Avis (2019). ''Fjord&Bælt deltager i nyskabende undervisningstilbud til børn og unge, der er indlagt på H. C. Andersens Børne- og Ungehospital.'' Besøgt 07.04.21. <nowiki>https://kjavis.dk/fjordbaelt-deltager-i-nyskabende-undervisningstilbud-til-boern-og-unge-der-er-indlagt-paa-h-c-andersen-boerne-og-ungehospital/</nowiki>

[13] Koblitz, J., M. Whalberg, P. Stilz, P. Madsen, K. Beedholm, H.-U. Schnitzler (2012). Asymmetry and dynamics of a narrow sonar beam in an echolocating harbour porpoise. Journal of the Acoustical Society of America, 131 (3): 2315-2324.

[14] Kyhn L. A., Tougaard J., Thomas L., Duve L. R., Stenback J., Amundin H. and Teilman J. (2012). From echolocation clicks to animal density - Acoustic sampling of harbor porpoises with static dataloggers. Journal of Acoustical Society of America, 131 (5): 550-560.

[15] Linnenschmidt, M., J. Teilmann, T. Akamatsu, R. Dietz, L. A. Miller (2012). Biosonar, dive, and foraging activity of satelite tracked harbor porpoises (Phocoena phocoena). Marine Mammal Science.

[16] Linnenschmidt, M., K. Beedholm, M. Whalberg, J. H. Kristensen, P. E. Nachtigall (2012). Keeping returns optimal: gain control elicited by dynamic hearing thresholds in a harbour porpoise. Proceedings of the Royal Society B, 279 (1738): 2237-2245.

[17] Lucke, K., P. A. Lepper, M.-A. Blanchet, U. Siebert (2012). The use of air bubble curtain to reduce the recieved sound elvels for harbor porpoises (Phocoena phocoena). Journal of the Acoustical Society of America, 130 (5): 3406-3412.

[18] Madsen P. T., Wiseniewska D. M. and Beedholm K. (2010). Single source sound production and dynamic beam formation in echolocating harbour porpoises (Phocoena phocoena). Journal of Experimental Biology, 213: 3105-3110.

[19] Miller, L. A., M. Whalberg (2013). Echolocation of the harbour porpoise: Life in coastal waters. Frontiers in Neuroscience, 4:52.

[20] Nielsen, T. P., M. Whalberg, S. Heikillä, M. Jensen, P. Sabinsky, T. Dabelsteen (2012). Swimming patterns of wild harbour porpoises (Phocoena phocoena) show detection and avoidance of gill nets at very long ranges. Marine Ecology Progress Series, 453: 241-248.

[21] Skoletjenesten Videnscenter for Eksterne Læringsmiljøer (2021). ''Fjord&Bælt''. Besøgt 07.04.21. <nowiki>https://skoletjenesten.dk/node/2918/om</nowiki>

[22] TV2 Fyn (2013). ''Naturama og Fjord og Bælt fusionerer''. Besøgt 07.04.21. <nowiki>https://www.tv2fyn.dk/fyn/naturama-og-fjord-og-baelt-fusionerer</nowiki>

[23] TV2 Fyn (2017). ''Fyn Live: Fjord og Bælt fejrer 20 års jubilæum.'' Besøgt 07.04.21. <nowiki>https://www.tv2fyn.dk/fyn-live/fyn-live-fjord-og-baelt-fejrer-20-ars-jubilaeum</nowiki>

[24] TV2 Fyn (2020). ''Fjord & Bælt underviser tusindvis af skoleelever live på Facebook''. Besøgt 07.04.21. <nowiki>https://www.tv2fyn.dk/coronavirus-paa-fyn/fjord-baelt-underviser-tusindvis-af-skoleelever-live-paa-facebook</nowiki>

[25] Wahlberg, M., L. Delgado, J. H. Kristensen (2017). Precocious hearing in harbour porpoise  neonates. Journal of Comparative Neuroscience. 37(6): 1614-1627.

[26] Wisniewska, D. M., M. Johnson, K. Beedholm, M. Whalberg, P. T. Madsen (2012). Acoustic gaze adjustments follow attention during active target selection in echolocating porpoises. Journal of Experimental Biology, 215: 4358-4373.

[27] Wisniewska, D., J. Ratcliffe, J. Koblitz, M. Whalberg, K. Beedholm, P. Madsen (2015). Fast dynamic control over acoustic field of view by scholocating porpoises. E-Life e05661.


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 7. maj 2021, 13:42

Fjord&Bælt
Marsvin i Fjord&Bælt i 2006.
Generelle informationer
StedDanmark Kerteminde, Danmark
Indvietmarts 1997; 27 år siden (1997-03)
Andet
Cvr-nummer18539802
Webstedwww.fjordbaelt.dk
Oversigtskort
Fjord&Bælt ligger i Danmark
Fjord&Bælt
Fjord&Bælt
Fjord&Bælts placering i Danmark.

55°27′0.56″N 10°39′40.24″Ø / 55.4501556°N 10.6611778°Ø / 55.4501556; 10.6611778

Fjord&Bælt er et formidlings- og videnspædagogisk Aktivitetscenter (VPAC) med særlig fokus på forskning i havpattedyr i samarbejde med forskellige universiteter rundt om i verden. Beliggende på Fyn ved indsejlingen til Kerteminde Fjord, åbnede Fjord&Bælt sine døre i marts 1997, med Prins Joachim som protektor [23]. Centerets udstillinger lader gæsterne komme helt tæt på dyrene gennem bl.a. akvarier og rørebassiner. Ud over at lade turister og lokale opleve det danske marine miljø, tilbydes også div. undervisningsforløb [12][24][21] og aktiviteter, som f.eks. bådture og krabbefangst. Blandt centerets attraktioner findes både krabber, fladfisk, rokker og endda hajer, men også de danske havpattedyr: Marsvinet og den spættede sæl [23] som du dagligt kan se blive trænet eller fodret mens centrets biologer og dyrepassere fortæller om dem. Gå gennem en undervandstunnel der både har udsigt til det lokale marine miljø, og de spættede sæler og marsvins anlæg, hvor man som gæst kan følge dyrene under havoverfladen. Fjord&Bælt har årligt omkring 50.000 tusinde gæster hvoraf ca. 5000 er igennem skoletjenesten.


Dyrene på Fjord&Bælt  

Fjord&Bælt har fokus på det marine miljø og du vil derfor finde et bredt udvalg af forskellige arter man også vil se i de danske fjorde, og lignende vande. Inkluderet heri er bl.a. levende fisk, krabber, rokker, og hajer i akvarier af varierende type. Udstoppede fugle som måger og vadefugle findes også i udstillingen. De to arter af danske havpattedyr; den spættede sæl og marsvin, er at finde i vores indhegnede udendørs vandarealer, som er en del af havne- og fjordområdet og har derved naturlig vandgennemstrømning og havbund. Ud over de levende dyr findes også et væld af andre attraktioner som f.eks. en model af en spækhugger i naturlig størrelse og skelettet af en ung kaskelothval. Nedenfor ses en liste over nogle af de levende dyr Fjord&Bælt har at byde på:

-        Stor søanemone

-        Sø-nellike

-        Fjordreje

-        Strandkrabbe

-        Søstjerne

-        Småplettet rødhaj

-        Sømrokke

-        Alm. tunge

-        Pighvar

-        Slethvar

-        Alm. tangnål

-        Alm. fjæsing

-        Alm. ulk

-        Tyklæbet multe

-        Havbars

-        Havørred

-        Hornfisk

-        Stenbider

-        Savgylte

-        Sej

-        Ålekvabbe

-        Ål

-        Alm. marsvin

-        Spættet sæl  


Marsvin

Fjord&Bælt har pr. 2021 tre marsvin: Freja, Saga og Eskild [8]. Freja blev fundet i et bundgarn som et- eller toårig [7] i 1997 og ankom efterfølgende til Fjord&Bælt. Frejas alder kan potentielt kan gøre hende til verdens ældste marsvin. I naturen bliver de fleste marsvin ofte mellem 6 til 12 år.

Saga og Eskild er begge fra sommeren 2019 og ankom til Fjord&Bælt i 2020 [8].    

Sæler

I Danmark har vi to arter af sæler: Gråsælen og den spættede sæl [3]. På Fjord&Bælt kan du se fire spættede sæler: Naja, Svante, Tulle og Fiona [7]. Naja, Svante og Tulle ankom fra andre akvarier og zoologiske haver i 2001, mens Fiona er født på Fjord&Bælt. Fiona er afkom efter Tulle og Svante og besøger man centret kan man kende hende på hendes blå øje [7]. Svante er centrets eneste han og stammer oprindeligt fra Italien.


Forskning

Fjord&Bælt har siden 2006 samarbejdet med Syddansk Universitet (SDU) omkring Dansk Forskningscenter for Havpattedyr [8]. Med fødevare- og miljøstyrelsens godkendelse har Fjord&Bælt og SDU forsket i marsvin og deres biologi ved, gennem positiv forstærkning, at optræne dyrene til frivilligt at deltage i forskningsprojekter [8]. Mange havpattedyr, inkl. marsvin, trues af menneskelig aktivitet og påvirkning i deres naturlige miljøer. Dette gør forskning i deres respons og adfærd vigtig for at kunne imødegå og bekæmpe negativ menneskelig indflydelse [8]. Fjord&Bælt har gennem deres forskning været med til at udvikle og teste nyt udstyr og nye metoder, der også vil kunne bruges på vilde dyr [11][14].

Forskningen på Fjord&Bælt strækker sig over en vid række af emner fra kommunikation og hørelse [2] til adfærd og ekkolokalisering [4][5][15][19]. Eksempler på forskningsprojekter inkluderer ekkolokalisering og byttefangst: Her undersøges der hvor effektive marsvinene er til at finde og fange bytte vha. ekkolokalisering [10][13][18]. Forståelse for hvordan ekkolokaliseringssansen fungerer kan hjælpe forskere med at udvikle måder at undgå bifangst i fiskegarn når marsvinene jager [1][20]. Der forskes også i marsvins hørelse [16], og i hvor høj grad de påvirkes af menneskeskabt støj, hvilket er et stort problem i det marine miljø [6][9][17].    

Samarbejde med Naturama

I 2013 indledte Fjord&Bælt og Naturama et tæt samarbejde for sammen at skabe Danmarks største center for naturformidling, og siden fusionere helt [23]. Fusionen inkluderer en fælles bestyrelse, samme direktør, og matchende logoer. Fjord&Bælt byder således på oplevelser med levende dyr fra de danske vande, mens Naturama stiller op med en imponerende samling af udstoppede dyr fra hele norden, både på land, i vand og i luften.

Kilder

[1] Boström, M., C. Krog, L. K. Larsen, S.-G- Lunneryd, M. Whalberg (2013). The acoustic activity of harbur porpoises (Phocoena phocoena) around gill nets. Aquatic Mammals. 39 (4): 389-396.

[2] Clausen K. T., Whalberg M., Beedholm K., Deruiter S. and Madsen P. T. (2010). Click communication in barbour porpoises (Phocoena phocoena). Bioacustics, 20: 1-28.

[3] DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (2016). Ny viden om danske sæler viser et mere nuanceret billede i forhold til fiskeriet. Besøgt 07.04.21. https://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/ny-viden-om-danske-saeler-viser-et-mere-nuanceret-billede-i-forhold-til-fiskeriet/

[4] Deruiter S., Hansen M., Koopman H. N., Westgate A. J., Tyack P. Madsen P. T. (2010). Propagation of narrow-band high-frequency clicks: Measured and modeled transmission loss of porpoise-like clicks in porpoise habitats. Journal of the Acoustical Society of America, 127 (1): 560-567.

[5] Deruiter S., Tyack P., Madsen P. T., Whalberg M. (2009). Acoustic behaviour of echolocating porpoises during prey capture. Journal of Experimental Biology, 212: 3100-3107.

[6] Dyndo, M., Wisneiwska, D. M., Rojano-Doñate, L. and Madsen P. T. (2015). Harbour porpoises react to low levels of high frequency vessel noise. Nature Scientific Reports.

[7] Fjord&Baelt (20121). Dyrene på Fjord&Bælt. Besøgt 07.04.21. https://fjordbaelt.dk/fjordbaelt-dyr/

[8] Fjord&Baelt (2021). Forskning på Fjord&Bælt. Besøgt 07.04.21. https://fjordbaelt.dk/forskning/

[9] Jensen, F. H., K. Beedholm, M. Whalberg, L. Bedjer, P. T. Madsen (2012). Short detection ranges of weak bottlenose dolphin whistles in a noise tropical habitat. Journal of the Acoustical Society of America. 131 (1), 585-592.

[10] Jensen, F., M. Whalberg, K. Beedholm, M. Johnson, N. Aguilar Soto, P. L. Tyack, P. T. Madsen (2015). Single click beam patterns reveal adaptive changes to the field of view of echolocating Atlantic Spotted Dolphins (Stenella frontalis) in the wild. Journal of Experimental Biology. 218: 1314-1324.

[11] Johnson M., Aguilar Soto N., Madsen P. T. (2009). Studying the behaviour and sensory ecology of marine mammals using acoustic reading tags: A review. Marine Ecology Progress Series, 395: 55-73.

[12] Kjerteminde Avis (2019). Fjord&Bælt deltager i nyskabende undervisningstilbud til børn og unge, der er indlagt på H. C. Andersens Børne- og Ungehospital. Besøgt 07.04.21. https://kjavis.dk/fjordbaelt-deltager-i-nyskabende-undervisningstilbud-til-boern-og-unge-der-er-indlagt-paa-h-c-andersen-boerne-og-ungehospital/

[13] Koblitz, J., M. Whalberg, P. Stilz, P. Madsen, K. Beedholm, H.-U. Schnitzler (2012). Asymmetry and dynamics of a narrow sonar beam in an echolocating harbour porpoise. Journal of the Acoustical Society of America, 131 (3): 2315-2324.

[14] Kyhn L. A., Tougaard J., Thomas L., Duve L. R., Stenback J., Amundin H. and Teilman J. (2012). From echolocation clicks to animal density - Acoustic sampling of harbor porpoises with static dataloggers. Journal of Acoustical Society of America, 131 (5): 550-560.

[15] Linnenschmidt, M., J. Teilmann, T. Akamatsu, R. Dietz, L. A. Miller (2012). Biosonar, dive, and foraging activity of satelite tracked harbor porpoises (Phocoena phocoena). Marine Mammal Science.

[16] Linnenschmidt, M., K. Beedholm, M. Whalberg, J. H. Kristensen, P. E. Nachtigall (2012). Keeping returns optimal: gain control elicited by dynamic hearing thresholds in a harbour porpoise. Proceedings of the Royal Society B, 279 (1738): 2237-2245.

[17] Lucke, K., P. A. Lepper, M.-A. Blanchet, U. Siebert (2012). The use of air bubble curtain to reduce the recieved sound elvels for harbor porpoises (Phocoena phocoena). Journal of the Acoustical Society of America, 130 (5): 3406-3412.

[18] Madsen P. T., Wiseniewska D. M. and Beedholm K. (2010). Single source sound production and dynamic beam formation in echolocating harbour porpoises (Phocoena phocoena). Journal of Experimental Biology, 213: 3105-3110.

[19] Miller, L. A., M. Whalberg (2013). Echolocation of the harbour porpoise: Life in coastal waters. Frontiers in Neuroscience, 4:52.

[20] Nielsen, T. P., M. Whalberg, S. Heikillä, M. Jensen, P. Sabinsky, T. Dabelsteen (2012). Swimming patterns of wild harbour porpoises (Phocoena phocoena) show detection and avoidance of gill nets at very long ranges. Marine Ecology Progress Series, 453: 241-248.

[21] Skoletjenesten Videnscenter for Eksterne Læringsmiljøer (2021). Fjord&Bælt. Besøgt 07.04.21. https://skoletjenesten.dk/node/2918/om

[22] TV2 Fyn (2013). Naturama og Fjord og Bælt fusionerer. Besøgt 07.04.21. https://www.tv2fyn.dk/fyn/naturama-og-fjord-og-baelt-fusionerer

[23] TV2 Fyn (2017). Fyn Live: Fjord og Bælt fejrer 20 års jubilæum. Besøgt 07.04.21. https://www.tv2fyn.dk/fyn-live/fyn-live-fjord-og-baelt-fejrer-20-ars-jubilaeum

[24] TV2 Fyn (2020). Fjord & Bælt underviser tusindvis af skoleelever live på Facebook. Besøgt 07.04.21. https://www.tv2fyn.dk/coronavirus-paa-fyn/fjord-baelt-underviser-tusindvis-af-skoleelever-live-paa-facebook

[25] Wahlberg, M., L. Delgado, J. H. Kristensen (2017). Precocious hearing in harbour porpoise  neonates. Journal of Comparative Neuroscience. 37(6): 1614-1627.

[26] Wisniewska, D. M., M. Johnson, K. Beedholm, M. Whalberg, P. T. Madsen (2012). Acoustic gaze adjustments follow attention during active target selection in echolocating porpoises. Journal of Experimental Biology, 215: 4358-4373.

[27] Wisniewska, D., J. Ratcliffe, J. Koblitz, M. Whalberg, K. Beedholm, P. Madsen (2015). Fast dynamic control over acoustic field of view by scholocating porpoises. E-Life e05661.

Eksterne henvisninger