Florentinske musikreform

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Den florentinske musikreform betegner en nyorientering af musikken mod en mere recitativ solosang med natursand deklamation og sparsomt akkompagnement; dette skete fra omkring 1580 som en reaktion på renæssancemusikkens kunstfærdige, flerstemmige sang.

Centrale i bevægelsen var komponisterne Jacopo Peri, Giulio Caccini og Emilio de' Cavalieri m.fl. som tilhørte den æstetiserende kreds – en Camerata, heraf: florentiner-camerata, "Florentiner Camerata" – i adelsmændene Giovanni de' Bardis og Jacopo Corsis hjem i Firenze.

Den florentinske musikreform blev udgangspunkt for udviklingen af operaer, oratorier, kantater og homofon instrumentalmusik.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Afsnit i Salmonsens leksikon om italiensk musik på den tid.


Klassisk musikStub
Denne artikel om klassisk musik er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Musik