Fly-by-wire
Fly-by-wire er et udtryk for, at et fly er udstyret med et elektronisk styresystem til bevægelse af kontrolfladerne (krængeror, sideror og flaps), i modsætning til det klassiske hydraulisk eller mekanisk opererede system. Udtrykket er engelsk og kan tilnærmelsesvist oversættes til flyvning via ledninger.
Som oftest er det stadig hydraulik der bevæger selve rorfladen, men signalet fra cockpittet om, hvor meget de skal bevæges overføres gennem ledninger eller fiberoptik til selve aktuatoren. Dette system er især vægtreducerende jo større fly man har med at gøre, da der kun kræves ledninger på tværs af flykroppen i stedet for mekaniske stålwirer. Derudover er det en fordel, at man kan direkte indprogrammere, at en kommando fra piloten giver samme udslag på flyet, uanset om det er let eller tungt, eller flyver hurtigt eller langsomt. Det bruges også til at give forskellige flymodeller samme håndteringsmæssige karakteristika, og derved kan flyves på samme typerettighed, som det fx er tilfældet i Airbus A320-serien. Der kan også indprogrammeres maksimale begrænsninger på, hvor meget udslag man i givne situationer kan påføre styregrejerne, og derved undgå skader og i sidste ende styrt, uanset hvor hårdt man prøver at manipulere kontrollerne.
En ulempe ved fly-by-wire teknologien har været, at piloterne ikke længere følte, at de havde samme fornemmelse af flyet længere. Ved mekaniske og hydrauliske styresystemer kan man føle turbulensen og flyets bevægelser hele vejen tilbage gennem systemet til rorpinden i cockpittet. I de nye fly er der ingen direkte kontakt med rorfladerne, og det virkede unaturligt, især for piloter der havde fløjet i de klassiske fly hele deres liv. Dette blev løst ved at installere kunstige motorer ved rorpinden, der replikerer de bevægelser, man ellers ville have kunnet føle under flyvningen.
De første fly-by-wire udstyrede maskiner kom til allerede i 1950'erne med Avro Vulcan. Disse var i høj grad analoge mekanismer uden megen elektronik. Concorden var også et af de første fly, der udnyttede denne teknik. Med udviklingen af computere i 1970'erne og 1980'erne begyndte den digitale revolution af fly-by-wire. Det tillod direkte programmering af styresystemet, og var i første omgang med til at give jagerfly, bl.a. F-16, en imponerende manøvredygtighed. Begrænsningen af store hydraulik-systemer i militære fly, som blev fløjet under store G-påvirkninger, var meget tiltalende for designerne, da hydraulikfejl var en udbredt grund til fatale ulykker. I 1984 introducerede Airbus deres A320, som det første passagerfly med fuldt computerstyret fly-by-wire. Senest i 2005 har Dassault skabt det første forretningsfly, Falcon 7X, med denne teknologi.