Flynn-effekten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Flynn-effekten er betegnelsen for det fænomen, at de opnåede resultater på forskellige intelligenstests gennemsnitlig har vist sig at øges over tid i takt med hvert generationsskifte og med den globale udvikling. Fænomenet, der således er et socialt produkt, kan observeres over hele verden, og er opkaldt efter den newzealandske politolog og intelligensforsker James R. Flynn. Den gennemsnitlige stigning i IQ resultaterne inden for de sidste 100 år synes at være på omkring 3 point per årti.[1] I de mest udviklede I-lande synes effekten imidlertid nu at være begyndt at flade ud eller endda være gået lidt tilbage.

Flynn hævder, at årsagen til effekten skyldes den globale samfundsudvikling inden for de seneste hundrede år med større krav til (og dermed træning i) abstrakt tænkning, adgang til computere, mere visuelt orienterede kultur (internet), o.lign.[2]

Det er dog fortsat sådan, at arvens betydning for intelligensniveauet vil være større end miljøets betydning i en størrelsesorden af ca. 70%, jfr. de utallige gentagne korrelationsstudier over en-æggede tvillinger, adskilt fra fødselen og opvokset hver for sig under vidt forskellige omstændigheder og vilkår. Dette kan dog også skyldes Epi-genetics. Epi-genetics består i, at miljøet for flere generationer i en familie, kan ændre arvematrialet, og derfor vil det tage nogle generationer, før at mennesker ender ud med deres genetiske potentiale, inden for et bestemt område.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ F. Heylighen: Increasing intelligence: the Flynn effect, Principia Cybernetica Web, Brussels, Aug 22, 2000.
  2. ^ James R. Flynn: The mean IQ of Americans - Massive gains. New York: Harper and Row, 1984
Artikelstump Stub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.