Folkeafstemningen om en ændring af Tyrkiets forfatning
| Folkeafstemningen om en ændring af Tyrkiets forfatning | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Sted | Tyrkiet | ||||||||||||
| Dato | 16. april 2017 | ||||||||||||
| |||||||||||||
| Der er tale om cirkatal | |||||||||||||
Folkeafstemningen om en ændring af Tyrkiets forfatning var en folkeafstemning, der afholdtes i Tyrkiet 16. april 2017.[1] Folkeafstemningen, der handlede om at lave ændringer i den tyrkiske forfatning, blev en realitet efter at Tyrkiets parlament havde vedtaget forslaget med 339 stemmer for. Der krævedes 330 stemmer (3/5) ud af parlamentets 550 pladser, for at vedtage forslaget. Regeringspartiet AKP havde selv 316.[2][3] 51,3% af vælgerne stemte "ja".[4]
Resultatet
[redigér | rediger kildetekst]Om aftenen blev det offentliggjort, at blandt de 53 mio. stemmeberettigede tyrkere havde 51,3% stemt "ja", omend det endelige resultat kan være tolv dage undervejs.[4][5]
Blandt tyrkere, der er bosat i udlandet var "ja"-procenten i flere lande højere end i det samlede resultat. Udlandstyrkere har kunnet stemme i to uger op til valget. I Tyskland, hvor ca. halvdelen af udlandstyrkerne bor, stemte 63,1% "ja", i Holland 71%, i Østrig 73,5% og i Belgien 75,1%. I Schweiz var der dog ikke flertal for en ændring idet blot 38% støttede forslaget. I Danmark deltog en tredjedel af de ca. 33.000 stemmeberettigede i valget, hvoraf knap 61% stemte "ja".[6]
Ændringerne
[redigér | rediger kildetekst]Med ændringen får præsidenten flere magtbeføjelser. Blandt andet kan præsidenten udstede dekreter, hyre ministre og embedsfolk og opløse landets parlament, ligesom præsidenten vil kunne sidde i længere tid.[1]
Derudover kan præsidenten annoncere en undtagelsestilstand og parlamentet mister sit ret til at undersøge ministrene. Parlamentet kan dog undersøge præsidenten eller starte en rigsretssag mod præsidenten, hvis der er et flertal for det. Derudover stiger antallet af parlamentarikere fra 550 til 600. Præsidentens embedsperiode bliver desuden begrænset til to perioder á fem års varighed.[7] Desuden forsvinder premierministerposten, eftersom præsidenten bliver både statsoverhoved og regeringsleder.[4] Derimod kan der fremover udpeges 2-3 vicepræsidenter.[8]
Valgkamp i Europa
[redigér | rediger kildetekst]Efter en lovændring to år tidligere har tyrkere, bosat i udlandet, også stemmeret ved valg i Tyrkiet.[9] Dette medfører, at tre millioner tyrkere, bosat i udlandet (5-6% af alle stemmeberettigede), også kan stemme ved dette valg.[9] På grund af denne lovændring har tyrkiske politikere haft interesse i at føre valgkamp i andre lande, blandt andet Holland og Tyskland.[9] I Tyskland alene var der planlagt 30 vælgermøder.[10]
Af de europæiske lande bor der flest tyrkiske statsborgere i Tyskland, hvor der er 1,4 mio. registrerede vælgere. Dernæst følger Frankrig (318.000), Holland (246.000), Belgien (133.000), Østrig (108.000), Schweiz (93.000), England (87.000), Sverige (37.000), Danmark (33.000) og Italien (14.000).[10]
Både Holland, Tyskland, Danmark, Schweiz og Østrig har nægtet tyrkiske ministre at komme ind i deres lande. Frankrig gav dog udenrigsministeren lov til et deltage i et vælgermøde i Metz.[11][12]
Ifølge den tyrkiske valglov er det slet ikke tilladt at føre valgkamp i udlandet, hvorfor de tyrkiske politikere heller ikke har omtalt deres handlinger som sådan. De har hævdet, at de deltager som privatpersoner.[13]
Tyskland
[redigér | rediger kildetekst]Borgmesteren i den sydtyske by Gaggenau blokerede for, at den tyrkiske justitsminister, Beki Bozdag, kunne få lov til at deltage i et folkemøde, hvilket fik Tyrkiet til at give den tyske ambassadør en reprimande.[14] Ifølge forbundskansler Angela Merkel er det en kommunal beslutning, hvorvidt Bozdag kunne få lov til at deltage i dette møde.[15] Det endte med, at den tyrkiske regering aflyste alle arrangementer i Tyskland.[16]
Holland
[redigér | rediger kildetekst]Den tyrkiske udenrigsminister Mevlet Cavusoglu skulle have deltaget i et vælgermøde i Rotterdam i Holland, men det blokerede den hollandske regering for.[17] Efterfølgende forsøgte den tyrkiske familieminister, Fatma Betul Sayan Kaya, at komme ind i Holland over land, men hun blev stoppet ved grænsen.[17][18] Hun blev dog efterfølgende eskorteret til det tyrkiske konsulat i Rotterdam.[18]
Episoderne har fået den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan til at kalde den hollandske regering for nazister og Holland for en bananrepublik. Og opfordrede til at indlede internationale sanktioner mod Holland.[11] Derudover har Tyrkiet lukket sit luftrum for hollandske diplomater og udvist deres ambassadør, Kees Cornelis van Rij, der dog er bortrejst, men ikke får lov til at rejse ind i landet igen.[19]
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Som en følge af ovenstående hændelser i Holland og Tyskland, valgte den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen at udskyde et besøg af den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim. Beslutningen bakkes op af Socialdemokraterne og Radikale Venstre, men kritiseres af Enhedslisten, der ønskede at man brugte mødet til kritisere forholdene i Tyrkiet.[12]
Schweiz
[redigér | rediger kildetekst]I forbindelse med en demonstration i Bern i Schweiz i slutningen af marts medbragte nogle af demonstranterne en protestplakat, der signalerede, at den tyrkiske præsident skulle dræbes. Anklagemyndigheden vil undersøge, hvorvidt dette budskab er lovligt. En lov forbyder nemlig opfordringer til vold.[20]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Folkeafstemningen om en ændring af Tyrkiets forfatning
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b ritzau (11. februar 2017). "Tyrkisk afstemning kan bane vej for 12 år mere med Erdogan". fyens,dk. Fyens Stiftstidende. Hentet 11. februar 2017.
- ^ ritzau; Reuters (21. januar 2017). "Tyrkiets parlament vil øge Erdogans magt". dr.dk. Danmarks Radio. Hentet 11. februar 2017.
- ^ ritzau (9. december 2016). "Tyrkerne skal til stemme om mere magt til præsidenten". dr.dk. Danmarks Radio. Hentet 11. februar 2017.
- ^ a b c Secher, Mikkel (16. april 2017). "Tyrkerne stemmer ja til mere magt til Erdogan". tv2.dk. Hentet 17. april 2017.
- ^ Jensen, Rasmus Friis (15. april 2017). "Søndag skal 53 millioner i stemmeboksen: - Reelt har han allerede den magt, han vil have". tv2.dk. Hentet 17. april 2017.
- ^ ritzau (17. april 2017). "Erdogan fik stor opbakning fra Europas tyrkiske vælgere". politiken.dk. Politiken. Hentet 17. april 2017.
- ^ ritzau (13. marts 2017). "FAKTA: Det handler den tyrkiske folkeafstemning om". information.dk. Information. Hentet 13. april 2017.
- ^ Quass, Lisbeth (17. april 2017). "Erdogan til observatører: Kend jeres plads". dr.dk. Hentet 17. april 2017.
- ^ a b c Nielsen, Morten (12. marts 2017). "Derfor fører Tyrkiet valgkamp i Europa". tv2.dk. Hentet 13. april 2017.
- ^ a b Kott, Sarah (13. marts 2017). "Her er de europæiske lande, hvor flest tyrkere kan stemme - i Tyrkiet". jyllands-posten.dk. Hentet 13. april 2017.
- ^ a b Heinskou, Nilas (14. marts 2017). "Valgkamp i Holland: Partier står sammen mod Erdogan". politiken.dk. Hentet 13. april 2017.
- ^ a b Thisgaard, Julie Kragh (13. marts 2017). "Løkkes aflysning af tyrkisk besøg trækker overskrifter i udlandet". tv2.dk. Hentet 13. april 2017.
- ^ Kott, Sarah (10. marts 2017). "Tyrkiet planlægger 30 valgmøder i Tyskland, men tyrkisk lov tillader ikke valgkamp i udlandet". jyllands-posten.dk. Hentet 13. april 2017.
- ^ ritzau (13. marts 2017). "Tyrkiet raser over tysk aflysning og indkalder ambassadør". fyens.dk. Fyens Stiftstidende. Hentet 13. april 2017.
- ^ "Merkel weist Kritik der Türkei zurück" [Merkel afviser kritik fra Tyrkiet]. Spiegel (tysk). 3. marts 2017. Arkiveret fra originalen 10. september 2017. Hentet 8. februar 2018.
Die Entscheidung über Veranstaltungen wie den am Freitag abgesagten Auftritt des türkischen Justizministers Bekir Bozdag im baden-württembergischen Gaggenau liege in Deutschland auf der kommunalen Ebene und nicht bei der Bundesregierung, sagte Merkel.
- ^ ritzau (21. marts 2017). "Tyrkiets regeringsparti aflyser alle valgmøder i Tyskland". information.dk. Hentet 13. april 2017.
- ^ a b Nielsen, Morten; ritzau (11. marts 2017). "Holland nægter Tyrkiets udenrigsminister at lande". tv2.dk. TV 2. Hentet 13. april 2017.
- ^ a b Lynard, Esther Margrethe; ritzau (11. marts 2017). "Tyrkisk minister stoppet i Holland: - Det vil få konsekvenser". tv2.dk. TV 2. Hentet 13. april 2017.
- ^ ritzau (13. marts 2017). "Krisen spidser til: Tyrkiet udviser Hollands ambassadør". politiken.dk. Politiken. Hentet 13. april 2017.
- ^ Nellemann, Frank (27. marts 2017). "Tyrkiet i plakat-strid med Schweiz". dr.dk. Hentet 13. april 2017.