Recep Tayyip Erdoğan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Recep Tayyip Erdoğan
Tayyip Erdoğan.JPG
12. præsident i Tyrkiet
Nuværende
Overtaget embede
28. august 2014
Premierminister
Valgt ved Præsidentvalget 2014
Foregående Abdullah Gül
25. premierminister i Tyrkiet
Embedsperiode
14. marts 2003 – 28. august 2014
Præsident
Valgt ved Parlamentsvalget 2007 og 2011 (og 2002)
Foregående Abdullah Gül
Efterfulgt af Ahmet Davutoğlu
Formand for Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (APK)
Embedsperiode
14. august 2001 – 27. august 2014
Foregående Nyt parti
Efterfulgt af Ahmet Davutoğlu
Borgmester i Istanbul
Embedsperiode
27. marts 1994 – 6. november 1998
Foregående Nurettin Sözen
Efterfulgt af Ali Müfit Gürtuna
Medlem af Tyrkiets Nationalforsamling
Embedsperiode
9. marts 2003 – 28. august 2014
Valgkreds
Personlige detaljer
Født 26. februar 1954 (63 år)
Kasımpaşa, Istanbul, Tyrkiet
Nationalitet Tyrkiet Tyrker
Politisk parti
Ægtefælle(r) Emine Gülbaran (g. 1978)
Børn
Uddannelses­sted Marmara-universitetet[1][2][3]
Profession Politiker, Økonom
Religion Sunni-islam
Underskrift Recep Tayyip Erdoğan signature.png
Links
Regeringshjemmeside
Personlige hjemmeside
Twitter @rt_erdogan
Facebook @RecepTayyipErdogan

Recep Tayyip Erdoğan (født 26. februar 1954 i Istanbul, Tyrkiet) er Tyrkiets præsident siden 28. august 2014. Tidligere frem til præsidentperioden var han premierminister fra 14. marts 2003 og til 28. august 2014. Hans parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), er det største politiske parti i Tyrkiet. Partiet kom til magten i 2002 med 34 % af stemmerne, bl.a. på grund af at den høje spærregrænse på 10 % gjorde at alle partier, som fik under 10 % af stemmerne, blev tildelt vinderen af valget. Hermed fik Retfærdigheds- og Udviklingspartiet majoriteten i det tyrkiske parlament med kun 34% af befolkningens støtte. På grund af en fængselsdom og forbud mod at deltage i politik, måtte medgrundlæggeren af AKP Abdullah Gül sidde på premierministerposten i et halvt år, før forbuddet mod Erdoğan blev ophævet.

Erdoğan blev i Tyrkiets præsidentvalg 2014 valgt med 51,79% af stemmerne.

Erdoğan er stærk tilhænger af tyrkisk medlemskab af EU. Før sin politiske karriere spillede Erdoğan fodbold som semiprofessionel. Erdoğan var fra 1994 til 1998 borgmester i Istanbul.

En insider har overfor amerikanerene betegnet Erdoğan som en perfektionistisk arbejdsnarkoman der tager sig godt af folkene omkring ham.[4]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Erdoğan er uddannet økonom fra Marmara-universitetet i Istanbul. Han var i mange år en kendt fodboldspiller i hjemlandet. Sin politiske skoling fik han under Necmettin Erbakan i det senere opløste Nationale redningsparti. Efter militærkuppet i 1980 blev alle politiske partier forbudte, men efter demokratiseringen i 1983 dannede tidligere medlemmer af Redningspartiet Velfærdspartiet (Refah Partisi). Erdoğan blev valgt til partileder i 1985. Ved valgene i 1991 brød Velfærdspartiet spærregrænsen på 10 %, og Erdoğan blev indvalgt i Nationalforsamlingen Meclis som parlamentsmedlem fra Istanbul.

Politisk virke[redigér | redigér wikikode]

Ved lokalvalgene i 1994 blev Velfærdspartiet det største parti, og Erdoğan blev leder i Istanbul. Her vandt han ry som en effektiv administrator; han sørgede for at effektivisere byens transportsystem, og iværksatte samtidig populære byfornyelsesprogrammer.

I sidste halvdel af 1990-erne var tyrkisk politik inde i en kaotisk periode. I 1996 blev Velfærdspartiet erklæret grundlovsstridigt, hvorefter medlemmerne straks organiserede sig i Dydspartiet (Fazilet Partisi), som efterfølgende ligeledes blev fundet grundlovsstridigt i 1999. Endvidere blev Erdoğan i 1998 dømt til fire måneders fængsel for at have opfordret til religiøst had efter, at han på et politisk møde læste højt fra et kontroversielt digt.[5]

I 1999 opstod der en splittelse blandt medlemmerne af det tidligere Velfærdsparti mellem traditionalister, som ville være tro mod den islamske bevægelse, og Erdoğans fraktion, som ville forene islamske værdier med et sekulært, demokratisk system. De sidste organiserede sig da i AK Parti, mens traditionalisterne dannede Saadet Partisi.

Ved valget i november 2002 var der stor modvilje med den økonomiske politik ført af de etablerede partier og med måden, disse havde håndteret jordskælvet i 1999 på, og AK Parti fik 34,3 % af stemmerne og rent flertal i nationalforsamlingen.

Eftersom Erdoğan var blevet dømt til fængsel i 1999, kunne han ikke stille op som kandidat ved valget i 2002 på grund af en bestemmelse i grundloven om, at straffedømte ikke kunne have politiske hverv.[5] Abdullah Gül blev derfor statsminister, men veg pladsen for Erdoğan, da denne bestemmelse i grundloven blev ophævet. Erdoğan blev i marts 2003 bedt af præsidenten om at danne regering.[6] Erdoğans regering har til tider haft et anspændt forhold til landets militære ledere, som har ment, at den sætter den nationale enhed på spil med en påstået islamistisk politik. Erdoğan er også blevet udsat for kritik af den sekulære intellektuelle elite, fordi han mente, at eksamenskaraktererne til erhvervsorienterede videregående skoler, deriblant de offentlige imam-skoler (Imam Hatip-skoler), skulle tælle lige så meget som karakterer ved alment-orienterede videregående skoler ved optagelse ved universiteter og højere skoler. Han fik også meget kritik, fordi han ville tillade religiøse symboler på universiteterne, deriblandt brugen af hijab. Rygeforbudet, som Erdogan indførte, mødte også kritik fra den sekulære elite.

I udenrigspolitikken har Erdoğan fortsat at pleje venskabelige forbindelser med både USA og Israel – selv om forholdene til begge lande har været igennem kriser – samtidig som han prøver at bedre forbindelserne til de arabiske nabolande (som kritiserer Tyrkiet for dets sekulære regering), mens EU-forhandlingerne har været en anden hjørnesten i udenrigspolitikken. Endvidere har han gennemført en opblødning af forholdet til Grækenland ved at give afkald på en hård linje i Cypern-spørgsmålet. I maj 2004 blev han den første tyrkiske statsminister, som besøgte Grækenland siden 1988, og den første, som besøgte den tyrkiske minoritet i det græske Thrakien siden 1952. Besøget blev en diplomatisk triumf, da den græske statsminister, Costas Caramanlis, erklærede, at Grækenland ville støtte Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab.

Efter Gaza-krigen har Erdoğan været den politiske leder både i Tyrkiet og i verden, som er kommet med de skarpeste kritik af Israel, hvilket toppede efter Israels bording af hjælpeflåden Mavi Marmara til Gaza, hvorved 9 civile blev dræbt og flere alvorligt skadede.

Under valget 12. juni 2011 blev han genvalgt for en tredje periode, efter at AKP fik 49,83 % af stemmerne.

Præsidentperiode[redigér | redigér wikikode]

Erdoğan blev i Tyrkiets præsidentvalg 2014 valgt med 51,79% af stemmerne.

Kupforsøget 2016[redigér | redigér wikikode]

Den 15. juli 2016 førsøgte militæret at gennemføre et kup med formål at fjerne Erdoğan fra regeringsmagten, men det lykkedes Erdoğans regering at genvinde kontrollen i landet den næste dag.[7]

Erdoğan har sammen med andre embedsmænd beskyldt imammen Fethullah Gülen, som har boet i eksil i USA siden 1999, og som tidligere var allieret med Erdoğan, for at stå bag kupforsøget.[8] Tyrkiets arbejdsminister Suleyman Soylu har desuden beskyldt USA for at stå bag kuppet mod Erdoğan.[9] Erdoğan har sammen andre højtstående tyrkisk embedsmænd udstedt gentagne krav til USA om at udlevere Güllen.[10][11]

Efter kupforsøget, er der sket en betydelig forværring af forholdet mellem Tyrkiet og USA, samt Tyrkiet og EU. Europæiske ledere og andre verdensledere har udtrykt deres bekymring over situationen i Tyrkiet, hvor mange har advaret Erdoğan om ikke at bruge kupforsøget som en undskyldning for overgreb mod sine modstandere.[12]

Undtagelsestilstand og udrensninger[redigér | redigér wikikode]

Den 20. juli 2016 præsident Erdoğan erklærede undtagelsestilstand i Tyrkiet og brugte militærkupforsøget som begrundelse.[13] Undtagelsestilstanden blev først planlagt til at vare tre måneder og det tyrkiske parlament godkendte denne foranstaltning.[14] Undtagelsestilstanden blev senere forlænget med yderligere tre måneder på samme tid som de omfattende udrensninger i Tyrkiet, af blandt andet uafhængige medier og tilbageholdelse af titusinder af tyrkiske borgere, som politisk modsatte sig Erdoğan.[15]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]