Forbeder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Merge-arrow.svgSammenskrivningsforslag
Artiklen Forbeder er foreslået føjet ind i Forbøn. (Siden februar 2019)  Diskutér forslaget

Forbeder (Substantiv) Forbedere

En forbeder er en person, der beder eller går i forbøn hos Gud for en anden person eller en situation.

Hvad er en forbeder?[redigér | redigér wikikode]

En forbeder er en person, som ved sin bøn ændrer noget i den åndelige og usynlige verden og ændringerne bliver synlige i den synlige verden. Alle mennesker kan være forbedere på et eller andet niveau. Men der er også nogle, som oplever et særligt kald til at gå ind i en særlig forbønsopgave, og søger at leve i en tæt relation til Gud. Ud fra dette nære forhold og med fundament i Bibelens lære åbenbares Guds hensigter, som forbederen beder for. Derfor har forbederen også stor frimodighed overfor Gud og oplever et intenst samspil med Gud, som giver forbederen udholdenhed, så forbederen kan blive ved og ved med at bede med en forventning om en overnaturlig manifestation. En dyb nød for en situation eller en person kan også motivere en forbeder til at kæmpe i bøn.

En forbeder står imellem Gud og Guds retfærdigheds konsekvens og er ofte villig til at identificere sig med den som bedes for.

Citater fra Bibelen: "Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer." - Jeremias bog kapitel 19 vers 12. "Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. - Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 7-8

Jesus omtales i Bibelen som forbeder[redigér | redigér wikikode]

"Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt.  Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led,  og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham,  og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis." Brevet til Hebræerne kapitel 5 vers 7-10. [1]

"Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem." Brevet til Hebræerne kapitel 7 vers 25. [2]

Helligånden omtales som forbeder i Bibelen[redigér | redigér wikikode]

"Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje." Paulus brev til Romerne kapitel 8 vers 26-27.

Forbedere i dag[redigér | redigér wikikode]

Mange frikirker og karismatiske kirker har forbedere og tilbyder forbøn for personer, der er syge eller oplever andre andre behov.

Der er også forbøns grupper som f.eks. beder for Danmark. Kristne fra alle kirkesamfund mødes en uge om året for at bede sammen, på trods af teologiske uenigheder. Denne uge kaldes for Evangelisk Alliance Bedeuge*.

Andre forbedere samles i healing rooms for at bede for folk, som oplever behov for forbøn.

Citater fra Kristne ledere[redigér | redigér wikikode]

"En forbeder er en som minder HERREN om løfter og aftaler som ikke er indfriet endnu." - James W. Goll



"Sand bøn er ikke blot en mental anstrengelse eller en vokal udfoldelse. Den er meget dybere end det - det er en åndelig transaktion med Skaberen af Himmel og jord." - Charles Spurgeon

"Bibelen åbenbarer, hvad Gud kan gøre, når mennesker beder.” - A.T.Pierson

"At længes efter vækkelse uden samtidigt at bruge tid i bøn, er at længes den ene vej, mens man selv trasker i modsat retning." - A.W. Tozer

"En stor del af bøn og forberedelse til forbøn er blot at være sammen med Jesus." - Agner Ebild

”Der sker intet, uden det er beredt gennem bøn.” - Alfred Lorenzen

"Bøn handler ikke om at overvinde Guds modvilje, men i stedet om at gribe fat i hans enorme villighed." - Martin Luther


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.