Empiri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Broom icon.svg Oprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.

Empiri af græsk empeirikós = "erfaringsmæssig", afledt af empeiría = "erfaring". Empiri er efterfølgende erkendelse på baggrund af en erfaring. Både dagliglivet og videnskaben er baseret på empiri. Empiri kaldes også a posteriori-erkendelse (a posteriori: lat. 'fra det senere'). Empirisme eller a priori-erkendelse (a priori: lat. 'fra det tidligere') er erkendelse på baggrund af empiri. Først kommer empiri-erkendelse og derefter empiristisk-erkendelse. Erfaringer baseret på empiri er dog ifølge ikke-empirister logisk ugyldige, hvorfor Karl Popper har foreslået falsifikation i stedet for verifikation som videnskabeligt princip.[Kilde mangler] Videnskaben kan altså ikke bevise noget, men kun modbevise påstande.

Empiri (senere-erkendelse) må ikke forveksles med empirisme (tidligere-erkendelse), der er den modsatte teori om, hvordan vi opnår erkendelse, hvor der menes at en erkendelse kan være eviggyldig og kan være en erkendelse fra tidligere, spiritualitet og reinkarnation.[Kilde mangler] Det behøver dog ikke at have noget med reinkarnation at gøre kan fx også være fra fornuft, logik eller tankevirksomhed, omend nogle filosoffer, fx John Locke og John Stuart Mill, ikke mener at opnå erkendelse fra "a priori" kan lade sig gøre.[Kilde mangler]

Erfaring → A posteriori-erkendelse (empiri) → Erfaring → a priori-erkendelse (empirisme).

Først observerer eller oplever man noget (erfaring) og derefter laver man en erkendelse a posteriori (empirisk erkendelse) og derefter kan man observere eller opleve noget magen til igen (samme erfaring igen) og det vil nu gøre erkendelsen til en a priori (empiristisk erkendelse) fordi man før har erfaret det eller man er blevet "givet" den erfaring.

Empirisme modstilles ofte rationalisme, hvor empirisme betoner erfaring, mens rationalisme betoner logik. Men i dag er det så godt som alment accepteret at viden og videnskab er baseret på empiri (med undtagelser som fx matematik, selvom der dog stadig stilles spørgsmål ved disse ved prominente og afgørende filosoffer som Descartes). Men der er stor forskel på de idealer for empirisk forskning, empirisme og i andre epistemologier, fx hermeneutik. Empirisme står for den opfattelse at vore observationer er "givne" og "fra tidligere", hvorimod hermeneutik står for den opfattelse at vore erfaringer er betinget af vores forforståelse, vores sprog og sociale- og kulturelle baggrund. Dette afspejler sig i forskellige metodeidealer i fx empiristiske og hermeneutiske forskningstraditioner.

Ved empiristisk tankegang bygger erkendelser på a posteriori. Uden a posteriori er der intet fundament til a priori (empirisme). Når man har fået en a posteriori-erkendelse, kan man vha. den erkendelse bruge den i fremtiden, når man får samme erkendelse igen. I empirismen, hvor a priori-erkendelse er noget eviggyldigt, der nødvendigvis altid er sandt, kan a posteriori-erkendelser ændre sig med tiden, fordi forudsætningerne for erfaringen ændrer sig. Der sås dog tvivl om en a priori-erkendelse altid kan være evigt gyldig, hvis den er baseret på en manglende erfaring.