Bøn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jomfruen i bøn, maleri af Giovanni Battista Salvi da Sassoferrato (malet mellem 1640-1650), udstillet på National Gallery.

Bøn er direkte kontakt mellem den troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner. Bøn er ofte formet i ord, men kan også være ordløs kontemplation og kan udføres alene eller sammen med andre.

Bønnen kan have mange formål: f.eks. taksigelse, lovprisning, tilbedelse, klage, ønsker eller forbøn. Religioner og traditioner har udformet bøn på mange måder. Der findes obligatoriske bønner og særlige bønner med en speciel kraft og betydning.

I visse religioner vender den bedende sig mod et helligt sted; muslimer mod Mekka og bahá'íer mod Qiblih. Andre religioner gør det muligt at bede i særlige sprog som kristendommens tungetale, som er et helligt sprog uforståeligt for både den bedende og andre, men som kan fortolkes af andre, der besidder den åndelige evne til fortolkning.

Bønnen i Kristendommen[redigér | rediger kildetekst]

Bøn har til alle tider fundet sted i kristendommen. Fundamentet for den kristnes bøn udspringer af troen på en personlig Gud, der elsker mennesket og ønsker at kommunikere med det. Derfor ses bønnen som kommunikation/samtale mellem mennesker og Gud.

Jesu lære om bøn[redigér | rediger kildetekst]

De kristnes forbillede er Jesus, om hvem der står skrevet, at han trak sig tilbage for at bede.[2]

Jesu lære om bøn findes særligt i Matt 6,5-15 og Luk 11,1-13, hvor han pointerer, at bønnen ikke er til for at blive set af mennesker, men for at tale med Gud. Derfor bør man gå ind i sit kammer og lukke sin dør og der bede[3]. Det er heller ikke mængden af ord, der afgør, om Gud hører bønnen, for jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før i beder ham om det[4], siger Jesus. Jesus lærte også sine disciple Fadervor, der er en enkel bøn med forskellige led.

Derudover lægger Jesus i evangelierne ofte vægt på at vise, at Gud virkelig hører bønnerne og ønsker at opfylde dem. Han opfordrer til udholdenhed i bøn og til ikke at blive træt.

Bøn i de kristne kirker[redigér | rediger kildetekst]

Bøn bliver praktiseret forskelligt fra person til person og fra kirkesamfund til kirkesamfund. De mere traditionelle kirker gør i offentlig bøn ofte brug af liturgisk udformede bønner og andre faste bønner. De er ofte dannet gennem kirketraditionen, har deres oprindelse i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente eller andre bibelske tekster. Særlig vigtig er Fadervor og trosbekendelsen. Andre populære bønner er Frans af Assisis bøn, Foucals bøn, Ave Maria og Marias lovsang.

Udover de fast udformede bønner er også frie bønner vidt udbredt i alle kirker. De kan stadig være meget officielle eller jævne og ligetil, som når man taler med en ven eller et familiemedlem. Bønnen afhænger af omstændighederne, om det f.eks. er i liturgiske gudstjenester, i karismatiske kirker, karismatiske forsamlinger, på bønnemøder eller personlig bøn hos den bedende eller i naturen.

Bøn afhænger også af den bedendes gudsbillede: Ses Gud som en streng eller kærlig Gud, som en far eller som dommer, som konge eller som tjener. Det igen varierer både fra person til person og fra situation til situation.

Tungetale[redigér | rediger kildetekst]

En særlig form for bøn er den kristne tungetale, der af visse grene af kristendommen (særlig Pinsebevægelsen) anerkender og lægger vægt på. Det er ifølge disse grene anset som er et unikt sprog, hvor den bedende under indflydelse af Helligånden udtaler sætninger og stavelser, som ikke umiddelbart er forståelige for andre. Det kaldes også at ”tale i ånden”. Biblen omtaler denne form for bøn flere steder i det nye testamente, og forklarer,[hvor?] at det er ånden i den kristne, der kommunikerer direkte med Gud, og at det både er en vigtig bøn i forhold til Gud og til opbygning af egen åndelige karakter. Det er især en form for bøn, der udføres indenfor de karismatiske dele af kristendommen.

Visse kristne hævdes at besidde den åndelige evne kaldet “fortolkning af tungetale”, og kan dermed udlægge meningen og dele den med menigheden.

Indholdet af bøn[redigér | rediger kildetekst]

Bønnens indhold kan være meget forskellig. Oftest tænkes der med bøn på det, den bedende ønsker at spørge Gud om. Det kan være lige fra åndelige emner som bøn om frelse og udholden og særlige emner om gudsdyrkelsen, men også dagligdags ting som det daglige brød[5], den forsvundne nøgle eller hjælp ud af en vanskelig og lidelsesfyldt situation. Mange mennesker, som ikke normalt bekender sig som kristne, beder ofte i farlige situationer og vanskeligheder.

Bønnen kan dog også være meget mere: Bøn er også gudsdyrkelse og tilbedelse af Gud, for hvem han er, som den kærlige, almægtige og retfærdige Gud, og for hvad han har gjort og stadig gør. Derved bliver bønnen også hurtig til taksigelse, hvor den kristne erkender at "alle gode gaver de kommer ovenned".

Da syndserkendelse er central for den kristne tro, er det naturligt for den bedende at bede om tilgivelse for synd, ud fra troen om at hvis vi bekender vore synder er han [Gud] trofast og retfærdig så han tilgiver vore synder og renser os fra al uretfærdighed.[6]

Forbøn for andre er også vigtig og har fundet sted, siden Paulus, og i kirkerne bedes der forbøn lige fra kongehuset til syge og nødlidende[7]. Mange særligt mere karismatiske kirker beder med håndspålæggelse for syge og besatte i den tro, at Gud i Jesu navn kan give øjeblikkelig helbredelse.

Bønnen i Islam[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Salah

Man tager skoene af i et ”skorum” i moskeen. Så skal man tage Wudhu (tyrkisk: Abdest). Derfor er der altid en brønd, en håndvask eller nogle vandhaner ved en moské. Man skal vaske hænder og arme, ansigt, ører og til sidst fødderne, inden man går ind i bedesalen. Den store bøn er om fredagen. Fredag eftermiddag er der en særlig bøn, som kaldes Salát al-Jum'ah (arabisk: صلاة). Det betyder ”samling til bøn”. Mange moskeer har en bønleder. En ”Imam”. Der er fem bønner dagligt:

•1. Morgen

•2. Formiddag

•3. Eftermiddag

•4. Ved solnedgang

•5. Aften

Når man beder skal hovedet være mod Mekka- og man skal helt ned på knæ og derefter bøje overkroppen ned til gulvet så pande, næse og hænder rører jorden.

Bønnen i buddhisme[redigér | rediger kildetekst]

I buddhismen opererer man ikke med en ekstern magt, skabergud eller andet, men bøn er ikke desto mindre en fast integreret del af buddhistisk praksis og har været det fra den allerførste begyndelse. Buddhistiske bønner tager ikke form af bøn som "at bede om noget", men snarere som et udtryk for intention. Eksempelvis bedes følgende aftenbøn i visse traditoner:

"Aldrig må vi glemme livets og dødens betydning.
Tiden flyver, og vores muligheder går tabt.
Alle må vi stræbe efter at vågne op... VÅGN OP!
Værdsæt hele dit liv."

I Tibet benytter man særlige hjælpemidler til at skabe en permanent bøn, det kan være bedemøller eller bedeflag med mantraer som sender bønnen ud med vinden.

Signebøn[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks sidste heks, Anne PallesFalster, blev i 1693 henrettet blandt andet for sine blasfemiske signebønner. Denne var beregnet at hjælpe ved troldskudt kvæg:

  • "Vorherre han stod sig på ladsten,
  • han blev skudt med skudsten.
  • Der kom hans egen moder gående frem:
  • "Min kære søn, hvad skader dig", sagde hun.
  • "Jeg er blevet troldeskudt,
  • jeg er blevet stenskudt,
  • jeg er blevet skudt af en jomfru,
  • som er over og under jorden."
  • Da sagde jomfru Maria:
  • "Jeg skal selv signe råd og bod:
  • Så vist skal dette forsvinde og forrådne,
  • som salt for rindende vand, som duggen for solen.
  • Så vist skal dette forsvinde,
  • som jomfru Maria fødte Kristus.
  • I Navn Gud Fader, Søns og Helligånds." [8]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Martinus Rørbye, En bedende italienerinde, 1836". Nivaagaard Malerisamling. 
  2. ^ Luk 5,16
  3. ^ Matt 6,6
  4. ^ Matt 6,8
  5. ^ Matt 6,11
  6. ^ 1. Joh 1,9
  7. ^ F.eks. Bønnen i den danske salmebog, der ofte er udgangspunkt for folkekirkens præsters bøn efter prædiken
  8. ^ http://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/sankt-hans-27-27-27/danmarks-sidste-heks
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: