Ford Mustang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 27. feb. 2014, 14:18 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Christian Giersing, fjerner ændringer fra 188.177.19.124 (diskussion | bidrag))
En Ford Mustang fra 1960'erne
En Ford Mustang fra 2005

Ford Mustang er en legendarisk amerikansk sportsvogn. Den første model blev lanceret i 1964. På trods af nogle år med nogle meget amputerede modeller på grund af oliekrisen overlevede den, og modellen eksisterer stadig den dag i dag.

Da bilen blev lanceret i 1964 var det som Hardtop (også kaldet Coupé) og Convertible. Hardtop havde et normalt firkantet tag, mens convertible var uden tag. I 1965 kom endnu en karroseriversion til, nemlig Fastback (2+2). Denne udgave havde skråt tag, og Mustangen blev for alvor en sportslig bil, også kaldt "Muscle car". Det er blandt bilentusiaster omdiskuteret, hvorvidt Mustangen lever op til denne titel.

Mustangen har i alle årgangene kunne leveres med V8-motor på nær 1974, hvor bilen også blev rippet for brutaliteten.

Som med de fleste amerikanerbiler blev Mustangen også ændret fra år til år. Den første store ændring var i 1967, hvor Mustangen blev større og med et lidt andet design. I 1969 fik bilen endnu et facelift, som med en anden front og bagende gik videre i 1970. '71-73 årgangene var meget anderledes. Mustangen var blevet meget større, og havde et markant anderledes desing. I disse årgange gik man også en smule højere op i luksus.

Oliekrisen i starten af 70'erne tog hårdt på de amerikanske biler, og Mustangen var bestemt ikke en undtagelse. Efter 1974 var bilen en lille sportscoupe med meget mindre motorer. Mange vil nok hævde at Mustangen først med den nye 2005 model lever op til sit oprindelige navn, men endnu flere vil hævde at med 30 års jubilæumsmodellen 1994 blev den for alvor genfødt – det vidner nutidens store Mustang træf i USA klart om – her er det ofte således at halvdelen af de udstillede Mustang nu er fra 1994 og op – selv her i 2007 udstiller man sågar de tidligste 2008 modeller, mange er ofte customized – dvs ejeren har bygget videre på bilen, og det er netop en af forklaringerne på den udødlige popularitet Mustangen har haft – man kan få et hav af tuningsdele, stylingsdele – de fleste billige i forhold til hvad sådan noget ellers koster.

Ford Mustang har altid været et amerikansk ikon. En god måde at udleve den amerikanske drøm. Bilen har været med i utallige film, bl.a. Bullitt fra 1968. Her styrer Steve McQueen en mørkegrøn 68 Mustang GT390 Fastback gennem San Franciscos gader.

Eksterne links

StubSpire
Denne bilrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.