Forlaget BIOS

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Forlag1.dk)

Forlaget BIOS er et lille forlag på Østerbro i København, der udgiver litteratur, som har svære kår ved de store forlag. Forfatteren investerer selv i udgivelsen af sin bog. Forlaget kalkulerer med et basisoplag på 1400 solgte bøger, som dækker forlagets og forfatterens investering. Herefter får forfatteren en nettoindtjening på 22% af salgsprisen, hvilket er en høj forfattertakst. Forlaget står for opsætning, trykning og markedsføring. Forfatteren ydes i nogen grad redaktionel bistand, men bestemmer selv over bogens indhold. Forlaget BIOS har også en gren kaldet Forlag1.dk, hvor alle kan prøve kræfter med at udgive deres helt egen bog. Forfatteren har den fuldstændige kontrol over sit bogprojekt, men forlaget assisterer gerne med hjælp til blandt andet korrektur, forside, markedsføring m.m.

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]

Forlaget BIOS hjemmeside Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine Forlag1.dk hjemmeside Arkiveret 28. oktober 2020 hos Wayback Machine

DanskSpire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.