Forordning (EU)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler forordninger i EU-lovgivning. Opslagsordet har også en anden betydning, se Forordning (Danmark).
Rådets logo.

En forordning er en EU-retsakt, altså en slags EU-lov. En forordning er (modsat et direktiv) direkte anvendelig i medlemsstaterne.[1] Det betyder, at en EU-forordning er gældende i EU's medlemslande uden først at skulle indarbejdes i medlemslandet lovgivning gennem udstedelse af en lov i hvert enkelt medlemsland. Borgerne kan således erhverve rettigheder og pålægges pligter i henhold til forordninger.

Hjemlen til at udstede forordninger findes i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 288.[2] Rådet kan delegere sin ret til at udstede forordninger til Kommissionen og forordninger udstedes således af såvel Rådet som af Kommissionen.

Eksempler på forordninger[redigér | rediger kildetekst]

Kilder/ henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]