Rådet for Den Europæiske Union

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Det Europæiske Råd og Europarådet.

Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller Rådet er det lovgivende organ i EU, som består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit område.

I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet og så videre.

Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.

Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.

Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.

EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer blevet oprettet for vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at samtykke fra både Rådet og Parlamentet skal udfyldes, før en lov kan vedtages.

Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen Parlamentet kan foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer er lovgivningen er godkendt. Hvis det ikke så det vedtager en "fælles holdning", og har anført, at nye version til Europa-Parlamentet. Ved andenbehandlingen, at Parlamentet, hvis godkender den tekst eller ikke handler, er den vedtagne tekst, ellers kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist ud til højre med et absolut flertal af medlemmerne. Hvis Rådet endnu ikke godkender Parlamentets holdning, så teksten er taget til en "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal medlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, er det stadig skal godkendes af både Rådet og Parlamentet eller forslaget er opgivet.

De få andre områder, der opererer de særlige lovgivningsprocedurer er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder: såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder, beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren anvendes også afhænger af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed. Så er der direktiver, som binder medlemmerne til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette gennem deres egne love og dermed have plads til at manøvrere i at træffe afgørelse om dem. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.

Stemmesystem[redigér | redigér wikikode]

Rådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.

For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:

  • 50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
  • 74% af de stemmeberettigede vægte
  • 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)

Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).

Land Befolkningstal
Stemmer
Tyskland Tyskland 81.757.595 29
Frankrig Frankrig 64.709.480 29
Storbritannien Storbritannien 62.041.708 29
Italien Italien 60.397.353 29
Spanien Spanien 46.087.170 27
Polen Polen 38.163.895 27
Rumænien Rumænien 21.466.174 14
Holland Holland 16.576.800 13
Grækenland Grækenland 11.125.179 12
Belgien Belgien 10.827.519 12
Portugal Portugal 10.636.888 12
Tjekkiet Tjekkiet 10.512.397 12
Ungarn Ungarn 10.013.628 12
Sverige Sverige 9.347.899 10
Østrig Østrig 8.372.930 10
Bulgarien Bulgarien 7.576.751 10
Danmark Danmark 5.547.088 7
Slovakiet Slovakiet 5.424.057 7
Finland Finland 5.350.475 7
Irland Irland 4.450.878 7
Litauen Litauen 3.329.227 7
Letland Letland 2.248.961 4
Slovenien Slovenien 2.054.119 4
Estland Estland 1.340.274 4
Cypern Cypern 801.851 4
Luxembourg Luxembourg 502.207 4
Malta Malta 416.333 3

Formandskabets rotation[redigér | redigér wikikode]

Periode Trio Formand Hjemmeside
1958 Jan–Jun   Belgien Belgien  
Jul–Dec Vesttyskland Vesttyskland
1959 Jan–Jun Frankrig Frankrig
Jul–Dec Italien Italien
1960 Jan–Jun Luxembourg Luxembourg
Jul–Dec Holland Holland
1961 Jan–Jun Belgien Belgien
Jul–Dec Vesttyskland Vesttyskland
1962 Jan–Jun Frankrig Frankrig
Jul–Dec Italien Italien
1963 Jan–Jun Luxembourg Luxembourg
Jul–Dec Holland Holland
1964 Jan–Jun Belgien Belgien
Jul–Dec Vesttyskland Vesttyskland
1965 Jan–Jun Frankrig Frankrig
Jul–Dec Italien Italien
1966 Jan–Jun Luxembourg Luxembourg
Jul–Dec Holland Holland
1967 Jan–Jun Belgien Belgien
Jul–Dec Vesttyskland Vesttyskland
1968 Jan–Jun Frankrig Frankrig
Jul–Dec Italien Italien
1969 Jan–Jun Luxembourg Luxembourg
Jul–Dec Holland Holland
1970 Jan–Jun Belgien Belgien
Jul–Dec Vesttyskland Vesttyskland
1971 Jan–Jun Frankrig Frankrig
Jul–Dec Italien Italien
1972 Jan–Jun Luxembourg Luxembourg
Jul–Dec Holland Holland
1973 Jan–Jun Belgien Belgien
Jul–Dec Danmark Danmark
1974 Jan–Jun Vesttyskland Vesttyskland
Jul–Dec Frankrig Frankrig
1975 Jan–Jun Irland Irland
Jul–Dec Italien Italien
1976 Jan–Jun Luxembourg Luxembourg
Jul–Dec Holland Holland
1977 Jan–Jun Storbritannien Storbritannien
Jul–Dec Belgien Belgien
1978 Jan–Jun Danmark Danmark
Jul–Dec Vesttyskland Vesttyskland
1979 Jan–Jun Frankrig Frankrig
Jul–Dec Irland Irland
1980 Jan–Jun Italien Italien
Jul–Dec Luxembourg Luxembourg
1981 Jan–Jun Holland Holland
Jul–Dec Storbritannien Storbritannien
1982 Jan–Jun Belgien Belgien
Jul–Dec Danmark Danmark
1983 Jan–Jun Vesttyskland Vesttyskland
Jul–Dec Grækenland Grækenland
1984 Jan–Jun Frankrig Frankrig
Jul–Dec Irland Irland
1985 Jan–Jun Italien Italien
Jul–Dec Luxembourg Luxembourg
1986 Jan–Jun Holland Holland
Jul–Dec Storbritannien Storbritannien
1987 Jan–Jun Belgien Belgien
Jul–Dec Danmark Danmark
1988 Jan–Jun Vesttyskland Vesttyskland
Jul–Dec Grækenland Grækenland
1989 Jan–Jun Spanien Spanien
Jul–Dec Frankrig Frankrig
1990 Jan–Jun Irland Irland
Jul–Dec Italien Italien
1991 Jan–Jun Luxembourg Luxembourg
Jul–Dec Holland Holland
1992 Jan–Jun Portugal Portugal
Jul–Dec Storbritannien Storbritannien
1993 Jan–Jun Danmark Danmark
Jul–Dec Belgien Belgien
1994 Jan–Jun Grækenland Grækenland
Jul–Dec Tyskland Tyskland
1995 Jan–Jun Frankrig Frankrig
Jul–Dec Spanien Spanien
1996 Jan–Jun Italien Italien
Jul–Dec Irland Irland
1997 Jan–Jun Holland Holland
Jul–Dec Luxembourg Luxembourg
1998 Jan–Jun Storbritannien Storbritannien presid.fco.gov.uk
Jul–Dec Østrig Østrig presidency.gv.at
1999 Jan–Jun Tyskland Tyskland
Jul–Dec Finland Finland presidency.finland.fi
2000 Jan–Jun Portugal Portugal
Jul–Dec Frankrig Frankrig
2001 Jan–Jun Sverige Sverige eu2001.se
Jul–Dec Belgien Belgien eu2001.be
2002 Jan–Jun Spanien Spanien ue2002.es
Jul–Dec Danmark Danmark eu2002.dk
2003 Jan–Jun Grækenland Grækenland eu2003.gr
Jul–Dec Italien Italien eu2003.it
2004 Jan–Jun Irland Irland eu2004.ie
Jul–Dec Holland Holland eu2004.nl
2005 Jan–Jun Luxembourg Luxembourg eu2005.lu
Jul–Dec Storbritannien Storbritannien eu2005.gov.uk
2006 Jan–Jun Østrig Østrig eu2006.at
Jul–Dec Finland Finland1 eu2006.fi
2007 Jan–Jun T1 Tyskland Tyskland eu2007.de
Jul–Dec Portugal Portugal eu2007.pt
2008 Jan–Jun Slovenien Slovenien eu2008.si
Jul–Dec T2 Frankrig Frankrig ue2008.fr
2009 Jan–Jun Tjekkiet Tjekkiet eu2009.cz
Jul–Dec Sverige Sverige se2009.eu
2010 Jan–Jun T3 Spanien Spanien eu2010.es
eutrio.es
Jul–Dec Belgien Belgien eutrio.be
2011 Jan–Jun Ungarn Ungarn eu2011.hu
Jul–Dec T4 Polen Polen pl2011.eu
2012 Jan–Jun Danmark Danmark eu2012.dk
Jul–Dec Cypern Cypern cy2012.eu
2013 Jan–Jun T5 Irland Irland eu2013.ie[1]
Jul–Dec Litauen Litauen eu2013.lt
2014 Jan–Jun Grækenland Grækenland gr2014.eu
Jul–Dec T6 Italien Italien italia2014.eu
2015 Jan–Jun Letland Letland eu2015.lv
Jul–Dec Luxembourg Luxembourg eu2015lu.eu
2016 Jan–Jun T7 Holland Holland eu2016.nl
Jul–Dec Slovakiet Slovakiet eu2016.sk
2017 Jan–Jun Malta Malta eu2017.mt
Jul–Dec T8 Estland Estland [Note 1] eesistumine.ee
2018 Jan–Jun Bulgarien Bulgarien eu2018bg.bg
Jul–Dec Østrig Østrig kendes ikke endnu
2019 Jan–Jun T9 Rumænien Rumænien kendes ikke endnu
Jul–Dec Finland Finland kendes ikke endnu
2020 Jan–Jun Kroatien Kroatien kendes ikke endnu
Jul-Dec T10 Tyskland Tyskland kendes ikke endnu
2021 Jan–Jun Portugal Portugal kendes ikke endnu
Jul-Dec Slovenien Slovenien kendes ikke endnu
2022 Jan–Jun T11 Frankrig Frankrig kendes ikke endnu
Jul-Dec Tjekkiet Tjekkiet kendes ikke endnu
2023 Jan–Jun Sverige Sverige kendes ikke endnu
Jul-Dec T12 Spanien Spanien kendes ikke endnu
2024 Jan–Jun Belgien Belgien kendes ikke endnu
Jul-Dec Ungarn Ungarn kendes ikke endnu
2025 Jan–Jun T13 Polen Polen kendes ikke endnu
Jul-Dec Danmark Danmark kendes ikke endnu
2026 Jan–Jun Cypern Cypern kendes ikke endnu
Jul-Dec T14 Irland Irland kendes ikke endnu
2027 Jan–Jun Litauen Litauen kendes ikke endnu
Jul-Dec Grækenland Grækenland kendes ikke endnu
2028 Jan–Jun T15 Italien Italien kendes ikke endnu
Jul-Dec Letland Letland kendes ikke endnu
2029 Jan–Jun Luxembourg Luxembourg kendes ikke endnu
Jul-Dec T16 Holland Holland kendes ikke endnu
2030 Jan–Jun Slovakiet Slovakiet kendes ikke endnu
Jul-Dec Malta Malta kendes ikke endnu

NOTE: I august 2016 gav Storbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blev Kroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.

En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.

Generalsekretærer for EU's ministerråd[redigér | redigér wikikode]

Ministerrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.

Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ .ie WHOIS lookup showing registration of eu2013.ie to Dept. Foreign Affairs

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]