Fra Angelico

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 16. sep. 2014, 17:07 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)

Fra Giovanni da Fiesole egentlig Guido di Pietro da Mugello med tilnavnet Fra Angelico eller Beato Angelico var en italiensk maler født i 1387 i Toscana og død i 1455 i Rom.

I 1407 søgte han som 20-årig optagelse i Dominikanerordenen i Fiesole og aflagde munkeløfte i 1409 under navnet Fra Giovanni. Han måtte kort efter gå i landflygtighed med sine ordensbrødre fra Fiesole og Cortona pga. opsætsighed ved pavevalget i 1409. I 1418 var han sammen med brødrene tilbage i Fiesole, og med dem flyttede han i 1436 til det nyindrettede San Marco Kloster i Firenze.

I Firenze malede han »under Taarer« i Munkenes Celler, i Korridorer, i Refektoriets Kapitelsal o. a. St. i den vaade Kalk sine enkle, sjælsrene og følelsesskønne Andagtsbilleder, der gør S. Marco Klostret til et af den religiøse Kunsts skønneste Valfartssteder. Kaldet 1445 til Rom for at smykke Vatikanet af sin Velynder Pave Eugen IV, der allerede døde 1446, malede han for Efterfølgeren Nicolaus V, der fra den Tid, han ordnede Biblioteket i S. Marco, stod i Venskabsforhold til F., Cappella Niccolina i Vatikanet og fortsætter s. A. Udsmykningen af Eugen IV’s Kapel (disse sidste Værker nedrevne af Paul II). Han er 1447 sysselsat i Domkapellet i Orvieto med Fresker, som han dog ikke selv faar fuldført. Men ellers er han knyttet til Rom, i den senere Tid væsentlig optaget i ovenn. Nicolaus’ Kapel af de storladne og skønne Fresker, der skildrer S. Stefanus’ og S. Laurentius’ Levned. En kort Tid, 1452, har han igen været i Fiesole, maaske som Klostrets Prior; men han ender sine Dage i Rom og begraves i S. Maria sopra Minerva, hvor Nicolaus V lader sætte en Ligsten med hædrende Indskrift paa Vers over hans Grav. – De Tilnavne, man har givet ham: »il Beato«, den Salige, den Lyksalige, »Angelico«, den Englerene, rører ved Kernen i hans Kunst: hans Pensel’s som hans Livs religiøse Dyder og Himmelrenhed. Ingensteds har den fromme Enfold, den mystiske Sjæleekstase og Inderligheden i den religiøse Følelse faaet et skønnere Udtryk end i F.’s Kunst. Han kan være naiv-middelalderlig i sine Udtryksformer, særlig i Staffelibillederne; barnlig glad lægger han det lysende Guld og rene klare Farver i rødt og gult, grønt og blaat ind i sine Billeder; i skønne Landskaber lader han de Salige træde Rundgangen sammen med Englene mellem røde og hvide Rosenklynger; skønne, yndefulde og himmelrene musicerende Engleskikkelser svæver om Madonna med Barnet (i Tabernakel-Billedet i Uffizi) o. s. fr., en æterren Billedkunst af himmelsk Farvefryd. Man ved ikke, hvem der har været F.’s Lærer; man antager, han nærmest har uddannet sig autodidaktisk som Miniator af Missaler m. v. Imidlertid er F.’s Kunst ikke blot middelalderlig; den har indoptaget Renaissancens Fremskridt, ogsaa i det tekniske; ikke mindst i Freskerne fra S. Marco, Orvieto og Niccolina-Kapellet mærker man den ny Tid og dens Stræben efter storlinet Skønhed. – F.’s tidligste endnu bevarede Værker findes i S. Domenico og del Gesu i Cortona; fra Fiesole-Tiden findes endnu en korsfæstet Kristus paa sin Plads i Klostret; andre Fresker og Staffelibilleder fra den Tid er vandrede til Museer i Louvre, National-Gal. i Petrograd etc.; af Dommedagsbillederne er et kommet til Paris, et andet til Uffizi (et tredje fra Rom-Tiden i Kaiser-Friedrich-Museum i Berlin); fra 1434 malede han det berømte Tabernakel med de musicerende Engle (nu i Uffizi). Under S. Marco-Tidens Freskomalen udviklede hans Kunst sig til større Fylde og Monumentalitet uden at tabe i Inderlighed: Hovedværket i Kapitelsalen, »Korsfæstelsen«, endvidere »Bebudelsen«, »Kristus modtages som Pilgrim« etc.; fra Florentinerperioden er bl.a. Staffelibilleder »Nedtagelsen fra Korset« i Firenzes Akademi, der ejer fl. af hans Værker. De tidligere omtalte Værker i Niccolina-Kapellet viser F.’s Kunst paa sin Højde i Freskomaleri under Opholdet i Rom. Mange Værker af F. i europ. Museer: det skønne »Tronende Maria« i Berlins Kaiser Friedr. Mus. o. s. fr. Fra Angelico beatificeredes 1982.

Wikimedia Commons har medier relateret til:


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.