Franz Defregger
| Franz Defregger | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
30. april 1835  Iselsberg-Stronach, Østrig |
| Død |
2. januar 1921 (85 år) München, Bayern, Tyskland |
| Gravsted |
Nordfriedhof |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Akademie der Bildenden Künste München |
| Elev af |
Hermann Anschütz, Hermann Dyck |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, professor, lærer |
| Arbejdsgiver |
Akademie der Bildenden Künste München |
| Arbejdssted |
München |
| Elever |
Lovis Corinth, Franz Mohr |
| Genre |
Genremaleri, historiemaleri |
| Bevægelse |
München-skolen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Pour le Mérite for videnskab og kunst, æresborger i München (1905), Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1878), Bayerske kronorden (1883) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
_b_005.jpg)
Franz von Defregger (født 30. april 1835 i Stronach ved Dölsach i Tyrol, død 2. januar 1921 i München) var en østrigsk/bayrisk genremaler.
Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]
Fra sit hjemlands græsgange kom han til Innsbruck for at uddannes til billedhugger, og senere til kunstakademiet i München for malerkunstens skyld. Et ophold i Paris og studier i Carl von Pilotys atelier i München (1867) fortsatte hans uddannelse.
Motivkreds[redigér | rediger kildetekst]
I Tyrols folkeliv fandt han hurtig sit rette felt, et uudtømmeligt forråd af maleriske, livfulde emner. Som historiemaler har Defregger også søgt tilbage til sin fødeegns tildragelser og har i en række arbejder, ofte af stor målestok, skildret begivenheder fra Andreas Hofers liv og i det hele fra opstanden 1809: Speckbacher og hans søn, det gribende Det sidste opbud, De Sejrendes Hjemkomst, Andreas Hofers gang til døden. Enkelte gange har Defregger forsøgt sig i kirkemaleriet. Det rent maleriske er ikke Defreggers stærke side; hvad der har gjort ham så overordentlig populær, er hans store og fængslende fortællertalent, hans kærlighed til og inderlige forståelse af tyrolerne, de skønne, kernesunde kække kvinder og de vejrbidte mænd; de er sete i en idealiserende søndagsstemning, men dog med virkelighedssans.
Han blev professor ved Münchens Akademi.
I Glyptoteket i København findes maleriet Bondepige fra Tyrol.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Adalbert Viktor Svoboda, Franz von Defregger : Biographisches und Kritisches, 1886
- Adolf Rosenberg, Defregger, 1900
- Franz Hermann Meissner, Franz von Defregger, 1900
Eksterne henvisninger og kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Defregger, Franz von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916) bind 5 side 885 skrevet af amtsforvalter Axel Holck
|