Franz Defregger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Franz Defregger

Personlig information
Født 30. april 1835 Rediger på Wikidata
Iselsberg-Stronach, Østrig Rediger på Wikidata
Død 2. januar 1921 (85 år) Rediger på Wikidata
München, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Nordfriedhof Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Akademie der Bildenden Künste München Rediger på Wikidata
Elev af Hermann Anschütz, Hermann Dyck Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, professor, lærer Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Akademie der Bildenden Künste München Rediger på Wikidata
Arbejdssted München Rediger på Wikidata
Elever Lovis Corinth, Franz Mohr Rediger på Wikidata
Genre Genremaleri, historiemaleri Rediger på Wikidata
Bevægelse München-skolen Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst,
æresborger i München (1905),
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1878),
Bayerske kronorden (1883) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Franz von Defregger, Bønder i Tyrol, ca. 1920
Franz von Defregger, Andreas Hofer holder krigsråd, 1897

Franz von Defregger (født 30. april 1835 i Stronach ved Dölsach i Tyrol, død 2. januar 1921 i München) var en østrigsk/bayrisk genremaler.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Fra sit hjemlands græsgange kom han til Innsbruck for at uddannes til billedhugger, og senere til kunstakademiet i München for malerkunstens skyld. Et ophold i Paris og studier i Carl von Pilotys atelier i München (1867) fortsatte hans uddannelse.

Motivkreds[redigér | rediger kildetekst]

I Tyrols folkeliv fandt han hurtig sit rette felt, et uudtømmeligt forråd af maleriske, livfulde emner. Som historiemaler har Defregger også søgt tilbage til sin fødeegns tildragelser og har i en række arbejder, ofte af stor målestok, skildret begivenheder fra Andreas Hofers liv og i det hele fra opstanden 1809: Speckbacher og hans søn, det gribende Det sidste opbud, De Sejrendes Hjemkomst, Andreas Hofers gang til døden. Enkelte gange har Defregger forsøgt sig i kirkemaleriet. Det rent maleriske er ikke Defreggers stærke side; hvad der har gjort ham så overordentlig populær, er hans store og fængslende fortællertalent, hans kærlighed til og inderlige forståelse af tyrolerne, de skønne, kernesunde kække kvinder og de vejrbidte mænd; de er sete i en idealiserende søndagsstemning, men dog med virkelighedssans.

Han blev professor ved Münchens Akademi.

I Glyptoteket i København findes maleriet Bondepige fra Tyrol.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Adalbert Viktor Svoboda, Franz von Defregger : Biographisches und Kritisches, 1886
  • Adolf Rosenberg, Defregger, 1900
  • Franz Hermann Meissner, Franz von Defregger, 1900

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | rediger kildetekst]