Fredrik Wilhelm Scholander
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (maj 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Fredrik Wilhelm Scholander | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
23. juni 1816  Maria Magdalena kirkesogn, Sverige |
| Død |
9. maj 1881 (64 år) Klara församling, Sverige |
| Gravsted |
Norra begravningsplatsen |
| Ægtefælle |
Carin Scholander |
| Børn |
Sven Scholander, Anna Boberg, Maria Scholander-Hedlund |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
École nationale supérieure des Beaux-Arts |
| Medlem af |
Kungliga Akademien för de fria konsterna, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, forfatter, arkitekt, digter |
| Arbejdsgiver |
Kungliga Akademien för de fria konsterna |
| Arbejdssted |
Stockholm (1831-1836, 1846-1881), Rom (1844-1845), Paris (1841-1843) |
| Elever |
Ellen Jolin |
| Kendte værker |
Den store synagoge i Stockholm (1867-1870) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Litteris et artibus (1870) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Fredrik Wilhelm Scholander (23. juni 1816 — 9. maj 1881) var en svensk arkitekt, maler og digter, far til Sven Scholander og Anna Boberg.
Som Elev ved Kunstakademiet tog han Præmie, 1841 var han i Paris paa Stipendium, fra Paris tog han til Italien, hvor han gav efter for sin Lyst til Maleriet og uddannede sig til Akvarelmaler. 1843 sendte han dog et Projekt til en Museumsbygning hjem og dette blev af afgørende Bet. for ham, det blev anset for et betydeligt Arbejde og 1846 hjemkaldtes han for at bringe Sagen i Orden; han valgtes straks til Medlem af Akademiet og udnævntes Aaret efter til Viceprofessor; dog viste Projektet for Museumsbygningen sig ikke at være praktisk, der maatte udarbejdes et nyt af en fremmed Arkitekt. 1848 udnævntes S. til Prof. i Bygningskunst og efterhaanden uddannede han en dygtig Stab af Arkitekter, ligesom han i de Bygninger, han gav Tegning til, har præsteret noget af det bedste svenske arkitektur, f. Eks. Synagogen i Stockholm, den tekniske højskole (gamle) i Drottninggatan o. m.fl. Hans Bygninger var imidlertid kostbare, derfor søgtes han ikke tit.
Scholanders egentlige felt var og blev imidlertid Maleriet og Poesien. Billeder og Tekst fødtes samtidig i hans Bevidsthed, og saaledes digtede han »Luisella, en qvinnomodels öden« (1867), stærkt paavirket af Byron, og sine »Noveller berättade på ottave rime« (1868); begge disse Arbejder udgaves under Mærket Acharius og vakte megen Opmærksomhed. I de posthume »Sagor« (1881) og »Pennteckningar« (1882) anslaas mere romantiske Strenge; men den interessanteste Læsning frembyder dog hans Breve og for Fagmanden hans »Ornamentikens formlära«. Til enkelte af sine Digte har han sat Musik som tilkendegiver, at han var alsidig og spirituel, men ikke særlig dyb eller original. Den Indflydelse, han øvede, indskrænkede sig til hans nærmeste Omgivelser og til den Kreds, han samlede i sit Hjem. Efter hans død udgavs Samlade Skrifter, 3 bind, ved John Böttiger (1881—82).
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |