Fredrik Wilhelm Scholander

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Fredrik Wilhelm Scholander

Scholander gravyr.jpg

Personlig information
Født 23. juni 1816Rediger på Wikidata
Maria Magdalena församlingRediger på Wikidata
Død 9. maj 1881 (64 år)Rediger på Wikidata
Klara församlingRediger på Wikidata
Gravsted Norra begravningsplatsenRediger på Wikidata
Børn Sven Scholander,
Anna BobergRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted École nationale supérieure des Beaux-ArtsRediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna,
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets AkademienRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, skribent, arkitekt, digterRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Kungliga Akademien för de fria konsternaRediger på Wikidata
Arbejdssted Stockholm (1831-1836, 1846-1881), Rom (1844-1845), Paris (1841-1843)Rediger på Wikidata
Elever Ellen JolinRediger på Wikidata
Kendte værker Den store synagoge i Stockholm (1867-1870)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fredrik Wilhelm Scholander (23. juni 18169. maj 1881) var en svensk arkitekt, maler og digter, far til Sven Scholander og Anna Boberg.

Som Elev ved Kunstakademiet tog han Præmie, 1841 var han i Paris paa Stipendium, fra Paris tog han til Italien, hvor han gav efter for sin Lyst til Maleriet og uddannede sig til Akvarelmaler. 1843 sendte han dog et Projekt til en Museumsbygning hjem og dette blev af afgørende Bet. for ham, det blev anset for et betydeligt Arbejde og 1846 hjemkaldtes han for at bringe Sagen i Orden; han valgtes straks til Medlem af Akademiet og udnævntes Aaret efter til Viceprofessor; dog viste Projektet for Museumsbygningen sig ikke at være praktisk, der maatte udarbejdes et nyt af en fremmed Arkitekt. 1848 udnævntes S. til Prof. i Bygningskunst og efterhaanden uddannede han en dygtig Stab af Arkitekter, ligesom han i de Bygninger, han gav Tegning til, har præsteret noget af det bedste svenske arkitektur, f. Eks. Synagogen i Stockholm, den tekniske højskole (gamle) i Drottninggatan o. m.fl. Hans Bygninger var imidlertid kostbare, derfor søgtes han ikke tit.

Scholanders egentlige felt var og blev imidlertid Maleriet og Poesien. Billeder og Tekst fødtes samtidig i hans Bevidsthed, og saaledes digtede han »Luisella, en qvinnomodels öden« (1867), stærkt paavirket af Byron, og sine »Noveller berättade på ottave rime« (1868); begge disse Arbejder udgaves under Mærket Acharius og vakte megen Opmærksomhed. I de posthume »Sagor« (1881) og »Pennteckningar« (1882) anslaas mere romantiske Strenge; men den interessanteste Læsning frembyder dog hans Breve og for Fagmanden hans »Ornamentikens formlära«. Til enkelte af sine Digte har han sat Musik som tilkendegiver, at han var alsidig og spirituel, men ikke særlig dyb eller original. Den Indflydelse, han øvede, indskrænkede sig til hans nærmeste Omgivelser og til den Kreds, han samlede i sit Hjem. Efter hans død udgavs Samlade Skrifter, 3 bind, ved John Böttiger (1881—82).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.