Friedrich Martens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Friedrich Fromhold Martens 1878.

Friedrich Fromhold Martens eller Feodor Feodorovič Martens (27. august 1845 i Pernau19. juni 1909) var en russisk folkeretslærer.

Martens blev 1871 Docent i Petrograd, 1872 Prof. ved den kejserlige Retsskole og Alexander-Lyceet, 1877 Prof. ved Univ. i Petrograd. 1868 blev M. knyttet til Udenrigsministeriet, hvor han vandt sine første Sporer under Fyrst Gortschakov’s Ledelse og siden som Statsraad benyttedes meget i diplomatisk Tjeneste, bl.a. som indflydelsesrig Delegeret ved internationale Konferencer. I Litteraturen debuterede han med Monografien Le droit de la propriété privée en temps de guerre (Russisk, 1869), der bl.a. efterfulgtes af Les consuls et la juridiction consulaire en Orient (Russisk, 1873; oversat paa Tysk af H. Skerst, 1874), den berømte »Folkeret« (5. russ. Udg. 1905, paa Tysk: »Das Völkerrecht. Das internationale Recht der civilisierten Nationen« ved Carl Bergbohm [I, 1883, II, 1886], oversat paa Fransk af Alfred Leo, I—III 1883—87), et i russ. Videnskab banebrydende Arbejde, La paix et la guerre (1901, Overs. af N. de Sancé) o. m. a. Af fremragende Værd og enestaaende i Litteraturen er M.’s Recueil des traités et conventions, conclus par la Russie avec les puissances élrangères (I—XV 1874—1909, russ. og fr. Tekst), med sin Fylde af Stof og Rigdom paa Oplysninger en sand Guldgrube for Historikere og Retsforskere. For den internationale Voldgifts- og Fredssag var M. levende interesseret; som Tsar Nikolaj II’s højtbetroede Tillidsmand var han virksom for Udbredelsen af Cirkulærnoten af 24. Aug. 1898, der fremkaldte den første Fredskonference i Haag 1899. Sine venskabelige Følelser for Danmark og danske Forhold lagde M. oftere for Dagen, jfr saaledes hans Mémoire sur le télégraphe en Chine (Kbhvn 1883) og den opsigtvækkende Afh. La neutralisation du Danemark i Revue des deux mondes, LXXIII Aarg., 8. Bd 1903. I sin Afh. »F. von M. und der Berliner Vertrag« (»Zeitschr. f. das Privat- und öff. Recht der Gegenwart«, XI (1884), S. 405 ff.) karakteriserede H. Lammasch M.’s Metode og Arbejdsmaade som »de videnskabelige Fundamenter for den russ. Orientpolitik« og bebrejdede ham, at han drev Politik under Teoriens og hist. Overvejelsers Flag, en Bebrejdelse, der ogsaa er gentaget af andre Folkeretskyndige.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.