Fuglebjerg Kommune

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fuglebjerg Kommune
1970-2006
Land Danmark Danmark
Amt Vestsjællands Amt
Kommunesæde Fuglebjerg
Areal 140,60 km²
Nuværende
kommune
Næstved Kommune
Kommunekode 307

Fuglebjerg Kommune var indtil 2007 en kommune i Vestsjællands Amt. Efter Kommunalreformen (2007) indgår den i Næstved Kommune. I nærområdet findes den lille by Sandved hvis folkeskole " Grønbro" blev etableret i 1997. En skole som blev kendt for dens pædagogik og New Zealand-modellen.

Kommunevåben

Kommunens våben indeholder naturligt en fugl. Skovsneppen blev valgt, fordi den yngler i området. Sneppen er gul (eller i guld), som falder nærmest den naturlige farve. Den grønne bundfarve markerer, at sneppen er en skovfugl.

Kommunevåbenet, der er tegnet af Claus Achton Friis, blev taget i brug i 1978.

Fuglebjergs historie

Hovedartikel: Fuglebjergs historie

Den tidligste benævnelse af Fuglebjerg sker i 1370, her nævnes byen under navnet "Withfuglebyergh", i 1527 "Vedtfugleberge" og i 1613 "Fuglebierg", som betyder "Bakken med Skovfugle". Egnen er også kendt som herregårdenes land. I kommunen findes: Førslevgaard (1374), Fuglebjerggaard (ca. 1390), Gunderslevholm (1333) og Fyrendal (ca. 1370).

Området har altid været domineret af landbrug. Dette er i dag områdets største erhverv.

Koordinater: 55°18′11″N 11°32′49″Ø / 55.303°N 11.547°Ø / 55.303; 11.547