Kalundborg Kommune (1970-2006)
Udseende
| Kalundborg Kommune (1970-2006) | |
Kalundborg gamle Rådhus på Adelgade 8 – i 1971 sat i stand som byrådssal | |
| Land | |
|---|---|
| Amt | Vestsjællands Amt |
| Kommunesæde | Kalundborg |
| Areal | 130,20 km² |
| Nuværende kommune |
Kalundborg Kommune |
| Kommunekode | 323 |
|
Placeringen af kommunen i Vestsjællands Amt.
| |
Kalundborg Kommune i Vestsjællands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den nuværende Kalundborg Kommune dannet ved indlemmelse af Bjergsted Kommune, Gørlev Kommune, Hvidebæk Kommune og Høng Kommune.
Tidligere kommuner
[redigér | rediger kildetekst]Kalundborg havde været købstad, men det begreb mistede sin betydning ved kommunalreformen. Inden reformen blev købstaden lagt sammen med den nærmeste sognekommune:
| Kommune | Folketal september 1965[1] | Byer |
|---|---|---|
| Kalundborg købstad | 10.320 | Kalundborg |
| Tømmerup | 1.309 | Spangsbro |
| I alt | 11.629 | |
Ved selve kommunalreformen blev 3 sognekommuner lagt sammen med Kalundborg købstad til Kalundborg Kommune:
| Kommune | Folketal 1. januar 1970[2] | Byer |
|---|---|---|
| Kalundborg | 11.734 | |
| Raklev | 3.933 | Ellede, Nyrup og Raklev (bydele i Kalundborg) |
| Røsnæs | 842 | Ulstrup |
| Årby | 2.220 | Årby |
| I alt | 18.729 | |
Sogne
[redigér | rediger kildetekst]Kalundborg Kommune (1970-2006) bestod af følgende sogne, alle fra Ars Herred:
Borgmestre[3]
[redigér | rediger kildetekst]| Periode | Navn | Parti |
|---|---|---|
| 1970-1978 | Jørgen Hagemann-Petersen | Lokalliste |
| 1978-1990 | Aage Brejnrod | Socialdemokratiet |
| 1990-1999 | Arne Nielsen | Socialdemokratiet |
| 1998-2002 | Gitte Høegh Frejbæk | Socialdemokratiet |
| 2002-2006 | Tommy Dinesen | Socialistisk Folkeparti |
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Hvem Hvad Hvor 1968, Politiken 1967, s. 143, 155 og 159
- ↑ Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 137
- ↑ danske kommuner, Borgmesterfakta: Kalundborg
