Gedemælk
Gedemælk er mælk fra geder (Capra aegagrus hircus). Malkegeder blev domesticeret for omkring 10.000 år siden og har siden været en central del i husdyrbrug over store dele af verden. Geder producerede i 2008 2,2 % af verdens mælkeproduktion.[1] Men det forventes at produktionen er endnu højere, eftersom der er stor hjemmeproduktion, særligt i udviklingslandene, som ikke er med i statistikken.[2] Gedemælk drikkes frisk, men bliver primært benyttes til fremstilling af ost. Surmælksprodukter, is og smør bliver også produceret i mindre skala.
Produktion
[redigér | rediger kildetekst]Produktionen varierer efter race, alder, føde og klima. Mælkegeder producerer fra 2,7 - 7,3 liter mælk pr dag. En ged kan producere fra 660-1800 liter mælk på 305 mælkedage (et år). Produktionen af gedemælk er på verdensplan fordoblet gennem de sidste 30 år, mens produktionen af komælk i samme periode er øget med 41 %.[1]
Årlig mælkeproduktion på verdensbasis (i 1.000 tons) fra 1978 til 2008.[1]
1978 | 2008 | Stigning | |
Gedemælk | 7 461 | 15 215 | 104 % |
Komælk | 411 685 | 578 450 | 41 % |
Fåremælk | 6 540 | 9 129 | 40 % |
Mælkekvalitet
[redigér | rediger kildetekst]Gedemælk og komælk har forskellig sammensætning. Indholdet af fedt og tørstof er højere i gedemælk. Størrelsen, sammensætningen og funktionaliteten af kaseinen er forskellig. Kasein-micellerne er i gedemælk generelt mindre end i komælk. Sammensætningen af gedeemælk i forhold til komælk i vægt %[3]
Tørstof | Fedt | Kasein | Kulhydrater | Aske | |
Gedemælk | 13,3 | 4,5 | 3,0 | 4,3 | 0,8 |
Komælk | 12,8 | 3,9 | 2,7 | 4,6 | 0,7 |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c "FAOSTAT. 30.04.2010. FAO, Food and Agriculture Organization of the United Nations". Arkiveret fra originalen 21. februar 2012. Hentet 12. oktober 2014.
- ^ HAENLEIN, G. F. W. 2004. Goat milk in human nutrition. Small Ruminant Research, 51, 155-163
- ^ WALSTRA, P. et al. 2006. Dairy Science and Technology. Second edition. Taylor and Francis Group.