Smør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Smørstang og smørkniv
Foto: Renee Comet

Smør er et mælkeprodukt, som bliver fremstillet ved at kærne frisk eller fermenteret fløde eller mælk, så man kan separere mælkefedtet fra kærnemælken. Det bruges som smørepålægbrød, til at give grønsager smag og til madlavning såsom bagning, i sovs eller pandestegning.

Det er mest almindeligt at fremstille smør fra komælk, men mælk fra bøfler, får, geder og yakokser kan også anvendes. Der tilsættes ofte 2% salt, både af hensyn til smagen og for at øge holdbarheden, men aromastoffer og konserveringsmidler bliver i nogle tilfælde også tilføjet

Smør består hovedsageligt af mælkeproteiner og mindst 80% fedtstof; vand højst 16 %. Smør har typisk en fast konsistens, men bliver meget blødt ved temperaturer over stuetemperatur (20 °C). Ved opvarmning af smør bliver det til en klar, flydende, gullig fedtmasse. Farven kan variere fra gul til næsten hvid.

Produktet har normal en leg gul farve, men den kan variere fra dyb gul til næsten hvid. Farven er blegere, når køerne spiser om vinteren i stedet for frisk græs. Hvis køerne får lov at græsse året rundt, ændrer smørrets farve sig ikke mærkbart. For at få en ensartet farve og konsistens hele året rundt, bliver der ofte tilføjet farvestoffer, typisk annatto eller karoten, i industrielle fremstillingsprocesser.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Smør bliver ofte serveret til at putte på brød med en smørkniv.

Det engelske ord for smør er butter, som, via germanske sprog stammer fra det latinske ord butyrum,[1] der er latiniseret fra det græske ord βούτυρον (bouturon).[2][3] Dette ord muligvis en konstruktion, der betyder "ko-ost", fra βοῦς (bous) der betyder "okse" eller "ko"[4] + τυρός (turos) der betyder "ost".[5][6] Ikke desto mindre er de tidligste nedskrevne form af den sidste del, turos ("ost"), på mykensk tu-ro, nedskrevet i Linear B omkring 1200 til 1400 fvt.[7] Ordstammen findes i det engelske ord butyric acid (smørsyre eller butansyre), der et stof som dannes, når smør og andre mælkeprodukter som Parmigiano-Reggiano bliver harskt.

Normalt referer ordet "smør" til et smørbart mælkeprodukt, når det ikke er beskrevet yderligere. "Smør" bruges dog ofte også til at beskrive puré af grønsager eller frø- eller nøddeprodukter såsom jordnøddesmør eller mandelsmør. Det bliver ligeledes anvendt til at fremstille smørbare frugtprodukter som æblesmør. Fedt, som kakaosmør eller sheasmør der er faste ved stuetemperatur kaldes også for "smør". Udover at bruge ordet, når man påfører en overflade noget ved at "smøre" det, så bruger nogle ikke-mælkeprodukter med en smørlignende konsistens også ordet "smør" for at bringe den smørbare karakter frem i tankerne, hvilket inkluderer fødevareprodukter som ahornsmør og witch's butter og for produkter som ikke er fødevarer tæller det bl.a. baby bottom butter, hyænesmør og klippesmør.

Fremstilling[redigér | redigér wikikode]

Gammeldags smørkærne i brug.

Uhomogeniseret mælk og fløde indeholder mælkefedt i mikroskopiske dråber. Disse dråber er omsluttet af en membran af fosforlipider (emulserede fedtsyrer) og proteiner, der forhindrer at mælken samles til en enkelt masse. Smør bliver produceret ved at omrøre eller piske fløde, hvilket får disse membraner til at briste, og tillader at mælkefedten samles og bliver separeret fra resten af fløden. Forskellige produktionsmetoden vil fremstille smør med varierende konsistens, hovedsageligt som følge mælkefedtets sammensætning i det færdige produkt. Smør indeholder fedt i tre forskellige former: frit mælkefedt, mælkefedt i form af små krystaller og fedtdråber. I det færdige produkt giver forskellige mængde af disse bestanddele en forskellig konsistens i smøret; smør med mange krystaller er hårdere end smør, hvor der er meget frit fedt. Ligeledes vil variationer i foder og årstiden, hvor køerne bliver malket, kunne påvirke det endelige produkt i form af farven og konsistensen.

I en traditionel smørkærne anvendes syrnet fløde. Kærning af fløde giver små dråber af smør, der flyder rundt i vandfasen af fløden. Det væskeholdige biprodukt kaldes kærnemælk, og den traditionelle måde at kærne smør på, er således den måde, hvormed man tidligere har fået kærnemælk. Det meste kærnemælk er i dag fermenteret skummetmælk. Kærnemælken bliver adskilt fra resten, og nogle gange bliver der fjernet en yderligere mængde kærnemælk ved at rense smørpartiklerne med vand. Disse kerner bliver herefter æltet ved at blive presset og trykket sammen. Når smør bliver fremstillet manuelt, kan denne proces blive udført på særlige træplader, der på engelsk kaldes scotch hands.

Ved fremstilling industriel fremstilling i kontinuerlige smørmaskiner anvendes frisk fløde, der normalt syrnes efter kærning med IBS-metoden (Indirekte Biologisk Syrnet). Kommercielt smør indeholder omkring 80 % mælkefedt og 15 % vand. Traditionelt fremstillet smør kan have fedtprocenter på helt ned til 65 % og op omkring 30 % vand. Mælkefedt er en blanding af triglycerider, en triester fremstillet fra glycerol og tre af fedtsyregrupper, der kan variere.[8] Smør bliver harskt når disse kæder nedbrydes til mindre komponenter som smørsyre og diacetyl. Densiteten af smør er 0,911 g/cm3, hvilket er nogenlunde det samme som is. Mange gange er smør tilsat ingredienser for at forbedre produktet: salt eller konserveringsmidler. Det meste smør bliver i dag produceret, så det er lettere at smøre på brød.

Typer[redigér | redigér wikikode]

Flydende klaret smør.

Variationer i produktionsmetoden vil give smør med forskellig konsistens, hovedsagelig på grund af smørfedtets sammensætning i det færdige produkt. Smør indeholder fedt i tre separate former, og forskellige sammensætninger af disse fører til forskellig konsistens i slutproduktet. Antallet af krystaller er afgørende for smørrets hårdhed. Som sideprodukt ved kærningen udkrystalliseres kærnemælk.

Diagram over mælkebaserede produkter, herunder smør.

En metode til fremstilling af smør blev udviklet i begyndelsen af 1970 ' erne. Metoden består i at producere smør af frisk fløde og derefter tilsætte bakteriekulturer. For producenterne er denne metode mere effektiv, da den traditionelle metode kræver betydelig mere lagerplads. En anden metode til kunstig tilføjelse af biprodukter, består i at tilføje mælkesyre og aromastoffer til den friskkærnede smør.

Klaret smør er en smørtype, hvor næsten alle vand- og mælkepartikler er fjernet, således at der blot er næsten ren smørfedt tilbage. Processen foregår således, at smørret opvarmes til dets smeltepunkt, hvorefter det afkøles. Derved dannes der øverst valleproteiner, som et "skind", der fjernes. Det tilbageværende smørfedt adskilles fra blandingen af vand og kasein proteiner og lægger sig på bunden. Det rene klarede smørfedt anvendes især i det indiske køkken og i Mellemøsten til madlavning.

Mejeriprodukter er ofte pasteuriserede under produktionen for at udslette patogen bakterier og andre mikrober. [9] Pasteurisering sikrer flere måneders holdbarhed, hvor friskkærnet smør uden tilsætningsstoffer blot er holdbart i ca. 10 dage.

Europæiske varianter[redigér | redigér wikikode]

Der er flere smørprodukter, produceret i Europa med patent, herunder:

Opbevaring[redigér | redigér wikikode]

Normal vil smør blive hårdt ved en temperatur på 15 °C (60 °F), ganske langt over køleskabstemperatur. Selv i køleskabe med et særligt rum til smør og grønsager, hvor der er varmere end i resten af køleskabet, men dog koldere end stuetemperatur, bliver smørret ganske hårdt. Sådanne køleskabe har været populære i New Zealand.[10] Hvis smørret pakkes ind i en tæt pakning, forlænges holdbarheden, ligesom det forebygger, at smørret optager stoffer med ubehagelig lugt.[11]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

I Nordeuropa anvendes smør ofte som bindemiddel mellem brød og pålæg. Smør anvendes overalt i verden til stegning (på samme måde som vegetabilsk olie eller margarine) og tilføjer ligeledes krydring af maden. Smeltes smør ved lav temperatur, deler det sig i kasein, rent smørfedt og proteiner. Det er imidlertid fedtet, som er brugbart til stegning. Vandet bruser og proteinerne brænder på bunden ved høje temperaturer. Desværre har smør en tendens til at brunes og brænde på, når det anvendes til stegning. Dette kan undgås ved at klare smørret først. [12]

Smeltet smør spiller en vigtig rolle i saucer, tydeligst i Det franske køkken. Beurre noisette og Beurre noir er saucer, baseret på smeltet smør, som koges ind med sukker, indtil saucen er gylden eller mørkebrun. [9](p. 36) Hollandaise og béarnaise er baseret på æggeblommer og smeltet smør. butter; De er grundlæggende mayonnaiser, hvor smør erstatter olie. [9](p. 635–636) Beurre blanc er smør, pisket med vinegar eller vin, som får en konsistens som en creme.[9](p. 632)

Smeltet smør med sukker.

Smøre bruges til sautering og stegning, selvom mælkefedten bruner og brænder ved temperaturer over 150 °C, hvilket er en relativt lav temperatur til mange ting, og derfor bliver der nogle gange tilsat madolie for at bringe bruningstemperaturen op. Røgpunktet for mælkefedt er omkring 200 °C, så klaret smør eller ghee er derfor mere bevendt vedstegning.[9](p. 37) Ghee har altid været almindeligt til at stege i i Indien, hvor mange undgår animalsk fedt af kulturelle eller religiøse årsager.

Smør spiller en stor rolle i adskillige typer bagværk. Mange småkager og en del kager indeholder smør, rørt med sukker, som ved kraftig omrøring giver en masse med luftbobler. De skotske shortbreads indeholder bl.a. store mængder smør. Butterdej og pie er baseret på en stor mængde fedtstof, hvor smør ofte vælges på grund af dets konsistens, men kan skabe problemer på grund af dets relativt lave smeltepunkt. Pund-til-pund bagværk, fx sandkage er baseret på lige dele smør, sukker og mel samt normalt et æg pr. 100 gram.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Traditionel smørfremstilling i Palæstina. Oldtidens teknikker til smørfremstilling blev stadig anvendt i begyndelsen af 1900-tallet. National Geographic, Marts 1914.

Den tidligste type smør, som menneskeheden har fremstillet, har været fra fåre- og gedemælk; man mener ikke, at kvæg er blevet domesticeret før tusinde år senere.[13] En af oldtidens metoder til at fremstillet smør involverer et gedeskind halv fyldt med mælk, som bliver pustet op med luft og lukket sammen. Skindet bliver herefter hængt på et trefod af grene og gynget frem og tilbage indtil bevægelse får mælken til at blive til smør. Denne metode anvendes stadig i dele af Afrika og Mellemøsten.

I middelhavsklimaet bliver smør hurtigt harskt - til forskel fra ost - og det er dermed ikke en praktisk måde at konservere mælk på. I oldtidens Grækenland og i Romerriget synes man at have betragtet smør som en spise, der mere var forbeholdt barbarerne mod nord. Et skuespil skrevet af den græske poet Anaxandrides refererer til thrakerne som boutyrophagoi, "smørspisere".[14] I sit værk Naturalis Historia kalder Plinius den ældre smør for "den mest delikate type mad i de barbariske lande", og fortsætter med at beskrive dets medicinske egenskaber.[15] Den senere fysiker Galen beskrev ligeledes kun smør ud fra de medicinske egenskaber.[16]

Historiker og lingvist Andrew Dalby mener, at de fleste referencer til smør i tekster fra oldtidens Mellemøsten burde blive oversat til det mere korrekte ord ghee. Ghee nævnes i Periplus Maris Erythraei som en typisk handelsvare i det første århundrede efter kristus omkring det Arabiske Hav, og den romerske geograf Strabo beskriver det som en vare fra Arabien og Sudan.[14] I Indien har ghee været et symbol på renhed og en offergave til guderne - særligt til Agni, der er hinduernes gud for ild - i mere end 3000 år. Referencer til ghees hellige natur kendes adskillige steder i Rigveda, som blev nedskrevet et sted mellem 1500-1200 f.Kr. Fortællingen om Krishna, der som barn stjæler smør, er fortsat en populær børnehistorie i Indien i dag. Siden Indiens forhistorie har ghee både være en basisfødevare og været brugt til ceremonielle formål såsom brænde til hellige lamper og begravelseslygter.

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Mad i middelalderen
Kvinde der kærne smør; Compost et Kalendrier des Bergères, Paris, 1499.

I de køligere klimaer i Nordeuropa kunne befolkningen gemme smør længere inden det blev dårligt. Skandinavien har den ældste tradition i Europa med et eksportere smør, og det kan spores helt tilbage til 1100-tallet.[17] Efter Romerrigets undergang og op igennem størstedelen af middelalderen var smør en almindelige spise over størstedelen af Europa, men det havde dog et dårligt rygte, og det blev derfor primært indtaget af almuen. Smør blev langsomt mere accepteret i overklassen, særligt da den romerskkatolske kirke i 1500-tallet tillod folk at spise smør under fastetiden. Brød og smør blev en almindelig ting at spise blandt mellemklassen og særligt englænderne fik et ry for deres liberale brug af smeltet smør som sovs til kød og grønsager.[9](p. 33)

I antikken var smør blevet brugt til som brændsel i lamper som en erstatning for olie. SmørtårnetKatedralen i Rouen blev opført i begyndelsen af 1500-tallet da ærkebiskop Georges d'Amboise tillod afbrændingen af smør i stedet for olie, der på dette tidspunkt var en mangelvare, under fastetiden.[18]

Over hele Nordeuropa blev smør nogle gange behandlet på en måde, som man idag ikke ville tillade; det blev pakket i tønder og begravet i højmoser, nogle gange i flere år. Dette mosesmør fik en stærk smag i takt med, at det fik lov at lagre, men det for blev spiseligt som følge af det kolde, luftfri, antiseptiske og syreholdige miljø i mosen. Sådanne begravede smørtønder findes stadig under arkæologiske udgravninger i Irland. National Museum of Ireland i Dublin har flere af denne type fund som indeholder "en grålig osteagtig substans, som er delvist stivnet, ikke ulig smør, og er helt fri for forrådnelse." Praksissen med at nedgrave smør i tønder for at konservere det var mest almindelig i Irland i 1000- til 1300-tallet, og den stoppede inden 1800-tallet.[17]

Industrialiseringen[redigér | redigér wikikode]

Ligesom Irland blev Frankrig kendt for landets smør, særligt i Normandiet og Bretagne. I 1860'erne var smør så efterspurgt i Frankrig, at kejser Napoleon 3. af Frankrig tilbød en stor belønning for en billig erstatning til Frankrigs utilstrækkelige produktion af smør. Den franske kemiker Hippolyte Mège-Mouriés modtog prisen for opfindelsen af margarine i 1869. Den første margarine var fremstillet af talg fra oksekød og tilsmagt med mælk, og det fungerede lidt som smør; vegetabilsk margarine fulgte efter udviklingen af hydrogenering af olie omkring 1900.

Gustaf de Lavals centrifugale mælkeseparator fremskyndede smørfremstillingen.

Frem til 1800-tallet blev langt størstedelen af smør fremstillet i hånden på de enkelte gårde rundt omkring. De første egentlige smørfabrik blev etableret i USA i begyndelsen af 1860'erne, efter at oprettelsen af flere ostefabrikker var blevet en succes omkring 10 år tidligere. I 1870'erne introducerede og markedsførte den svenske ingeniør Carl Gustaf Patrik de Laval den centrifugale mælkeseparator.[19] Denne opfindelse gjorde fremstillingen af smør mærkbart hurtigere, idet den eliminerede den tidskrævende proces, hvor man lade fløden samle sig i den øverste del af mælken på naturlig vis. I begyndelsen blev mælk transporteret til smørfabrikkerne, og fløden blev separeret her. Efter relativt kort tid blev mælkeseparatoren dog så lille og billig nok til at man kunne effektivisere smørfremstillingen yderligere, fordi man nu kunne separere fløden fra mælken ude på de enkelte gårde. Omkring 1900 var mere end halvdelen af alt det smør, der blev produceret i USA, fremstillet på fabrikker og i Europa gik det samme vej kort efter.

I 1920 skrev Otto Hunziker The Butter Industry, Prepared for Factory, School and Laboratory,[20] der blev en velkendt bog i industrien, og den blev udgivet i mindst tre udgaver (1920, 1927, 1940). Som en del af American Dairy Science Associations arbejde udgav Professor Hunziker og andre artikler om årsagerne til talg-ficering (tallowiness)[21] (en odeurdefekt, der er anderledes en harskning, som er en smagsdefekt); marmorering[22] (et æstetisk problem relateret til en uensartet farve i smøret); introduktionen af salt;[23] virkningen af metaller[24] og væsker;[25] og måling af surhedsgrad.[26] Disse og andre af American Dairy Science Associations udgivelser hjalp med at standardisere en international praksis i arbejdet med smør.

Smør tilbød også en ekstra indkomst for familier på landet. De brugte træ der var udskåret med dekorationer til at presse smøre til klodser for at sælge dem på nærliggende markeder eller dagligvarebutikker. Dekorationerne i træstykkerne gav aftryk i smørret, og gjorde det muligt at identificere, hvilken gård der havde produceret smørret. Denne praksis fortsatte indtil produktionen blev mekaniseret og smør blev herefter fremstillet i mindre dekorative former.[27] I dag bliver smørpresser kun brugt til dekorative formål.

Per capita er smørforbruget gået ned af i de fleste vestlige lande i løbet af 1900-tallet, især som følge af margarines øgede popularitet, der både er billigere og i de senere år også er blevet betragtet som sundere af nogle forskere og diætister. I USA overgik forbruget af margarine smør 1950'erne[28] og i dag er det stadig tilfældet at margarine bliver spist oftere end smør i USA og EU.[29]

Dansk smørhistorie[redigér | redigér wikikode]

Søstrup Andelsmejeri der står i Andelslandsbyen Nyvang. I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet blev der opført hundredevis af andelsmejerier i hele Danmark.

Mejeridriften i Danmark har gamle rødder, og Herregårdssmørret var efterspurgt i byerne allerede i senmiddelalderen. Med den langsomme omlægning til animalsk produktion, som dansk landbrug gennemgik i 1800-tallet, begyndte man også på mindre gårde at oprette egne mejerier. Afsætningsforholdene begunstigede de store mejerier, og dette medvirkede til, at andelstanken fik sit gennembrud. Det første andelsmejeri (Hjedding Andelsmejeri) oprettedes i 1882 i Hjedding. Det byggede på tre grundprincipper.

  • 1. …”alle for en og en for alle” – man stod sammen
  • 2. generalforsamlingen var højeste myndighed
  • 3. hvert medlem havde 1 stemme uanset antallet af køer."[30]

Andelsmejeriformen spredte sig hurtigt ud over landet fra 1882 til 1888, hvor det egentlige gennembrud kom. Ved århundredeskiftet var Danmark verdens største smøreksportør.[31]

Den 23. oktober 1901 blev lurmærket smør registreret som varemærke med de fire sammenslyngede lurer og den påtrykte tekst, "Danish Butter". Mærkningen blev indført på privat initiativ, da Danske Mejeriers Smørmærkeforening besluttede, at eksport af smør skulle ske under et fælles mærke og med en fælles kvalitet. Siden 1901 var dansk smør derfor underlagt kontrol, og hvis et mejeri ikke levede op til kvalitetskravene, kunne smørret ikke sælges under lurpaknavnet.[31] Med loven om smøreksport var Lurmærket det lovbefalede mærke for alt dansk smør, der blev lavet af pasteuriseret fløde. Dette kunne opfattes som protektionisme, men de danske myndigheder hævdede, at det ikke havde noget med beskyttelse at gøre, men var et værn mod kopiering af danske produkter.[32]

De danske mejerier voksede eksplosivt i antal i perioden 1890-1930, hvor der var etableret ca. 2.000 mejerier i Danmark. Væksten, som gjorde landet til verdens største smørproducent, førte til etableringen af en række interesseorganisation er. Der var en interessekonflikt mellem de mejerier, der var tilknyttet Andelsbevægelsen og de privatejede mejerier.[32]

I 1912 stiftedes De samvirkende Danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, som senere skiftede navn tilMejeriforeningen, som blandt andet administrerede smørmærket Lurpak. I 2009 blev Landbrug & Fødevarer oprettet med hovedsæde på Axelborg i København. Her er en stor del af landbrugs- og fødevareorganisationer samlet i en enkelt organisation. Mejeriforeningen er en del af dette samarbejde, hvor et af formålene er at styrke eksporten af blandt andet smør.[32] Mejeriforeningen har retten til lurmærket i 2017, men ARLA har udtrykt ønske om at overtage dette brand.[31] Mens de konventionelle landbrug ikke længere er direkte knyttet til Andelsbevægelsen, forsøger mange af de små eller mindre landbrug med tilhørende følgeindustrier at fastholde andelstanken, blandt andet gennem fællesskaber, der sætter fokus på økologi.[30] Konkurrencesituationen på det danske marked betyder, at både Lurpak og økologi er udfordret af billige produkter uden kvalitetsmærkning:

"Billigsmørret har bidt sig fast og har i dag vel en 15-20 pct. af smørmarkedet i COOP,” fortæller Lars Rasmussen, kategorichef for mejeriprodukter i Coop. Han erkender, at Coop primært har det billige smør på hylderne for at matche discountkæderne.[32]

Næringsindhold[redigér | redigér wikikode]

Andelen af laktoseintolerante i Europa.

Da smør i bund og grund består af mælkefedt, indeholder det rester af laktose, så moderat indtag af smør er ikke et problem for personer der lider af laktoseintolerans.[33] Folk med mælkeallergi kan stadig være nødt til at undgå smør, som indeholder nok allergifremkaldende proteiner til at skabe en allergiske reaktion.[34] Sødmælk, smør og fløde indeholder en stor mængde mættet fedt.[35][36]

Smør er en god kilde til Vitamin A.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ butyrum, Charlton T. Lewis, Charles Short, A Latin Dictionary, on Perseus
  2. ^ βούτυρον, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon, on Perseus
  3. ^ butter, Oxford Dictionaries
  4. ^ βοῦς, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon, on Perseus
  5. ^ τυρός, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon, on Perseus
  6. ^ Beekes, Robert Stephen Paul, and Lucien Van Beek. Etymological dictionary of Greek. Vol. 2. Leiden: Brill, 2014
  7. ^ Palaeolexicon, Word study tool of ancient languages
  8. ^ Rolf Jost "Milk and Dairy Products" Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry, Wiley-VCH, Weinheim, 2002. doi:10.1002/14356007.a16_589.pub3
  9. ^ a b c d e f McGee, Harold (2004). On Food and Cooking: The Science and Lore of the Kitchen. New York, New York: Scribner. ISBN 978-0-684-80001-1. OCLC 56590708. 
  10. ^ Bring back butter conditioners Archived 27 September 2007 at the Wayback Machine.. Retrieved 27 November 2005.
  11. ^ [1].Hentet den 3. oktober 2014.
  12. ^ Kvalimad.dk: Klaret Smør, Min "Stegehemmelighed" og Lidt Om Ghee Hentet den 13. december 2016
  13. ^ Dates from McGee p. 10.
  14. ^ a b Dalby p. 65.
  15. ^ Bostock and Riley translation. Book 28, chapter 35.
  16. ^ Galen. de aliment. facult.
  17. ^ a b Web Exhibits: Butter. Ancient Firkins.
  18. ^ Soyer, Alexis (1977) [1853]. The Pantropheon or a History of Food and its Preparation in Ancient Times. Wisbech, Cambs.: Paddington Press. s. 172. ISBN 0-448-22976-5. 
  19. ^ Edwards, Everett E. "Europe's Contribution to the American Dairy Industry". The Journal of Economic History, Volume 9, 1949. 72-84.
  20. ^ Hunziker, O F (1920). The Butter Industry, Prepared for Factory, School and Laboratory. LaGrange, IL: author. 
  21. ^ Hunziker, O F; D. Fay Hosman (1 November 1917). "Tallowy Butter—its Causes and Prevention". Journal of Dairy Science (American Dairy Science Association) 1 (4): 320–346. doi:10.3168/jds.S0022-0302(17)94386-3. Hentet 28 June 2008. 
  22. ^ Hunziker, O F; D. Fay Hosman (1 March 1920). "Mottles in Butter—Their Causes and Prevention". Journal of Dairy Science (American Dairy Science Association) 3 (2): 77–106. doi:10.3168/jds.S0022-0302(20)94253-4. Hentet 28 June 2008. 
  23. ^ Hunziker, O F; W. A. Cordes; B. H. Nissen (1 September 1929). "Studies on Butter Salts". Journal of Dairy Science (American Dairy Science Association) 11 (5): 333–351. doi:10.3168/jds.S0022-0302(28)93647-4. Hentet 28 June 2008. 
  24. ^ Hunziker, O F; W. A. Cordes; B. H. Nissen (1 March 1929). "Metals in Dairy Equipment. Metallic Corrosion in Milk Products and its Effect on Flavor". Journal of Dairy Science (American Dairy Science Association) 12 (2): 140–181. doi:10.3168/jds.S0022-0302(29)93566-9. Hentet 28 June 2008. 
  25. ^ Hunziker, O F; W. A. Cordes; B. H. Nissen (1 May 1929). "Metals in Dairy Equipment: Corrosion Caused by Washing Powders, Chemical Sterilizers, and Refrigerating Brines". Journal of Dairy Science (American Dairy Science Association) 12 (3): 252–284. doi:10.3168/jds.S0022-0302(29)93575-X. Hentet 28 June 2008. 
  26. ^ Hunziker, O F; W. A. Cordes; B. H. Nissen (1 July 1931). "Method for Hydrogen Ion Determination of Butter". Journal of Dairy Science (American Dairy Science Association) 14 (4): 347–37. doi:10.3168/jds.S0022-0302(31)93478-4. Hentet 28 June 2008. 
  27. ^ Hale, Sarah Josepha Buell (1857). Mrs. Hale's new cook book. 
  28. ^ Web Exhibits: Butter. Eating less butter, and more fat.
  29. ^ Se eksempelvis this chart Archived 8 September 2005 at the Wayback Machine. from International Margarine Association of the Countries of Europe statistics Archived 30.eptember 2005, at the Wayback Machine.. Hentet 4. december 2005.
  30. ^ a b Andelsbevægelsen i Danmark, Mejeriudstilling.dk] Hentet den 12. december 2016
  31. ^ a b c Gudrun Andreasen:Lurpak på vej til at skifte ejer, Mejeribladet, 10. august 2012
  32. ^ a b c d Mejeriforeningen: En kort præsentation af mælkeproduktionen og mejeriindustrien i Danmark – samt de organisationer, som repræsenterer branchen, udgivet af Landbrug&Fødevarer
  33. ^ For mere data her [2], en teske smør indeholder 0,03 gram laktose; en kop mælk indeholder 400 gange så meget.
  34. ^ Allergy Society of South Africa. Milk Allergy & Intolerance Archived 26 November 2005 at the Wayback Machine.. Retrieved 27 November 2005.
  35. ^ Saturated Fat
  36. ^ Eat less saturated fat

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foodlogo.svg
Se opskrift på Smør
i WikiKogebogen