Laktose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Laktose (fra latin lactis, "mælk" + -ose, et suffiks for sukkkerarter) eller mælkesukker er en naturlig bestanddel af mælk. Laktose er et såkaldt disakkarid opbygget af to monosakkarider, glukose og galaktose, bundet sammen via en beta-1,4-glykosidbinding. Laktose har den kemiske formel C12H22O11, og er dermed en isomer til sucrose, dog er laktose mindre sødt og mindre opløseligt. Det gennemsnitlige indhold af laktose i dansk komælk er ca. 4,5 %, og laktosen er vigtig i mælkeindustrien i forbindelse med syrning af mælk ved fremstilling af ost, smør og syrnede mælkeprodukter. Diverse mælkesyrebakterier omdanner nemlig dette mælkesukker til mælkesyre.

Strukturformlen for laktose

Laktosetolerans[redigér | redigér wikikode]

Børn kan metabolisere laktose, dvs. tolerere mælk. Evnen til at metabolisere laktose ses kun hos nogle voksne, især f.eks. nordlige europæere og visse østafrikanere[1]. Evnen skyldes genetiske mutationer, der højst sandsynlig er opstået i forbindelse med husdyrbrug med køer. Et arkæologisk DNA-studium indikerer, at laktosetolerans ikke var udbredt i neolitiske europæiske landbrugere, og at udbredelsen af laktosetolerans derfor sandsynligvis har været en konsekvens af landbruget.[2].

Det enzym, der sørger for metaboliseringen kaldes laktaseflorizinhydrolase (LPH). Genet LCT udtrykker dette protein, og findes på det andet kromosom (2q21). En finsk forskergruppe har associeret laktosetolerans hos nordeuropæere til SNP'en C/T-13910[3]. Andre mutationer (G/C-14010, T/G-13915 and C/G-13907) er uafhængigt af hinanden ansvarlige for laktosetolerans hos østafrikanske individer.[4].

Det manglende laktosemetaboliseringsevne kaldes også hypolaktasi eller laktoseintolerans.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Generelle[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nikhil Swaminathan, "African Adaptation to Digesting Milk Is 'Strongest Signal of Selection Ever'", Scientific American, 11. december 2006.
  2. ^ J. Burger, M. Kirchner, B. Bramanti, W. Haak, og M. G. Thomas, "Absence of the lactase-persistence-associated allele in early Neolithic Europeans", PNAS, 104(10):3736, 6. marts 2007.
  3. ^ Nabil Sabri Enattah og andre, "Identification of a variant associated with adult-type hypolactasia", Nature Genetics, 30, 233-237, 2002
  4. ^ Sarah A Tishkoff og andre, "Convergent adaptation of human lactase persistence in Africa and Europe", Nature Genetics, Publiseret online den 10. december 2006.
Biokemi Stub
Denne biokemiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.