Georg Ludwig von Maurer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Georg Ludwig von Maurer
Georg Ludwig von Maurer.jpg
Personlig information
Født 2. november 1790Rediger på Wikidata
ErpolzheimRediger på Wikidata
Død 9. maj 1872 (81 år)Rediger på Wikidata
MünchenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Ruprecht-Karls-Universität HeidelbergRediger på Wikidata
Medlem af Det Preussiske Videnskabsakademi,
Bayerische Akademie der WissenschaftenRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, diplomat, historiker, retshistoriker, politikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Ludwig-Maximilians-Universität MünchenRediger på Wikidata
Arbejdssted MünchenRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunstRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Georg Ludwig von Maurer (født 2. november 1790 i Erpolzheim ved Durkheim i Rhinpfalz, død 9. maj 1872 i München) var en tysk retslærd og politiker, far til Konrad von Maurer.

Maurer, som blev Dr. jur. i 1811, studerede 1812–1814 i Paris, virkede derefter i det praktiske retsliv, i 1818 som appellationsråd og revisionsråd i Zweibrücken, derefter som statsprokurator i Frankenthal. Han besvarede i 1821 et af München-Akademiet udsat prisspørgsmaal, udgivet i 1824 under titlen Geschichte des altergemanischen und namentlich altbairdschen offentlich-muendlichen Gerichtsverfahren, dessen Vortheile; Nachtheile und Unterganig in Deutschland ueberhaupt und in Baiern insbesondere, et trods visse mangler grundlæggende arbejde. I 1826 blev han ordentlig professor i München, i 1829 medlem af statsrådet, i 1830 præsident for det øvrebayerske landråd, i 1835 livsvarigt rigsråd, 1832–1834 medlem af regentskabet for kong Otto af Grækenland, i hvilken stilling han virkede med stor energi, ikke mindst for reformer på administrationens og retsvæsenets område, i 1847 i nogle måneder justits- og udenrigsminister. Resten af sit liv virkede Maurer som statsråd, særlig som referent på justitsvæsenets felter. I 1858 sendtes han i overordentlig mission til Grækenland.

Som forfatter var Maurer meget frugtbar; historisk sans og politisk interesse førte ham ind på studiet af den historiske udvikling af de ikke-statlige økonomiske og kommunale sammenslutninger, af landsbyernes og byernes forfatning og jurisdiktion med mere. Resultaterne af sine undersøgelser nedlagde han i sit bindstærke, ikke afsluttede værk: Einleitunig zur Geschichte der Mark-, Hof-, Dorf- und Stadtverfassung und der öffentlicben Gewalt (1854), Geschichte dier Marken verfassung in Deutschland (1856), Geschichte der Fronhofe, der Bauernhofe und der Hof verfassung in Deutschland (I—IV, 1862—63), Geschichte der Dorfverfassung in Deutschland (I—II, 1865—66) og Geschichte der Städteverfassung in Deutschland (I—IV, 1869, 1870—71). Af Maurers øvrige herhenhørende skrifter skal fremhæves Ueber die Bayrischen Städte und ihre Verfassung unter der Römischen und Fränkischen Herrschaft (1829) og Das Stadt- und das Landrechtsbuch Ruprechts von Freysing (1839). En plads for sig selv i Maurers Produktion indtager Das griechische Volk in öffentlicher, kirchlicher und privatrechtlicher Beziehung vor und nach dem Freiheitskampfe bis zum 31. Juli 1834 (I—III, 1835), af hvilket særlig 1. bind er af videnskabelig, historisk og juridisk betydning, medens 2. er rettet mod grev Armansperg; 3. bind indeholder Interessante Neugriechische Urkunden, Gesetze und Verordnungen der früheren und späteren Zeit.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisning[redigér | redigér wikikode]