Geotermisk energi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forskellige geotermiske udvindingsmetoder.

Geotermisk energi er energi udvundet fra jordens indre. Det sker i områder hvor der er let adgang til varme jordlag, ofte områder med megen geotermisk aktivitet, såsom geysere eller varme kilder.

Geotermi i Danmark

Varme fra jordens indre strømmer hele tiden ud mod jordoverfladen, i Danmark med en effekt på 0,067 W/m2[1].

Derved opvarmes blandt andet vandførende lag i undergrunden, hvorfra geotermisk energi kan udvindes i form af damp eller varmt vand. Den varmemængde, der løbende strømmer ud fra undergrunden under Danmark, svarer teoretisk set til ca. 2/3 af Danmarks samlede nuværende fjernvarmebehov.

Geotermisk energi kan udnyttes med et geotermisk kraftværk.

Der har siden 1984 været et geotermisk varmeværk i Thisted, siden 2006 på Amager og siden 2013 i Sønderborg.

Der blev forsøgt en boring i Kvols ved Viborg i 2012, men projektet blev opgivet.

Jordvarme

I Danmark er det normalt at etablere jordvarme i private hjem med henblik på en minimering af varmeregningen og en beskæring af CO2-udslippet. Jordvarmeanlægget fungerer her med rør, der graves 1-2 meter ned i jorden. Der er dog ikke her tale om geotermisk energi, idet varmen al væsentligst hidrører fra Solens indstråling med deraf følgende opvarmning af de allerøverste jordlag.

For private vil der typisk være to varianter af jordvarme - nemlig en underjordisk jordvarmepumpe eller en overjordisk luft til vand varmepumpe. En jordvarmepumpe fungerer ved at et rørsystem lægges i haven under jorden, hvor jorden så varmer vandet i rørene op. En luft til vand varmepumpe står derimod i din have og udnytter varmen i luften og skaber på den måde varme til hjemmet. En jordvarmepumpe vil typisk være det mest energieffektive og støjsvage valg, hvor luft til vand varmepumpen er billigere og lettere at montere, da den ikke kræver underjordisk rørlægning. [2][3]

Se også

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.m.b.a
  2. ^ Gastech om varmepumpetyper[1]
  3. ^ Energistyrelsen om varmepumpetyper[2]
NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.