Spring til indhold

Gian Francesco Malipiero

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gian Francesco Malipiero
Personlig information
FødtGian Francesco Malipiero Rediger på Wikidata
18. marts 1882 Rediger på Wikidata
Venedig, Italien Rediger på Wikidata
Død1. august 1973 (91 år) Rediger på Wikidata
Treviso, Italien Rediger på Wikidata
NationalitetItalien Italiensk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedConservatorio Giovanni Battista Martini,
Wien Universitet for Musik og Scenekunst,
Conservatorio Benedetto Marcello[1] Rediger på Wikidata
Elev afMarco Enrico Bossi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDirektør, musikolog, komponist Rediger på Wikidata
EleverGastone Rossi Doria, Mario Labroca, Renato de Grandis Rediger på Wikidata
GenreOpera Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserHedersledamot av Internationella samfundet för samtida musik[2] Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gian Francesco Malipiero (født 18. marts 1882 i Venedig, Italien, død 1. august 1973 i Asolo, Treviso, Italien) var en italiensk komponist og lærer.

Studerede i 1905 og 1909 hos Max Bruch i Berlin og flyttede til Paris, hvor han blev præsenteret for Claude Debussy og Maurice Ravels kompositioner. Overværede også her uropførelsen af Igor Stravinskijs Le sacre du printemps.

Mødte så Alfredo Casella, som gav ham et helt nyt og frisk syn på musik.

Var professor i komposition på Parma musikkonservatorie (1921-1924), og blev i 1932 professor på Venice Liceo Musicale, han underviste bl.a. Luigi Nono.

Malipiero har komponeret 11 nummererede symfonier, og 6 unummererede, orkesterværker, operaer, vokalværker og balletmusik.

Han er en af italiens betydningsfulde komponister i den moderne stil.

Udvalgte værker

[redigér | rediger kildetekst]
  • Sinfonia degli eroi (Heltenes Symfoni) (1905) - for orkester
  • Sinfonia del mare (Havets Symfoni) (1906) - for orkester
  • Sinfonia del silenzio e de la morte (Symfoni af stilhed og død) (1909-1910) - for orkester
  • Sinfonia in un tempo (Symfoni i en tid) (1950) - for orkester
  • Sinfonia dello Zodiaco (Zodiacs Symfoni) (1951) - for orkester
  • Sinfonia per Antigenida (Symfoni for Antigenida) (1962) - for orkester
  • Symfoni nr. 1 "In quattro tempi, come le quattro stagioni" (I fire omgange, ligesom de fire årstider) (1933) - for orkester
  • Symfoni nr. 2 "Elegiaca" (Elegi) (1936) - for orkester
  • Symfoni nr. 3 "Delle campane" (Af klokkerne) (1944–1945) - for orkester
  • Symfoni nr. 4 "In memoriam" (Til minde) (1946) - for orkester
  • Symfoni nr. 5 "Concertante in eco" (Koncertante i Ekko) (1947) - for orkester
  • Symfoni nr. 6 "Degli archi" (Buer) (1947) - for orkester
  • Symfoni nr. 7 "Delle canzoni" (Sange) (1948) - for orkester
  • Symfoni nr. 8 "Symphonia brevis" (Lille Symfoni) (1964) - for orkester
  • Symfoni nr. 9 "Dell'Ahimè" (1966) - for orkester
  • Symfoni nr. 10 "Atropo" (Atropos) (1966–1967) - for orkester
  • Symfoni nr. 11 "Delle cornamuse" (Sækkepiber) (1969) - for orkester
  • Pause del silenzio (Stilhedens pause) (1917) - for orkester
  • 2 Violinkoncerter (1932, 1963) - for violin og orkester
  • 6 Klaverkoncerter (1931, 1937, 1948, 1950, 1958, 1964) - for klaver og orkester
  • Fløjtekoncert (1968) - for fløjte og orkester
  • Elegia Capriccio (Elegisk Capriccio) (1953) - for orkester
  • Vivaldiana (1952) - for orkester
  • Omaggio a Belmonte (Hyldest til Bel Monte) (1971) - for orkester
KomponisterSpire
Denne biografi om en italiensk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.