Gibbs-Donnan effekt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Illustration af Gibbs-Donnan-ligevægt i cellemembran.

Gibbs-Donnan effekten er forskellen i fordeling af anioner og kationer over en semipermeabel membran grundet ladede molekyler, der ikke kan krydse membranen.

Dette gælder f.eks. i blodplasma og kapillærer, hvor de mange negativt ladede plasmaproteiner, som ikke kan trænge igennem kapillærvæggen, vil skævvride mængden af kationer kontra anioner, der trænger ud til vævet (en smule).[1]

Nyrernes Glomerulus[redigér | rediger kildetekst]

I nyrernes Glomerulus, filtreres store mængder plasma igennem membransegmentet. Her vil Gibbs-Donnan effekten forårsage en forøgelse af filtrerede anioner (f.eks. Cl-), i forhold til plasma koncentrationen, på ca 5%, da disse afstødes af de negativt ladede plasmaproteiner. De positive Kationer (f.eks. Na+ og K+) vil derimod blive tiltrukket af plasmaproteinerne, som ikke gennemtrænger den glomerulære filtrationsbarriere, og derved er mængden af kationer i filtratet ca. 5% mindre end plasmakoncentrationen. Forskellene er mere udtalt i ioner med højere ladning, f.eks. vil Mg++ og Ca++ koncentrationerne i filtratet have en endnu større koncentrations gradient.

(Hertil skal det nævnes, at selve Glomerulus Basalmembranens egen negative ladning, stort set ingen effekt har på ioner, men kun bremser større molekyler)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Basal Nyrefysiologi 2.Udgave