Kation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger. Forholdet opstår, når partiklen mister en elektron, ofte i forbindelse med, at stoffet bliver opløst i vand. Antallet af positive ladninger på en kation kan være en, to eller tre. Kationer med ladningen +1 kaldes monovalente, dem med ladning +2 kaldes divalente og kationer med ladningen +3 kaldes trivalente.

Ordet kation blev skabt/opfundet af videnskabsmanden Michael Faraday. [1]

I jordbruget er kationer meget væsentlige, fordi de kan klæbes til overfladen af negativt ladede ler- eller humus-kolloider. Denne belægning med kationer har konsekvenser for flere forhold:

  1. Ionlaget afgør, om kolloiderne skal kunne danne "klumper", aggregater, der er grundlaget for krummestruktur.
  2. Ionlaget tjener som oplagringssted for vigtige plantenæringsstoffer (gødning).
  3. Ionlaget udgør en buffer overfor udsving i jordvandets pH.

Relevante kationer[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Michael Faraday, "Webarchive backup: On Electrical Decomposition", Philosophical Transactions of the Royal Society, 1834 (i hvilken Faraday opfinder/skaber ordene elektrode, anode, katode, anion, kation, elektrolyt, elektrolyse).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: