Kation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger. Forholdet opstår, når partiklen mister en elektron, ofte i forbindelse med, at stoffet bliver opløst i vand. Antallet af positive ladninger på en kation kan være en, to eller tre. Kationer med ladningen +1 kaldes monovalente, dem med ladning +2 kaldes divalente og kationer med ladningen +3 kaldes trivalente.

Ordet kation blev skabt/opfundet af videnskabsmanden Michael Faraday. [1]

I jordbruget er kationer meget væsentlige, fordi de kan klæbes til overfladen af negativt ladede ler- eller humus-kolloider. Denne belægning med kationer har konsekvenser for flere forhold:

  1. Ionlaget afgør, om kolloiderne skal kunne danne "klumper", aggregater, der er grundlaget for krummestruktur.
  2. Ionlaget tjener som oplagringssted for vigtige plantenæringsstoffer (gødning).
  3. Ionlaget udgør en buffer overfor udsving i jordvandets pH.

Relevante kationer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Michael Faraday, "Webarchive backup: On Electrical Decomposition", Philosophical Transactions of the Royal Society, 1834 (i hvilken Faraday opfinder/skaber ordene elektrode, anode, katode, anion, kation, elektrolyt, elektrolyse).