Anion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En anion er en negativt ladet ion. I jordbunden er anionerne dem, som lettest lader sig udvaske, da de ikke klæbes fast på overfladen af ler- eller humuskolloiderne. Det gør, at der er problemer med at holde planter forsynet med stofferne kvælstof og fosfor.

Ordet blev skabt/opfundet af videnskabsmanden Michael Faraday. [1]

De negative fosfationer (HPO42- og H2PO4-) går dog i forbindelse med calcium og danner det næsten uopløselige råfosfat (Ca3(PO4)2). Derved fastlægges det som en reserve i jorden. Det samme sker ikke for den negative kvælstofion, nitrationen, der forbliver i opløst form og flyttes med grundvandet.

Se også modsætningen: kation.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Michael Faraday, "Webarchive backup: On Electrical Decomposition", Philosophical Transactions of the Royal Society, 1834 (i hvilken Faraday opfinder/skaber ordene elektrode, anode, katode, anion, kation, elektrolyt, elektrolyse).