Giovanni Pierluigi da Palestrina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Giovanni Pierluigi da Palestrina
Giovanni Pierluigi da Palestrina.jpg
Personlig information
Født 1520'erneRediger på Wikidata
Palestrina[1]Rediger på Wikidata
Død 2. februar 1594Rediger på Wikidata
RomRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Robin Mallapert, Giacomo Coppola[2], Firmin LebelRediger på Wikidata
Beskæftigelse Dirigent, musikpædagog, kapelmester, komponistRediger på Wikidata
Genre RenæssancemusikRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Giovanni Pierluigi da Palestrina var en italiensk komponist fra renæssancen.

Sammen med Orlando di Lasso regnes han for tidens største komponister. Han skrev hovedsageligt kirkelig vokalmusik og vurderes navnlig højt for sine messer. I sine messer fokuserede og legede han altid meget og meget forsigtigt med dissonanser, som han lod sig fascinere af. På grund af de mange salmer og hymner han skrev til salmebøger, var hans latinske tekster altid velovervejede og tydelige. Det ses blandt andet af hans mest kendte stykke "Missa Papae Marcelli".

Han har skrevet 104 messer, over 250 motetter og andre kortere stykker til kirkelig brug samt to madrigalbøger og Missa Papae Marcelli (Marcellus-messen) fra 1567.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Han blev født omkring år 1525 i den lille by Palestrina, hvorfra han har sit navn. Han tog til Rom som ung, hvor han uddannede sig måske hos organisten Robin Mallapert og boede og arbejdede der det meste af sit liv.

Ikke før år 1544 blev han organist og korleder i sin hjemby I 1547 blev han gift med Lucrezia Gori, og allerede tre år senere i 1550, var han så berømt, at han fik arbejde ved Cappella Giulia (en del af det sixtinske kor) som korleder. Fire år efter denne ansættelse skrev han sin første samling messer, inspireret af Cappella Giulia-korets messer.

Han var mellem 1550 og 1555 ansat i selve det Sixtinske Kapel, men en ny pave mente ikke, at en gift mand var det Sixtinske Kapel værdig, og afskedigede ham. Efter han havde mistet arbejdet, blev han kapelmester i to af Roms vigtigste kirker, St. Johannes Lateran (1555-1560) og St. Maria Maggiore (1561-1566). I 1566 sagde han op i St. Maria Maggiore.

I 1564 begyndte kardinal Ippolito 2. d’Este at interessere sig for Palestrinas musik og spurgte, om han kunne have lyst til at skrive musik til hans hof. Det gjorde han, til han blev musiklærer på Seminario Romano. I 1571 vendte han tilbage til Cappella Guilia. I 1577 blev han bedt skrive salmer (under opsyn af Trent-rådet, det romerske kirkeråd).

Hans kone Lucrezia Gori døde under influenzaepidemien i 1580. Året året efter giftede han sig med en rig pelshandlerske Virginia Dormoli. Det ægteskab hjalp ham ud af finansielle problemer, og hun sikrede sig berømmelse. Inden han døde i 1594, offentliggjorde han yderligere 16 samlinger musik.

Palestrinas musik[redigér | redigér wikikode]

Statue af Palestrina.

Størstedelen af Palestrinas produktion er sakral, heraf udgøres størstedelen af messer. Hans værkliste omfatter ialt 105 messer, som kan inddeles i tre grupper:

  1. Cantus firmus-messer, som bygger på en melodi hentet fra en gregoriansk koral eller en profan vise. Denne melodi anvendes i oprindelig skikkelse eller omformes rytmisk eller melodisk (såkaldt parafrasemesse).
  2. Parodi- (eller transkriptions-) messer, som udgår fra et tidligere eksisterende polyfont værk (komponistens eget eller en andens) som en motet, madrigal eller chanson.
  3. Frimesser (Missa Sine nomine), som bygger helt på nyt materiale af komponisten selv.

Palestrinas øvrige sakrale værker omfatter blandt andet cirka 250 motetter samt hymner, magnificat, åndelige madrigaler med mere. Foruden kirkelige værker skrev Palestrina også et antal profane madrigaler. En stor del af Palestrinas værker blev trykt og udgivet i hans levetid eller lige efter hans død. Udgivningstakten voksede under den senere del af hans liv, hvor tillige tidligere upublicerede ungdomsværker blev udgivne. Hans værker spredtes gså til større kirker via afskrifter, der ikke altid var godkendte af ham selv.

Et af de store spørgsmål i forbindelse med den katolske kirkemusik, som blev debatteret i 1500-tallet, var musikkens forhold til teksten. En vigtig milepæl i denne diskussion var det tridentinske kirkemøde i midten af århundredet. Der fastsloges, at teksten klart skulle kunne opfattes, og at musikken skulle understøtte teksten. Polyfonien var i denne situation udsat og truet med bandlysning i kirkerne. Palestrina præsenterede sin løsning på problemet med kombinationen af polyfoni og tydeligt præsenteret tekst i blandt andet Marcellus-messen (Missa Papae Marcelli). Han var her tilbageholdende med at lade forskellige tekststavelser lyde samtidigt i adskilte stemmer, og tenderede til at synkronisere stavelsernes diktion i forskellige stemmer. Marcellus-messen blev en slags model för den efterfølgende kirkemusik.

Palestrina fik tillige – sammen med Annibale Zoilo – til opgave af pave Gregor 13. at revidere melodierne i Gradualen. Arbejdet forblev ufærdigt og færdiggjördes i 1614 af de to kompoisters elever Francesco Soriano og Felice Anerio.[3] Gradualen fra 1614, kaldet Medicæa eftersom den blev bekostet af Medici, forblev i anvendelse frem til 1908.[4]

Palestrinas stil præges af en stræben efter harmoni og balance.[5] Melodierne bevæger sig oftest skridtvis og større spring undgås. Gentagelser og sekvenser undgås. Det tilstræbes, at alle stemmer i en musikalsk sats skulle have melodiske kvaliteter. Palestrina er tillige meget bevidst i sin anvendelse af dissonanser. Studier af hans stil er blevet et almindeligt indslag ved uddannelsen i kontrapunkt for komponister.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Nodeblad for Missa Aeterna Christi Munera Gloria.
  • Samlede udgaver
    • Pierluigi Palestrinas Werke, 33 Bände, Leipzig uden årstal [1862–1907]
    • Le opere complete di Giovanni Perluigi da Palestrina, 35 Bind, Rom 1939–1999
  • Messer, individuelle tryk
    • „Missarum liber primus“, Rom 1554
    • „Missarum liber secundus“, Rom 1567
    • „Missarum liber tertius“, Rom 1570
    • „Missarum cum quatuor et quinque vocibus, liber quartus“, Venedig 1582
    • „Missarum liber quintus quatuor, quinque, ac sex vocibus concinendarum“, Rom 1590
    • „Missarum cum quatuor vocibus, liber primus“, Venedig 1590
    • „Missae quinque, quatuor ac quinque vocibus concinendae […] liber sextus“, Rom 1594
    • „Missae quinque, quatuor ac quinque vocibus concinendae […] liber septimus“, Rom 1594
    • „Missarum cum quatuor, quinque & sex vocibus, liber octavus“, Venedig 1599
    • „Missarum cum quatuor, quinque & sex vocibus, liber nonus“, Venedig 1599
    • „Missarum cum quatuor, quinque & sex vocibus, liber decimus“, Venedig 1600
    • „Missarum cum quatuor, quinque & sex vocibus, liber undecimus“, Venedig 1600
    • „Missarum cum quatuor, quinque & sex vocibus, liber duodecimus“, Venedig 1601
    • „Missae quattuor octonis vocibus concinendae“, Venedig 1601

(samlet 113 messer i 14 Bæger)

  • Magnificat-individuelle tryk
    • „Magnificat octo tonum. Liber primus […] nunc recens in lucem editus“, Rom 1591
  • Magnificat-cykler
    • 8 Magnificat toni I–VIII for fire stemmer, tonsætning ulige stemmer og 8 magnificat toni I–VIII for fire stemmer, melodigang lige stemmer, 1591
    • 8 Magnificat toni I–VIII for fire stemmer, melodigang lige stemmer
    • 8 Magnificat toni I–VIII for fem til seks stemmer, melodigang lige stemmer
  • Magnificat-enkeltværker
    • Magnificat quarti toni for fire stemmer, melodigang lige stemmer
    • Magnificat sexti toni for fire stemmer, melodigang lige stemmer
    • Magnificat primi toni for otte stemmer, melodigang ulige / lige stemmer

(samlet 35 magnificat-melodigange)

  • Litaneien-Individuelle tryk og enkeltværker
    • Individuelt tryk „Litaniae Deiparae Virginis musica D. Ioannis Petri Aloysii Praenestini […] cum quatuor vocibus“, Venedig 1600
    • „Litaniae Beatae Mariae Virginis“ for tre til fem stemmer, 1600
    • „Litaniae Beatae Mariae Virginis“ for tre til fem stemmer, 1596
    • „Litaniae Beatae Mariae Virginis“ for fem stemmer, ca. 1750, opus dubium
    • „Litaniae Beatae Mariae Virginis“ for seks stemmer, sandsynlig autograf
    • „Litaniae Beatae Mariae Virginis“ (I) for otte stemmer (anonym)
    • „Litaniae Beatae Mariae Virginis“ (II) for otte stemmer (anonym)
    • „Litaniae Domini“ (I) for otte stemmer
    • „Litaniae Domini“ (II) for otte stemmer
    • „Litaniae Domini“ (III) for otte stemmer (anonym)
    • „Litaniae sacrae eucharistiae“ (I) for otte stemmer
    • „Litaniae sacrae eucharistiae“ (II) for otte stemmer

(samlet 11 Litanei-melodigange)

  • Lamentationer
    • Individuelt tryk: „Lamentationum Hieremiae prophetae, liber primus“, Rom 1588
    • Cyklus 1 (liber primus): 14 Lamentationer
    • Cyklus 2 (liber secundus): 12 Lamentationer
    • Cyklus 3 (liber tertius): 12 Lamentationer
    • Cyklus 4 (liber quartus): 12 Lamentationen
    • Cyklus 5 (liber quintus): 12 Lamentationen
    • Enkelte Lektioner: 10 Lamentationer

(samlet 72 Lamentations-melodigange)

  • Hymner
    • Individuelt tryk: „Hymni totius anni, secundum sanctae romanae ecclesiae consuetudinem, quattuor vocibus concinendi, necnon hymni religionum“, Rom 1589

(samlet 77 hymne-melodigange)

  • Motetter, offertorier, improperier, marianiske tonsætninger, Cantica og salmetonsætninger
    • Individuelt tryk „Motecta festorum totius anni cum communi sanctorum […] quaternis vocibus […] liber primus“, Venedig 1564, flere eftertryk
    • Individuelt tryk „Liber primus […] motettorum, quae partim quinis, partim senis, partim septenis vocibus concinatur“, Rom 1569
    • Individuelt tryk „Motettorum quae partim quinis, partim senis, partim octonis vocibus concinatur, liber secundus“, Venedig 1572 (med yderligere 1 motet af Palestrina sønner Angelo og Rodolfo og to motetter hans broder Silla Pierluigi da Palestrina)
    • Individuelt tryk „Motettorum quae partim quinis, partim senis, partim octonis vocibus concinatur, liber tertius“, Venedig 1575
    • Individuelt tryk „Motettorum quinque vocibus liber quartus“, Rom 1583/84, flere eftertryk
    • Individuelt tryk „Motettorum quatuor vocibus, partim plena voce, et partim paribus vocibus, liber secundus“, Venedig 1584
    • Individuelt tryk „Motettorum quinque vocibus liber quintus“, Rom 1584
    • Individuelt tryk „Offertoria totius anni, secundum sanctae romanae ecclesiae consuetudinem, quinque vocibus concinenda […] pars prima“, Rom 1593
    • Individuelt tryk „Offertoria totius anni, secundum sanctae romanae ecclesiae consuetudinem, quinque vocibus concinenda […] pars secunda“, Rom 1593

(samlet 336 autentiske kompositioner og 81 værker med usikker tilskrivning og/eller af tvivlsom ægthed)

  • Åndelige madrigaler
    • Individuelt tryk „Il primo libro de madrigali a cinque voci“, Venedig 1581
    • Individuelt tryk „Delli madrigali spirituali a cinque voci […] libro secondo“, Rom 1594

(sanmlet 56 åndelige madrigaler)

  • Verdslige madrigaler og kanzonetter
    • Individuelt tryk „Il primo libro di madrigali a quatro voci“, Rom 1555, flere eftertryk
    • Individuelt tryk „Il secondo libro di madrigali a quatro voci“, Venedig 1586

(samlet 93 werdslige madrigaler)

  • Instrumentalmusik
    • „Recercate“, 8 Ricercare over de 8 modi for fire stemmer
    • „Esercizi (IX) sopra la scala“ for fire stemmer, opus dubium

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Edward Schaefer, Catholic Music Through the Ages: Balancing the Needs of a Worshipping Church, Hillenbrand Books 2008, s. 76
  4. ^ Fortescue, Adrian. "Gradual." The Catholic Encyclopedia. Vol. 6. New York: Robert Appleton Company, 1909
  5. ^ jvf. Gunnar Rosendal: 'Palestrina och Schütz - kyrkomusikens rätte lärare; Stockholm 1934.