Glukokortikoid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Cortisol. Den kemiske struktur af prototypen på et glukocorticosteroid - Molekylformel: C21H30O5
Dexamethason er en cortisol-analog, der binder stærkere til glukocorticoid receptoren end cortisol - Molekylformel: C22H29FO5

Glukokortikosteroid eller glukokortikoid (glucocorticosteroid, glucocorticoid, glukokortikosteroid eller glukokortikoid) er et hormon med flere virkninger. På grund af forekomsten af glukokortiko-receptoren på næsten alle celler har glukokortikosteroiderne stor indflydelse på mange fysiologiske processer bl.a. på kulhydrat-, lipid- og proteinstofskiftet, på kredsløbet og på immunresponset. Navnet gluko-kortiko-steroid hentyder til reguleringen af glukose-metabolismen, dannelsesstedet i binyrebarken (cortex) og den kemiske form, steroid. Det må ikke forveksles med kortison.

Glukokortikoider udøver både genomiske og ikke-genomiske handlinger i målceller af adskillige væv som fx hjernen, som udløser en vifte af elektrofysiologisk, metaboliske, sekretoriske og inflammatoriske regulatoriske reaktioner.

Effekter[redigér | rediger kildetekst]

Effekt på immunforsvaret[redigér | rediger kildetekst]

Glukokortikoider hæmmer immunforsvaret ved at øge genekspressionen af anti-inflammatoriske proteiner.

Denne effekt bliver udnyttet til behandling af autoimmunsygdomme som f.eks. leddegigt ved indsprøjtning af syntetiske glukortikoider, hvilket hæmmer immunforsvarets evne til at skade leddet.

Effekt på metabolisme[redigér | rediger kildetekst]

Set fra metabolismen er glukokortikoider primært kataboliske, dvs. de stimulerer nedbrydning af kroppens ressourcer. Herunder er en liste af nogle af glukokortikosteroidernes metaboliske effekter.

Den samlede effekt af dette er at øge glukose niveauet i blodet.

Klinisk relevans[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikler: Cushings syndrom og Addisons sygdom

For mange (både eksogene og endogene) eller for få glukokortikoider i kroppen kan skabe sygdom. Cushings syndrom skyldes for mange glukokortikoider, mens Addisons sygdom skyldes for få.

Lægemidler[redigér | rediger kildetekst]

Lægemidler af syntetiske glukokortikosteroider er dexamethason, prednison, prednisolon, hydrokortison og methylprednisolon

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Kuo, Taiyi; McQueen, Allison; Chen, Tzu-Chieh; Wang, Jen-Chywan (2015). "Regulation of Glucose Homeostasis by Glucocorticoids". Advances in Experimental Medicine and Biology. 872: 99-126. doi:10.1007/978-1-4939-2895-8_5. ISSN 0065-2598. PMC 6185996. PMID 26215992.
  2. ^ Djurhuus, C. B.; Gravholt, C. H.; Nielsen, S.; Mengel, A.; Christiansen, J. S.; Schmitz, O. E.; Møller, N. (2002-07-01). "Effects of cortisol on lipolysis and regional interstitial glycerol levels in humans". American Journal of Physiology-Endocrinology and Metabolism. 283 (1): E172-E177. doi:10.1152/ajpendo.00544.2001. ISSN 0193-1849.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]