Gnæus Mallius Maximus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Gnæus Mallius Maximus var en romersk politiker og general. Han var en novus homo ("opkomling") da han blev valgt til consul for den romerske republik i 105 f.Kr. Han trak Gallia Narbonensis som sin provins det år. Han blev besejret af kimbrere i slaget ved Arausio (6. oktober 105 f.Kr.), hvor han mistede begge sine sønner og blev stillet for en rigsret hjemme i Rom, anklaget for at have mistet sin hær. Selvom det er uklart, om han blev dømt ved retssagen og gik i eksil, aquae et ignis interdictio af en rogatio af Saturninus. Dvs. at han senere Cicero blev "nægtet vand og ild". Det var den formulering, der blev anvendt ved landsforvisning.[1]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Gordon P. Kelly, A History of Exile in the Roman Republic (Cambridge University Press, 2006), s. 175.
BiografiStub
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.