Grønlangkål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grønlangkål

Grønlangkål er en typisk jysk egnsret. Retten kendes også fra Nordtyskland og som julemad fra Halland og det nordvestlige Skåne.

I Danmark findes retten i flere lokale varianter. I Vendsyssel tilberedtes den ribbede, ikke hakkede kål ved kogning med de ukurante stykker flæsk og kogeben, i gamle dage i gruekedlen. Efter kogningen knugedes kålen i boller, som blev sat i spisekammeret. Før servering blev grønkålsbollerne hakket meget lidt, derefter stegt i smør, margarine eller palmin for til sidst at blive rørt op med fløde. Nogle steder i Vensyssel blev kålen serveret med kanelsukker, ofte blev der drukket rygende varm hvidtøl til. I Sønderjylland derimod hakkes og koges grønkål og tilsættes fløde, og skal absolut ikke serveres med kanelsukker.