Spring til indhold

Grønsisken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grønsisken
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)

Næsten truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseFugle
OrdenSpurvefugle
FamilieFinker
SlægtCarduelis
ArtC. spinus
Videnskabeligt artsnavn
Carduelis spinus
(Linnaeus, 1758)
Kort
Udbredelsen af Grønsisken      Sommer      Hele året      Vinter
Udbredelsen af Grønsisken
     Sommer      Hele året      Vinter
Synonymer
Spinus spinus
Hjælp til læsning af taksobokse

Grønsisken (Carduelis spinus) er en lille spurvefugl i finkefamilien, som er udbredt i store dele af Europa og Asien. I yngleperioden holder den sig hovedsageligt til nåleskove, men kan resten af året ses i små flokke på jagt efter frø fra birk, el, lærk og rødgran. [2] Den er vurderet som næsten truetden danske rødliste 2019.[1]

Udseende og kendetegn

[redigér | rediger kildetekst]
Sang fra en russisk grønsisken
format=Ogg

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Grønsisken er en lille, let fugl,[3] 11 til 12,5 centimeter i længden[4] med et vingefang på 20 til 23 centimeter.[4] Dens vægt ligger mellem 10 og 18 gram.[4]

Alle dragter er grønlige i grundfarven. Hvor hunnen er mørkt stribet på grågrøn bund, er hannens farver mere klart gulgrønne, og den er mindre stribet. Hannen har desuden en gul overgump, gult bryst og en sort isse og hagesmæk. Vingerne har to gule vingebånd, og halen er kort med gule sider. [2][3] Ungfugle ligner hunnen, men er grovere stribet. [5]

I øvrigt kendes arten bedst på sin kaldestemme, der fra flyvende fugle er et vemodigt, glidende biid, biy, si-ly eller sy-li i et ret højt toneleje. [5][6]

Fuglen yngler i et bælte over Nordeuropa og ind i Rusland. Der findes ligeledes en separat bestand i Østasien. Grønsisken er en fåtallig og uregelmæssig ynglefugl i Danmark, men om vinteren kommer en del fugle fra nordligere egne på besøg i landet, og nogle år findes så mange, så man snakker om invasionsår.[3] De østasiatiske fugle overvintrer i Kina eller længere sydpå.

Par af grønsisken opretholder ikke territorier, men yngler ofte i løse kolonier. Reden er oftest placeret højt til vejrs i nåletræer. Hunnen lægger allerede i slutningen af marts 4-6 æg, forudsat at frøsætningen hos gran er god, ellers knap en måned senere. Æggene udruges af hunnen alene i 11-14 dage. Ungerne er flyvefærdige efter cirka to uger.[5]

Den spiser primært frø og i yngletiden desuden insekter. Fuglene er meget adrætte og kan ses hænge med ryggen nedad ligesom mejser. På foderbrættet er de ofte i selskab med gråsisken, hvor de tager både frø og fedt.[2]

  1. ^ a b Grønsisken rødlistevurdering bios.au.dk hentet 18. mars 2022
  2. ^ a b c Bønløkke 2007, s. 27.
  3. ^ a b c Christensen 2003, s. 107.
  4. ^ a b c The Birds of the Western Palearctic [Abridged]. OUP. 1997. ISBN 019854099X.
  5. ^ a b c Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, side 450 og 459. Gads Forlag 1987. ISBN 87-12-01619-5.
  6. ^ Jon Bjørn Andersen, Skovens fuglestemmer - året rundt, side 159-160. Holkenfeldt, 1992. ISBN 87-7720-338-0
  • Bønløkke, Jesper (2007), Vinterhavens fugle, ConDidact, (en feltguide fra danske-dyr.dk), ISBN 978-87-91697-05-0
  • Christensen, Jens Overgaard (2003), Gyldendals guide til Fuglene ved skov og hegn, København: Gyldendalske boghandel og Nordisk forlag, ISBN 87-02-02146-3
  • Lethaby, Nick (1997), Identification of Pine Siskin, Birding World 10(10): 383-6 (omhandler adskillelse af grønsisken fra fyrresisken, C. pinus)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]