Gram-positive bakterier

Den fylogenetiske cirkel af prokaryoter med den symbiotiske oprindelse af eukaryoterne. Nederst Posibacteria = gram-positive bakterier

Gram-positive miltbrandbakterier (mørke violet pletter). De andre store celler er hvide blodlegemer.
Gram-positive bakterier er en klasse af bakterier, som er kendetegnet ved, at de, i modsætning til gram-negative bakterier, farves blå ved en gramfarvning. Forskellen skyldes forskelle i opbygningen af cellevæggene. Gram-positive celler er kendetegnet ved at have et tykt lag peptidoglycan, samt ved at indeholde teikoidsyrer, der bidrager til strukturen og den negative ladning. Modsat gram-negative bakterier, kan nogle arter danne sporer.[1]
Gram-positive bakteriers vækst hæmmes af normalt af penicillin men mange bakterier udvikler antibiotikaresistens også mod penicillin.
Kendetegn[redigér | rediger kildetekst]
Man finder almindeligvis følgende kendetegn hos de Gram-positive bakterier:
- En meget tyk cellevæg, bestående af peptido-glycan
- Hvis bakterien har en flagel, har denne to støttende ringe
- Der findes teikoidsyrer, der virker som chelater og i visse tilfælde som klæbestof
- Der er ingen lipoproteiner
Eksempler på Gram-positive bakterier[redigér | rediger kildetekst]
Typiske gram-positive bakterier er:
- Aerobe sporedannende bacilli
- Anaerobe sporedannende bacilli
- Corynebakterier
- Staphylococcus aureus (Betændelse, Tamponsyge)
- Bacillus subtilis
- Lactobacillus acidophilus (normal tarmflora)
- Lactococcus lactis (Surmælksprodukter)
- Bacillus thuringiensis (Biologisk bekæmpelse)
- Bacillus subtilis
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|