Se kilde til Græsk (sprog)

{{redirflertydig|Græsk}}
{{Sprogboks
|navn=Græsk
|indfødtnavn=Ελληνικά
|steder=Østlige [[Middelhavet|middelhavsområde]]
|talere        = 13 millioner<ref name=ethno>''[[Ethnologue]]'': [http://www.ethnologue.com/language/grc ''Greek, Ancient''], hentet 12. maj 2016, {{en sprog}}<br />''[[Ethnologue]]'': [http://www.ethnologue.com/language/cpg ''Cappadocian Greek''], hentet 12. maj 2016, {{en sprog}}<br />''[[Ethnologue]]'': [http://www.ethnologue.com/language/ell ''Greek''], hentet 12. maj 2016, {{en sprog}}<br />''[[Ethnologue]]'': [http://www.ethnologue.com/language/pnt ''Pontic''], hentet 12. maj 2016, {{en sprog}}<br />''[[Ethnologue]]'': [http://www.ethnologue.com/language/tsd ''Tsakonian''], hentet 12. maj 2016, {{en sprog}}</ref><sup>([[pr. 2012|2012]])</sup>
|rangliste=
|stammefarve    = indoeuropæisk
|fam1           = [[Indoeuropæisk]]
|fam2           = [[Græske sprog]]
|skrift         = [[Græske alfabet]]
|nation         = {{Flagland|GRE}}<br />{{Flagland|CYP}}<br/>{{Flagland|EU}}
'''Anerkendt mindretalsprog i:'''<br />
* {{Flagland|ALB}}<ref>{{cite book |url=https://books.google.com/books?id=kqCnCOgGc5AC&pg=PA68&dq=greek+minority+albania&lr=&as_drrb_is=q&as_minm_is=0&as_miny_is=&as_maxm_is=0&as_maxy_is=&as_brr=0 |title=Eastern Europe at the end of the 20th century |first=Ian |last=Jeffries |page=69 |publisher=books.google.com |date= |accessdate=9. september 2013}}</ref>
* {{Flagland|ARM}}<ref name="CouncilofEurope"/>
* {{HUN}}<ref>{{cite web |url=http://languagecharter.eokik.hu/sites/languages/L-Greek_in_Hungary.htm |title=Greek in Hungary |website=Database for the European Charter for Regional or Minority Languages |publisher=Public Foundation for European Comparative Minority Research |accessdate=31. maj 2013}}</ref>
* {{ITA}}<ref>Hellenic Republic: Ministry of Foreign Affairs: [http://www.mfa.gr/www.mfa.gr/en-US/Policy/Geographic+Regions/Europe/Relationships+with+EU+Member+States/Italy/ Italy: The Greek Community] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120805182339/http://www.mfa.gr/www.mfa.gr/en-US/Policy/Geographic+Regions/Europe/Relationships+with+EU+Member+States/Italy/ |date= 5. august 2012 }}</ref>
* {{ROM}}<ref name="CouncilofEurope"/>
* {{TUR}}<ref>{{cite book |first=Konstantinos |last=Tsitselikis |chapter=A surviving treaty: the Lausanne minority protection in Greece and Turkey |title=The interrelation between the right to identity of minorities and their socio-economic pamrticipation |editor=Kristin Henrard |location=Leiden |publisher=Martinus Nijhoff |year=2013 |pages=294–295}}</ref>
* {{UKR}}<ref name=CouncilofEurope>{{cite web |url=http://conventions.coe.int/Treaty/Commun/ListeDeclarations.asp?NT=148&CM=8&DF=23/01/05&CL=ENG&VL=1 |title=List of declarations made with respect to treaty No. 148 |publisher=[[Council of Europe]] |date= |accessdate=8. december 2008 |archive-date=22. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120522083136/http://conventions.coe.int/Treaty/Commun/ListeDeclarations.asp?NT=148&CM=8&DF=23%2F01%2F05&CL=ENG&VL=1 |url-status=dead }}</ref>
* {{USA}}<ref>{{cite web|url=https://www.census.gov/prod/2013pubs/acs-22.pdf|title=Language Use in the United States: 2011|publisher=[[United States census]]|access-date=17. oktober 2015}}</ref>
|sprognævn      = 
|iso1           = el
|iso2b          = 
|iso2t          = 
| lc1=grc |ld1=Oldgræsk
| lc2=cpg |ld2=Kappadokisk græsk
| lc3=ell |ld3=Nygræsk (sprog)
| lc4=gmy |ld4=Mykensk (sprog)
| lc5=pnt |ld5=Pontisk græsk
| lc6=tsd |ld6=Tsakonisk
| lc7=yej |ld7=Jevanisk
|sil=
|GenN-NGen=NGen
|DemN-NDem=DemN
|Prep-Postp=Prep
|SVO-etc=SVO
|NumN-NNum=NumN
|AN-NA=AN
|RelN-NRel=NRel
|posteriori    = 
|kort          = [[Fil:Idioma Griego.PNG|280px|center]]Den græsktalende verden {{Legend|#0082FF|områder hvor græsk er det officielle sprog}} {{Legend|#8CC7FF|områder hvor græsk tales af et mindretal}}
}}
'''Græsk''' (græsk: Ελληνικά, [[Internationalt fonetisk alfabet|IPA]] {{IPA|/e̞ˌliniˈka/}} "'''hellensk'''") er en selvstændig hovedgren af de [[indoeuropæiske sprog]] med mere end 3500 års dokumenteret historie. I dag tales det af ca. 15 mio. mennesker i [[Grækenland]], [[Cypern]], det tidligere [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]], [[Egypten]], [[Bulgarien]], [[Albanien]] og [[Tyrkiet]].

Græsk er siden det 9. århundrede f. Kr. blevet skrevet med det [[græske alfabet]], der er afledt af det [[fønikiske alfabet]], som blev bragt til Grækenland af [[Fønikerne|fønikiske]] købmænd. Før dette skrev man det bl.a. med [[linear B]]-skriften og det kypriotiske syllabarium (skriftsystem med et tegn for hver stavelse).

== Oldgræsk og nygræsk ==
Det græsk, som blev brugt i [[antikken]], kaldes [[oldgræsk]].

Forskellen mellem oldgræsk og nygræsk er så betydelig, at man ikke uden videre kan forstå det ene, fordi man har lært det andet. Retstavningen har ikke ændret sig så meget, men udtalen er vidt forskellig. Mange af ordene er stadig de samme, selv om der har været en vis udskiftning. Grammatikken er noget anderledes. Det utal af bøjningsformer, der kendetegner oldgræsk, er blevet indskrænket kraftigt i nygræsk (futurum, optativ og infinitiv er forsvundet som selvstændige bøjninger; dativ er ligeledes forsvundet).

== Folkenavnet ==
''Grækenland'', ''græsk'' og ''grækere'' er det almindelige navn for landet, sproget og folket i Europa og stammer fra [[latin]] (''Graecia'', ''[[Graecus]]''). Grækerne kaldte sig derimod i oldtiden ''[[hellenere]]'' (Ἕλληνες) og landet for ''Hellas'' (Ἑλλάς). Dette navn blev genoptaget, da den moderne græske stat blev dannet i det 19. århundrede. I mellemtiden havde de kaldt sig ''romæere'' (Ῥωμαῖοι ell. Ῥωμιοί), egtl. "romere", fordi de var efterkommere af det Østromerske (Byzantinske) Riges græsktalende befolkning.<br />[[Homer]] bruger ikke hellenernavnet, men kalder grækerne for ''achaier, argeier'' eller ''danaer.''

== Slægtskab og forhistorie ==

Græsk er et [[indoeuropæisk]] sprog ligesom [[Dansk (sprog)|dansk]], [[Tysk (sprog)|tysk]], [[Engelsk (sprog)|engelsk]], [[Fransk (sprog)|fransk]], [[Russisk (sprog)|russisk]] osv. Inden for den indoeuropæiske sprogfamilie synes græsk at være tættest beslægtet med de [[indoariske sprog]] (f.eks. [[sanskrit]], [[hindi]], [[urdu]]), [[iranske sprog]] (f.eks. [[avestisk]], [[persisk]], [[Kurdisk (sprog)|kurdisk]]) og [[armensk]]. Disse sproggrupper er derfor sandsynligvis efterkommere af indoeuropæiske dialekter, der blev talt i nærheden af hinanden i det (hypotetiske) indoeuropæiske urhjem.

Hvornår urformen af græsk kom til Grækenland er omstridt. De, der mener, det [[indoeuropæisk]]e urhjem befandt sig i Lilleasien, vil være tilbøjelig til at hævde, at sproget kom til Grækenland direkte derfra sammen med de første agerdyrkere. De, der placerer urhjemmet på stepperne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav, forestiller sig derimod i reglen en senere dato, omkr. 3300 f.Kr., omkr. 2000 f.Kr. eller omkr. 1650 f.Kr., alt efter om man sætter de første grækere i forbindelse med [[Kurgan (gravhøj)|kurganbegravelser]], med en særlig keramiktype eller med indførelsen af den hestetrukne stridsvogn.

== Inddeling ==
Forskellige perioder havde forskellige former for græsk:

{|class="wikitable"
![[Mykensk (sprog)|Mykensk græsk]]
|1500-1200 f.Kr.
|''Mykensk'' er overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) skrevet i stavelsesskriften [[Linear B]] og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben. Sprogforskere regner gerne med, at græsk var delt op i to dialekter, en sydlig og en nordlig. Fra ''sydgræsk'', som mykensk repræsenterer, stammer de klassiske dialekter arkadisk-kyprisk og attisk-ionisk. Fra ''nordgræsk'', der ikke er overleveret i skriftlige kilder fra det 2. årt. f.Kr., stammer dorisk og (til dels) æolisk.
|-
![[Klassisk græsk (sprog)|Klassisk græsk]]
|800-323 f.Kr.
|Dette sprog var opsplittet i forskellige dialekter: ''attisk-ionisk'' (Attika, Euboia, ægæiske øer og det sydvestlige Lilleasien), ''arkadisk-kyprisk'' (det indre  Peloponnes og Cypern), ''olisk'' (Thessalien, Boiotien, Lesbos og det nordvestlige Lilleasien) og ''dorisk'' eller ''vestgræsk'' (det meste af Peloponnes og Mellemgrækenland, Kreta og Rhodos). Men disse dialekter har været indbyrdes forståelige, hvorfor man ikke taler om forskellige sprog.
|-
![[Koiné|Hellenistisk græsk]]
|323-31 f.Kr.
|I det 4. århundrede f.Kr. begynder de klassiske dialekter at forsvinde til fordel for en fælles dialekt, ''koiné'' (græsk: κοινή "fælles"), der lægger sig tættest op ad attisk. Takket være [[Alexander den Store]]s erobringer blev koiné et verdenssprog i hele det østlige Middelhavsområde. [[Det Nye Testamente]] er skrevet på koiné.
|-
!Kejsertidens græsk
|31 f.Kr.-330 e.Kr.
|''Koiné'' var fortsat det almindelige sprog, men en del forfattere valgte at skrive på klassisk attisk (atticisme).
|-
![[Byzantinsk græsk]]
|330-1453 e.Kr.
|Folkesproget lå halvvejs mellem oldgræsk og nygræsk, men de fleste litterære tekster blev fortsat skrevet på en form for oldgræsk.
|-
![[Nygræsk (sprog)|Nygræsk]]
|1453 e.Kr.-
|I lang tid fortsatte man med at skrive på en form for oldgræsk, og da man begyndte at skrive på nygræsk, var det med et stærkt oldgræsk islæt, ''katharévusa'' (nygræsk καθαρεύουσα "rensende (sprog)"). Folkesproget, ''dimotikí'' (nygræsk δημοτική "folkelig") vandt dog frem til sidst og er i dag landets officielle sprog.
|}

== Udtale ==
Oldgræsk og nygræsk skrives med det samme alfabet, og den klassiske [[Retskrivning|ortografi]] er stort set bevaret indtil i dag, men udtalen er vidt forskellig. Sprogvidenskaben har dannet sig et ganske godt billede af, hvordan klassisk attisk græsk har været udtalt. I den nedenstående tabel er de to udtaler sammenstillet:

{| border ="1"
!Bogstav
!Transskription
!Klassisk græsk
!Moderne græsk
|-
|'''α'''
|a
|[a] eller [aː] (som i dansk ''tam'', ''varme'')
|[a] (som i ''tam'')
|-
|'''αι'''
|ai
|[ai] (som dansk ''rejse'')
|[ε] (som i dansk ''tænde'', ''læne'')
|-
|'''αυ'''
|au
|[au] (som i dansk ''havne'')
|[av] (som i engelsk ''love''); [af] (som i dansk haft) foran ustemte konsonanter
|-
|'''β'''
|b
|[b] (som i dansk ''bil'')
|[v] (som i dansk ''vand'')
|-
|'''γ'''
|g
|[g] (som i fransk ''goût'')
|[ɣ] ("blødt ''g''" som i spansk ''hago'')<br />[ʝ] (som i svensk ''jord'') foran ι, η, υ, ει, οι, ε, αι
|-
|'''γγ'''
|ng
|[ŋg] (som i engelsk ''longer'')
|[ŋɣ] (omtrent som i ''langrend'')<br />[ŋj] (som i ''tunghjertet'')
|-
|'''νκ'''
|nk
|[ŋk] (som i ''tænke'')
|[ŋg] (som i engelsk ''Ganges'') foran ι, η, υ, ει, οι, ε, αι
|-
|'''δ'''
|d
|[d] (som i fransk ''dent'')
|[ð] ("blødt ''d'' som i engelsk ''that'', spansk ''vida'')
|-
|'''ε'''
|e
|[e] (som i ''midte'')
|[ε] (som i ''tænde'', ''læne'')
|-
|'''ει'''
|ei
|[iː] (som i dansk ''time''), ældre snart [eː] (som i dansk ''vene''), snart [ei]
|[i] (som i dansk ''bidt'', ''time''); [j] foran trykstærke vokaler
|-
|'''ευ'''
|eu
|[eu] (som i dansk ''levende'' snarere end ''levne'')
|[εv] (som i engelsk ''seven''); [εf] foran ustemte konsonanter
|-
|'''ζ'''
|z
|[z] (som i engelsk ''zone'', tysk ''sieben''), ældre [zd] eller [dz]
|[z] (som i engelsk ''zone'', tysk ''sieben'')
|-
|'''η'''
|ē
|[εː] (som i dansk ''læne'')
|[i] (som i dansk ''bidt'', ''time'')
|-
|'''ηυ'''
|ēu
|[εːu] (som i dansk ''bævende'')
|[iv] (som i engelsk (verbum) ''live''); [if] foran ustemte konsonanter
|-
|'''θ'''
|th
|[tʰ] (som i svensk ''tand'') 
|[θ] (som i engelsk ''think'')
|-
|'''ι'''
|i
|[i] eller [iː] (som i dansk ''bidt'', ''time'')
|[i] (som i dansk ''bidt'', ''time''); [j] foran trykstærke vokaler
|-
|'''κ'''
|k
|[k] (som i ''gave'')
|[k] (som i ''gave'')<br />[c] (som i ''gjorde'') foran ι, η, υ, ει, οι, ε, αι
|-
|'''λ'''
|l
|[l]
|[l]
|-
|'''μ'''
|m
|[m]
|[m]
|-
|'''μπ'''
|mp
|[mp] (som i ''kæmpe'')
|[(m)b] (som i engelsk ''bamboo'')
|-
|'''ν'''
|n
|[n]
|[n]
|-
|'''ντ'''
|nt
|[nt] (som i ''vante'')
|[(n)d] (snart som i engelsk ''dandy'', snart som i ''daddy'' )
|-
|'''ξ'''
|x
|[ks] (som i ''laks'')
|[ks] (som i ''laks'')
|-
|'''ο'''
|o
|[o] (som i dansk ''boplads'' snarere end ''ost'')
|[o], [ɔ] (som i dansk ''ost'', ''luk'' eller ''hugge'')
|-
|'''οι'''
|oi
|[oi] (som i engelsk ''boy'')
|[i] (som i dansk ''bidt'', ''time''); [j] foran trykstærke vokaler
|-
|'''ου'''
|ou
|[uː] (som i dansk ''bule''), ældre snart [oː] (som i dansk ''tone''), snart [ou]
|[u] (som i dansk ''bulle'', ''bule''); [w] foran trykstærke vokaler
|-
|'''π'''
|p
|[p] (som i ''bog'')
|[p] (som i ''bog'')
|-
|'''ρ'''
|r
|[r] (som italiensk); ustemt [r̥] i begyndelsen af et ord (som islandsk ''hríngur'')
|[r] (som italiensk)
|-
|'''σ'''
|s
|[s]; [z] foran β, δ, γ, μ
|[s]; [z] foran β, γ, μ
|-
|'''τ'''
|t
|[t] (som i ''dag'')
|[t] (som i ''dag''); [d] efter ν
|-
|'''τσ'''
|ts
|''(findes ikke)'' 
|[ts] (som i dansk ''satse'', tysk ''zehn''); [dz] efter ν
|-
|'''τζ'''
|tz
|''(findes ikke)''
|[dz] (som i serbokroatisk ''Dzindzic'')
|-
|'''υ'''
|y
|[u] (som dansk ''kutter'')
|[i] (som i dansk ''bidt'', ''time''); [j] foran trykstærke vokaler
|-
|'''υι'''
|yi
|[yi] (sandsynligvis med den første vokal som kerne, dvs. "ui" (som i dansk huje)
|[i] (som i dansk ''bidt'', ''time''); [j] foran trykstærke vokaler
|-
|'''φ'''
|ph
|[pf] (som i tysk ''apfel'')
|[f]
|-
|'''χ'''
|ch
|[kʰ] (som i ''kage'')
|[χ] (som "j" i spansk ''hijo''); foran ι, η, υ, ει, οι, ε, αι [ç] (som i tysk ''lächeln'', affekteret dansk ''rigt'')
|-
|'''ψ'''
|ps
|[ps] (som i ''slips'')
|[ps] (som i ''slips'')
|-
|'''ω'''
|ō
|[ɔː] (langt å som i dansk ''låne'')
|[o], [ɔ] (kort "å" som i dansk ''ost'', ''luk'' eller ''hugge'')
|}

== Se også ==
* [[Græsk litteratur]]
* [[Griko]]

== Referencer ==
{{Reflist|30em}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Greek language}}
{{wikipedia|el|(ny)græsk}}

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Græsk sprog| ]]