Gustav Helsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gustav Helsted
Gustav Helsted.gif
Information
Født 30. januar 1857Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 1. marts 1924 (67 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Statsborger DanmarkRediger på Wikidata
Beskæftigelse KomponistRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Gustav Carl Helsted (30. januar 1857 i København1. marts 1924 sammesteds) var en dansk organist og komponist. Han var søn af komponisten Carl Helsted, bror til maleren Viggo Helsted og nevø til komponisten Edvard Helsted.

Først som 22-årig indledte han en systematisk musikuddannelse. I årene 1879-1882 studerede han på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med bl.a. Niels W. Gade, Johan Christian Gebauer, J.P.E. Hartmann og Gottfred Matthison-Hansen som lærere.

I 1885 fik han Det anckerske Legat og tog på studierejse til Tyskland, Frankrig og Italien. I årene 1888-1889 var han operarepetitør ved Det Kongelige Teater, fra 1891-1915 var han organist ved Jesuskirken, fra 1892 lærer i musikteori og fra 1904 i orgelspil ved Musikkonservatoriet. I 1915 skiftede han til organistembedet i Vor Frue Kirke, landets fornemste. Mens han var organist ved Jesuskirken afholdt han, inspireret af Gottfred Matthison-Hansen, en række velbesøgte "orgelforedrag" (koncerter) hvor han spillede Händel, Bach og andre afdøde komponister, men også tidens franske orgelmestre som César Franck.[1]

En stor del af hans kompositioner blev opført i Dansk Koncertforening, som han var medstifter af (1901), i mange år formand for og hvis koncerter han af og til dirigerede. Han var også blandt stifterne af kammermusikforeningen Symphonia i 1889 (sammen med bl.a. Carl Nielsen og Louis Glass) og Dansk Tonekunstnerforening (1903) og sad fra 1907 i bestyrelsen for Samfundet til udgivelse af dansk musik. 1917 blev han Ridder af Dannebrog.

Han er begravet på Holmens Kirkegård. Helsted er gengivet i et portrætmaleri af N.V. Dorph, 1895.

Hans musik betegnes af samtiden som ”særegen”. Gerhardt Lynge skriver: "Han holder sig langt fra de banede Veje, arbejder altid som en stærkt søgende Kunstner, vælger sine Midler med yderst kræsen Smag, sværger blindt til Idealerne.." Læs også CD-anmeldelsen nedenfor.

Nogle af Helstedfamiliens medlemmer

Musik[redigér | redigér wikikode]

  • Ouverture i c-mol (firhændig klaver 1875)
  • Scherzo i c#-mol (for 2 klaverer/ottehændig 1880)
  • Strygekvartet i h-mol (1881)
  • op. 1 Erotiske Sangtekster (sang og klaver 1883)
  • op. 2 Symfoni nr. 1 i d-mol (1883)
  • op. 3 Strygekvartet nr. 1 i a-mol (1884)
  • Romance i G-dur (violin og klaver 1884)
  • Romance i A-dur (violin og klaver 1885)
  • op. 4 En Kærlighedshistorie (klaver 1886)
  • op. 5 Paa Fodtur en Sommerdag (suite for orkester 1885)
  • op. 6 Klavertrio i e-mol (1886)
  • op. 7 Seks Sange (1886)
  • op. 8 Violinkoncert i C-dur (1887)
  • op. 9 En Bryllupsfest (orkestersuite 1887)
  • op. 10 Suite nr. 2 i A-dur (orkester 1887)
  • op. 11 Romance for violin og orkester i G-dur (1888)
  • op. 12 Fem sange (1889)
  • op. 13 Sonate i A-dur (violin og klaver 1889)
  • op. 14 Fem Fantasistykker (klaver 1889)
  • op. 15 Gurresange (soli, kor og orkester 1889)
  • op. 16 Fantasisonate i e-mol (orgel 1890)
  • Sørgemarch i c-mol – In memoriam Niels W. Gade (orkester 1891)
  • op. 17 Trio i C-dur (violin, bratsch og cello 1891)
  • op. 18 Decet i D-dur (blæserkvintet, strygekvartet og kontrabas 1891)
  • op. 19 Strygekvartet nr. 2 i c-mol (1891)
  • op. 20 Sonate nr. 2 i G-dur (violin og klaver 1892)
  • op. 21 Strygekvintet i E-dur (1895)
  • op. 22 Symfoni nr. 2 i E-dur (1886)
  • op. 23 Sange af J.P. Jacobsen (1896)
  • op. 24 Strygekvartet nr. 3 i F-dur (1898)
  • op. 25 Abels Død (soli, kor og orkester 1895/1912)
  • op. 26 Strygesekstet i E-dur (1892/1907)
  • Præludium i A-dur (orgel 1900)
  • op. 27 Violinkoncert nr. 2 i h-mol (1900/1909)
  • op. 28 Dansemusik (damekor og firhændig klaver 1905)
  • op. 29 Orgelsonate i D-dur (1906)
  • op. 30 Vort land (soli, kor og orkester 1907)
  • op. 31 Stormklokken (opera 1900/1911)
  • Romance i G-dur (cello og klaver 1907)
  • 24 sange (1899-1907)
  • Romance i F-dur (violin og klaver 1909)
  • Præludium i G-dur (orgel 1915)
  • Suite for Strygeorkester (1919)
  • Gud Helligaand! opfyld – (kor 1920)
  • Sne (kor og orkester 1921)
  • op. 32 Sommer i Gurre (digt af Holger Drachmann)
  • op. 33 Strygekvartet i f-mol (1922)
  • op. 35 Cellokoncert i C-dur
  • Marche funèbre (P. S. Kröyers begravelse – orgel)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Peter E. Nissen, Gustav Helsted ved orglet: Aspekter til forståelse af orgelmusikken i Danmark omkring år 1900, i HR Graversen, PE Nissen & C Røllum-Larsen (red), Efterklange af romantikken i dansk orgelmusik, Det Danske Orgelselskabs Skriftserie, vol. 1, Det Danske Orgelselskab, Jelling 2007, 71-91

Kilder m.m.[redigér | redigér wikikode]