Háttatal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stop hand nuvola.svg Denne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at dette emne er for snævert til at kunne bære en artikel i sig selv. Artiklen bør snarest sammenskrives med en anden artikel eller slettes. Hvis du er uenig i denne vurdering, bør du snarest sandsynliggøre på diskussionssiden, at emnet berettiger en hel artikel.
Merge-arrow.svg Sammenskrivningsforslag
Artiklen Háttatal er foreslået føjet ind i Yngre Edda. (Siden oktober 2016)  Diskutér forslaget

Háttatal – det sidste afsnit af den yngre Edda, skrevet af den islandske digter og historiker Snorre Sturlason[1] – er et skoledigt på omkring 20.000 ord[1], der demonstrerer 102 metriske varianter af oldnordiske versemål både dróttkvætt og edda-metrik. Det er ledsaget af forklaringer til de forskellige versefødder[2].

Snorre brugte for det meste sine egne digtkompositioner, en lang og mærkelig kongehyldest på vers og giver eksempler på flere verseformer, som blev brugt i den gamle norrøne skjaldekunst. Eftersom det er et læredigt, er der et nyt versemål for hver strofe. Snorre havde en beskrivende tilgang til sit værk; han systematiserede materialet og noterede ofte, at "de ældre skjalde fulgte ikke altid" disse regler.[1]

De fleste af formene afhænger af antallet af stavelser per linje samt assonans, halvrim, klanglighed, og bogstavrim. Selv om enderim er repræsenterede, er det ikke i den form som de fleste moderne læsere vil forvente (former som AAAAAAAA og AAAABBBB)[1], og spiller desuden en mindre rolle i Snorres eksempler. Det er enklere at forstå dette værk, hvis man har Den første grammatiske afhandling tilgængelig, en norrøn afhandling fra omkring 1150 om norrønt sprog.

Mange forskere har foreslået, at formen i Háttatal antyder en klassisk indflydelse, som er afledt fra kristen skoling, som Snorre uden tvivl var udsat for. Andre har argumenteret for, at dette var et resultat af en logisk tilnærmelse indenfor rammeværket af en dialog, og at en del aspekter af værket viser, at det ikke var direkte påvirket af klassiske tekster.[1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Háttatal
  2. ^ De 'forklaringer' skal man søge længe for at få forklaring på. Árni Björnsson siger i sin udgave af Snorra-Edda: Samtlige forklaringsforsøg for Háttatal bør opfattes som forskellige gode gætterier. De såkaldte 'forklaringer' er sjældent bedre end originalteksten. Hvis man i det hele taget læser Háttatal (som de færreste iøvrigt gør) er det nok den bedste henvisning at stole på sin egen dømmekraft.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.