Spring til indhold

Højland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fra nationalparken Eduardo Avaroa i Bolivias højland Altiplano ved grænsen til Chile.

Højland er højtliggende terræn, såsom en bjergrige regioner, et højt plateau eller høje bakker, typisk i over 300 meters højde. På engelsk skelnes nogle gange mellem upland, hvor førstnævnte generelt henviser til en række bakker op til omkring 600 meters højde,[1] mens highland normalt bruges om kæder af lave bjerge. De to termer bruges dog ofte i flæng og inkluderer også overgangsregioner mellem bakkelandskaber og bjergterræn.

Højlande internationalt

[redigér | rediger kildetekst]

Mange lande og regioner har også områder, der omtales som highlands. Disse inkluderer dele af Afghanistan, Tibet,[2] Etiopien, Canada, Kenya, Eritrea, Yemen, Ghana, Nigeria, Papua New Guinea, Syrien, Tyrkiet og Kantabrien.[3]

Glen Affric i Det skotske højland.

Det mest kendte område, der officielt eller uofficielt omtales som highlands i den engelsksprogede verden, er Det skotske højland i det nordlige Skotland, det bjergrige område nord og vest for Highland Boundary Fault. Highland council area er et lokalt myndighedsområde i de skotske højlande og Storbritanniens største lokale myndighedsområde. Andre højlands- eller uplandsområder i Storbritannien, der når 400 meter eller højere, inkluderer Southern Uplands i Skotland, Penninerne, North York Moors, Dartmoor og Exmoor i England, samt Cambrian Mountains i Wales.

Det islandske højland dækker omkring 40 % af landet og er for det meste ubeboelige for mennesker. De anses generelt for at være alt land, der ligger over 500 meter.

Lignende betegnelser bruges i andre lande, f.eks. high country i New Zealand, New South Wales, Victoria, Tasmanien og det sydlige Queensland i Australien, samt dele af USA (især Western North Carolina). Udtrykket highveld bruges i Sydafrika, mens verdens tag (roof of the world)[4] bruges om Tibet.

Højlandene i Australien ligger ofte over 500 meters højde. Disse områder får ofte sne om vinteren. De fleste af højlandene fører op til store alpine eller subalpine bjergområder, såsom det Australske Alper, Snowy Mountains, Great Dividing Range, Northern Tablelands og Blue Mountains.

Det mest bjergrige område i Tasmanien er Central Highlands, som dækker det meste af den centrale og vestlige del af staten. Mange af disse områder er højbeliggende alpine regioner.

Det Centralafghanske højland ligger midt i Afghanistan og befinder sig for det meste i en højde mellem 2.000 og 3.000 meter over havets overflade. Området har meget kolde vintre og korte, kølige somre. Om sommeren fungerer højlandene som græsgange (sardsīr), der forsynes med vand fra mange små vandløb og floder. Om vinteren kan græsning foregå i de omkringliggende varme lavlande (garmsīr), hvilket gør området ideelt til sæsonbestemt transhumans.

Puncak Jaya er det højeste bjerg i Indonesien og Oceanien

Den bjergrige naturregion Thailandsk højland ligger i det nordlige Thailand.

Cameron Highlands er et højlandsområde og en hill station i Pahang, Malaysia.

Bjergryggen der strækker sig over øen New Guinea, hvor den danner de tæt befolkede højlande i Papua New Guinea og Højlandspapua, Indonesien.

De centrale højlandei Sri Lanka består af regnskove, hvor højden når op på 2.500 meter over havets overflade. Sri Lankas bjergregnskove repræsenterer de fugtige skove i bjergområdet over 1.000 meter i de centrale højlande og i Knuckles-bjergkæden. Halvdelen af Sri Lankas endemiske blomsterplanter og 51 % af de endemiske hvirveldyr findes kun i denne økoregion.

Shillong i Indien i delstaten Meghalaya er en bjergstation, der er omgivet af højland. Embedsmænd fra Britisk Indien omtalte Shillong som "Østens Skotland".[5]

Ozarks i USA dækker næsten 120.000 km2, hvilket gør det til det største højlandsområde mellem Appalacherne og Rocky Mountains. Regionen indeholder nogle af de ældste klippeformationer i Nordamerika.

  1. "upland". UCMP Glossary. University of California Museum of Paleontology. 1995.
  2. Dotson, Brandon; Gurung, Kalsang Norbu; Halkias, Georgios; Myatt, Tim, red. (2009). "The Tibetan Gesar Epic as Oral Literature". Contemporary Visions in Tibetan Studies: Proceedings of the First International Seminar of Young Tibetologists (1st udgave). Chicago: Serindia Publications, Inc. s. 189. ISBN 978-1-932476-45-3. ... for the highlanders for eastern Tibet
  3. Ross, Mars; Stonehewer-Cooper, H. (1885). The Highlands of Cantabria; or, Three days from England (engelsk). London: Sampson Low, Marston, Searle, & Rivington. OL 20620939M.
  4. Alec, Le Sueur (2003-01-01). The hotel on the roof of the world: from Miss Tibet to Shangri-La. RDR Books. ISBN 1-57143-101-2. OCLC 845721671.
  5. Rao, Sachin. "Travel: Shillong, India - 'Scotland of the east'". www.scotsman.com (engelsk). Hentet 19. februar 2017.