Hexachlorbenzen
Hexachlorbenzen eller perchlorbenzen er en organisk chlorforbindelse med molekylformlen C6Cl6 og er kendt under forskellige forkortelser HCB, PCB, BHC og på grund af dets kræftfremkaldende, bio-akkumulerende og persisterende egenskaber karakteriseres HCB som et “evighedskemikalie” og som et af verdens 12 farligste stoffer[1][2]. Det er et fungicid der tidligere blev brugt til frø-behandling specielt af hvede for at hindre svampeangreb. Hexachlorbenzen er en persisterende miljø-gift og er blevet forbudt ifølge Stockholm-konventionen af 2001 om persisterende pesticider og andre organiske forurenere.[3] HCB er ifølge Miljøstyrelsen forbudt at fremstille, importere, markedsføre og anvende, og utilsigtet produktion og udledning af HCB skal begrænses mest muligt.[4]
Hexachlorbenzen er kendt som hormonforstyrrende og årsag til mange sygdomme, er et carcinogen i dyr[5] og mennesker er døde som følge af at have spist brød med forurenet hvede[6]. Brugen af Hexachlorbenzen blev forbudt i USA i 1966.
HCB som miljø-gift[redigér | rediger kildetekst]
En beslutning om at Danmark fra 2010 skal importere hexachlorbenzenholdigt affald fra Australien, med henblik på destruktion i Danmark, er stærkt omdiskuteret. Miljøminister Karen Ellemann beskriver formålet som en mulighed for at demonstrere Dansk Knowhow på kemi affald og gifthåndteringsområdet og har derfor i juni 2010 godkendt importen af giftstoffet til behandling på Kommunekemi i Nyborg over de næste par år. Efterfølgende blev det en større sag i offentligheden, der fik miljøministeren til at sætte en en stopper for skibstransport af stoffet til Danmark og en stopper for destruktion af giften i Danmark, med det resultatat at det nu foregår i Finland, og skibene sejler lige forbi Nyborg til Finland.[7]
I sommeren 2012 fremgik det af rapporter at HCB fra et destruktionsanlæg i Gdansk siver imod Østersøen. Ialt 12.000 tons HCB menes at være uforsvarligt oplagret mindre end 300 kilometer fra Danmark med fare for at forurene Østersøen.[2][8]
Et af Miljøstyrelsens fokuspunkter i 2008 - 2012 og igen i 2017 er HCB i fyrværkeri, da kontrolundersøgelser har vist indhold af HCB i op til 14% af alt fyrværkeri.[9]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Hexachlorbenzen. Identitet og fysisk-kemiske egenskaber. Miljøstyrelsen 2007
- ^ a b "dr.dk". Arkiveret fra originalen 2. oktober 2012. Hentet 10. oktober 2012.
- ^ "Stockholm Convention on Persistent Organic Pollutants website". Arkiveret fra originalen 16. april 2014. Hentet 30. oktober 2010.
- ^ "Miljøstyrelsens faktaark om HCB". Arkiveret fra originalen 5. januar 2014. Hentet 10. oktober 2012.
- ^ Report on Carcinogens, Eleventh Edition
- ^ Natural Resources Defense Council (2001)
- ^ Nyborg sagde nej til australsk gift - nu havner det i Finland. Fyens Stiftstidende 2020
- ^ Om: Lager af hexachlorbenzen HCB) i Gdansk. Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
- ^ Kontrol af HCB i fyrværkeri. Kemikalieinspektionen 2017
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Kommunekemi løser et stort australsk miljøproblem, 2010 (Webside ikke længere tilgængelig)
- Sådan skal Kommunekemi fyre 10.000 tons HCB-affald af, med debat Arkiveret 8. december 2010 hos Wayback Machine
- Minister stopper gifttransport. Politiken 2010-12-02 Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine
|