Nyborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nyborg
Købstadsvåben Herredsvåben
Nyborgs våben.png
Vindinge Herreds våben 1584.png
Nyborg-Palace.jpg
Nyborg Slot og voldgraven
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte"
Borgmester: Kenneth Muhs
Grundlagt: 1200-tallet
Postnr.: 5800 Nyborg
Demografi
Nyborg by: 17.008[1] (2016)
Kommunen: 31.886[1] (2016)
 - Areal: 276,24 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.nyborg.dk
Oversigtskort
         

Koordinater: 55°18′44″N 10°47′23″E / 55.31222°N 10.78972°Ø / 55.31222; 10.78972

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Nyborg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nyborg)

Nyborg er en købstadFyn med 17.008 indbyggere (2016)[1]. Byen ligger ved Storebælt og er forbundet med Sjælland via Storebæltsforbindelsen. Den ligger i Nyborg Kommune og hører til Region Syddanmark.

Nyborg Slot, der er Nordens ældste kongeborg fra 1170, ligger i byen, og kirken er fra 1300-tallet. Byen er hjemsted for Danmarks ældste friluftsteater, Nyborg Voldspil. Indbyggere i Nyborg kaldes for nyborgensere.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Det ældste Nyborg synes at have ligget på Helgetoften nord for Nyborg Slot – i dag nær Nyborg Sygehus. På dette sted blev en kirke opført o. år 1175 som anneks til Hjulby Kirke, Nyborg sogn, og byen har nok haft sammenhæng med anlæggelse af Nyborg Slot på samme tid. Bydelen afbrændtes imidlertid i 1534 under Grevens Fejde og forsvandt. I 1200-årene voksede byen imidlertid på holmene øst for slottet. Den stående kirke østligst i byen antages at være påbegyndt i 1300-årene, dateret arkitektonisk, og var stadig under opførelse i 1400-årenes begyndelse. Imidlertid var kirken på Helgetoften indtil førnævnte brand stadig byens sogne- og hovedkirke, selvom begge dog endnu var annekser til Hjulby kirke.[2]

Byen antages at være anlagt på to småholme i bunden af Nyborg Fjord, hvor Ladegårdsåen oprindeligt løb ud. Holmene benævnes ”Slotsholmen”, der udover selve slotsholmen afgrænses af Torvet, Korsgade og Vestervoldgade, og ”kirkeholmen”, der dækkes af et øvre Adelgade, Gammel Torv, kirken og Baggersgade. Herimellem skal ligge ”fylden”, bestående af dynd- og tørveaflejringer samt fyldlag, der slører de oprindelige terrænforhold. [3]

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Nyborg fik sine første privilegier af Valdemar Sejr, og de bekræftedes og udvidedes senere, således blandt andet 1292, 1299, 1320, 1435, 1446, 1523 og 1648; dens stadsret blev givet den 1. juni 1271 af Erik Klipping. Slottets centrale beliggenhed i riget gjorde, at der ofte blev holdt hof der i længere tid, adelsmænd begyndte selv at opføre bygninger, den var fra tidlig tid overfartsstedet fra Korsør til Fyn, og hundrede år efter byens anlæggelse indtog den allerede den fremragende plads, som den beholdt i lang tid i middelalderen, idet den fra midten af det 13. århundrede hyppigere og hyppigere blev samlingsstedet for de store rigsmøder, der holdtes mellem kongen og stormændene for at forhandle om rigets sager, og som efter 1282 gik over til at blive en fast statsinstitution med lovgivende og dømmende myndighed, senere benævnt Danehof, der skulle afholdes hvert år; fra 1284 fastsloges det, at møderne skulle holdes i Nyborg og på Trinitatis søndag, hvilket senere dog forandredes til Sankt Hansdag. Skønt disse flere gange gentagne bestemmelser både om deres årlige tilbagevenden og om mødestedet ikke blev overholdte, er dog de fleste og vigtigste møder blevne holdte i Nyborg. Det er usikkert, om kong Abels forordning af 1251, et tillæg til Jyske Lov, er fremkommen på et møde i Nyborg. I begyndelsen af 1256 holdtes det bekendte møde på Gammel Kirkes kirkegård her, hvor Christoffer I modtog ærkebispen Jakob Erlandsen og bisperne med udråbet: "Sent komme Studedriverne!", da de kom fra det til samme tid af ærkebispen berammede Vejlemøde. På mødet 1269 gaves Ribe stadsret, på mødet 1276 valgtes Erik Menved til tronfølger. Den 29. juli 1282 bekræftede Erik Klipping her de løfter, han havde givet stormændene, og som danne det første led i håndfæstningernes række. I 1284 fastsloges som nævnt på et møde her Nyborg som mødested for de senere forsamlinger. På mødet 1286 blev hertug Valdemar IV af Sønderjylland løsladt af fangenskabet, og følgende års møde anerkendte ham som rigsforstander og dronningens medformynder, lige som det erklærede kongemorderne for fredløse. I 1326 udstedte den til konge udråbte Valdemar V af Sønderjylland sin håndfæstning her; ligeledes var det i Nyborg 1376, at kong Oluf udstedte sin håndfæstning, og på Danehoffet 1386 måtte dronning Margrethe I overlade Sønderjylland til grev Gerhard VI. Med Kalmarunionen mistede Danehofferne deres betydning, det sidste afholdtes i Nyborg i 1413, da rigskansleren bisp Peder Jensen af Roskilde fradømte Gerhards sønner besiddelsen af hertugdømmet; senere afløstes de af herredagene. Foruden disse møder var slottet skueplads for mange andre begivenheder: kongerne udstedte hyppig vigtige breve herfra. Hertug Valdemar V. af Sønderjylland holdtes fangen her 1346 af de holstenske grever. 1525 foreslog rigsrådet kongen at tage slottet til fast residens.[4]

Nyborg havde i middelalderen flere gilder, således et Sankt Knuds Gilde, et Sankt Gertruds Gilde og et Jomfru Marie Kaiende Gilde, og, i byen og i landsognet, 4 kirker, nemlig den omkring 1175 opførte Gammel Kirke eller Helge Kirke i Helgetofte (afbrændt 1534 i Grevens Fejde), Hjulby Kirke (nedbrudt 1555; af sten fra Gammel- og Hjulby kirker opførtes 1604 et kapel på Assistenskirkegården, hvilket ødelagdes 1659 af de svenske og 1665 helt blev sløjfet, da fæstningsværkerne udvidedes), slotskirken, i hvilken efter reformationen indtil 1659 blev holdt gudstjeneste for kongerne, lensmændene og slotsbetjentene af byens sognepræst, og Frue Kirke, byens sognekirke.[4]

Mærkeligt nok fik Nyborg aldrig noget virkeligt kloster. Ganske vist stod der i den senere middelalder på hjørnet af Adelgade og Korsbrødregade en Korsbrødregård (Sankt Hans Gård), men denne var blot en slags filial af Antvorskov Kloster, den havde hverken egen kirke eller alle de for et Johanniterkloster nødvendige bygninger, og den beboedes sikkert kun af få munke, der ikke udgjorde noget selvstændigt konvent. / Med Reformationen ophørte sikkert munkelivet her, men Antvorskov beholdt vedblivende gården og havde en foged på den. Da der 1560 indsattes en tolder i Nyborg (tidligere blev tolden af de skibe, som løb gennem Bæltet, oppebåret af byfogden), fik denne anvist bolig i Korsbrødregården, og fra nu af benyttedes indtil 1742, da en toldbod opførtes uden for Strandporten, gårdens kælder til opbevaring af toldgods.[4] Huset har været 28 alen langt fra vest mod øst, 12 alen bredt og opført af røde munkesten i munkeskifte. Kælderen er dækket af 2 rader spidsbuede krydshvælvingsfag, 6 Fag i hver Række; de hvile i Rummets Midte paa 5 murede Piller (om Kælderen er fra ca. 1441 eller noget ældre, kan ikke sikkert afgøres). Fra østenden af kælderen fører en døråbning ind til kælderen under nabohuset.[5]

Af ildebrande i middelalderen nævnes en i 1448, der ødelagde det meste af byen, så at regeringen efter sigende tilstod den skattefrihed for 40 år.

Grevens Fejde fik stor betydning for byen. Da borgerne her var Christian II hengivne, var det let for grev Christoffers tropper at overrumple byen ved borgmesteren Rasmus Rostokkers hjælp i august 1534, hvorpå de efter nogen tids belejring fik slottet indtaget, som de beholdt indtil efter Slaget ved Øksnebjerg i juni 1535, da Johan Rantzau besatte Bbyen og snart efter også fik slottet i sin magt. Under lübeckernes belejring var den nordlige del af byen bleven afbrændt, og den blev ikke genopbygget, hvorimod staden efter krigen udvidedes mod øst om Nyenstad (den senere Østergade) og Skippergade, samtidig med at den på grund af stedets vigtighed omgaves med volde med bastioner og grave. Disse fæstningsværker, der i årenes løb kostede uhyre summer, havde fra begyndelsen omtrent det Omfang, de beholdt til fæstningens nedlæggelse i 1869, om end de senere bleve forbedrede under Christian IV, da blandt andet nord- og vestfronten forstærkedes og Strandporten opførtes, Frederik III (både før og efter Svenskekrigen, Landporten opførtes; en tredje port, Svendborgporten, anlagdes efter 1660) og Frederik IV.[5]

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

Efter Grevens Fejde arbejdede Nyborg sig hurtig igen i vejret. Den havde fra tidlig tid været det almindelige overfartssted fra Korsør til Fyn, og dens gunstige beliggenhed og gode, naturlige havn gjorde, at den blomstrede op ved sin handel og skibsfart; ligeledes havde byen stor fordel af, at flere og flere skibe foretrak Storebælt for Øresund til gennemsejling og betalte strømtolden i Nyborg For at påse, at denne strømtold betaltes, blev der fra 1560 stationeret et Vagtskib ved Nyborg, som først inddroges 1857 ved Sundtoldens Ophævelse (tidligere var kun Gennemsejlingen gennem Øresund tilladt. I en handelstraktat med England af 20. januar 1490 blev det udtrykkelig fastsat, at et engelsk skib kun i yderste nød måtte gå igennem Storebælt i stedet for Øresund; ved vagtskibets stationering må dette påbud være hævet). Under krigen 1643—45 var byens velstand så stor, at den kunne forstrække kongen med penge. Men da kom Svenskekrigen 1658 — 60, der blev skæbnesvanger for Nyborg som for Fyns andre byer og ødelagde den for lange tider. Man havde næppe fuldendt de udbedringer af fæstningen, som Frederik III havde påbudt, da Karl Gustav kom til Fyn og besatte Nyborg 31. januar 1658 uden modstand; kun Peder Jensen Bredal forsvarede sig tappert med sine 4 i fjorden indefrosne skibe og fik dem til sidst varpede ud og førte til København. De svenske holdt nu byen besat næsten i to år, benyttede den som våbenplads og forstærkede befæstningen. Først efter, at den danske og de allieredes hære under generalerne Schack og Eberstein havde forenet sig ved Odense og slået de svenske ved Nyborg 14. november 1659, måtte de dagen efter rømme fæstningen. Men byen havde lidt frygteligt;: dens handelsflåde var ødelagt og slottet molesteret, mange huse og gårde vare afbrudte, og der herskede en sådan fattigdom, at indbyggerne fritoges for skatter og byrder, undtagen told og indkvartering, helt i de første 8 år og halvt i de næste 16 år.[5]

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

Ved reskript af 8. november 1661 fik byen privilegium som stabelstad, "at Nyborg kunde komme i forrige Velstand igen". Men der gik en lang årrække. 1672 havde byen 1160 indbyggere. I det 18. århundrede skaffede den sig efterhånden atter en handelsflåde, men det gik langsomt under de trykkende forhold. I 1769 havde den 1.451 indbyggere. Dertil kom byernes almindelige plage, ildebrandene. Den 2. august 1796 blev byen ramt af en brand. Den voldsomste brand var dog den, der begyndte ved Adelgade om aftenen 11. september 1797 og varede til næste dag. Det meste af Kongegade, hele Mellem- og Nørregade med mellemliggende stræder samt de to sider af torvet med rådhuset gik op i luer; 143 gårde brændte, omtrent det halve af byen. Til hjælp for de brandlidte indkom der fra hele landet store gaver, kongen gav 20.000 rigsdaler, hvoraf de 12.000 udrededes af Fonden ad usus publicos[5], og de brandlidte fik konsumtionsfrihed for et år, lige som det tillodes byen at forhøje kanal- og bropengene for 36 år. Ved genopbyggelsen vandt vel byen en del, idet gaderne reguleredes og gjordes bredere, men meget af byens karakteristik forsvandt med de snævre, bugtede gader og de gamle bindingsværkshuse.[6]

En lille episode af byens nyere historie må endnu omtales, nemlig spaniernes kortvarige besøg 9.—11. august. 1808, da de med en styrke af omkring 1.500 mand under anførsel af general, Marquis de la Romana bemægtigede sig fæstningen, hvorefter de to dage senere indskibede sig på engelske skibe og vendte tilbage til Spanien. Da de ikke havde plads på skibene til deres heste, slog de dem ihjel; nogle af dem blev dog indfangne og benyttede til forbedring at den indenlandske hesterace.[6]

En stadig hæmsko for byens udvidelse var fæstningen, som blev opretholdt indtil 1869 (dog med en kort afbrydelse fra 1764 til 1770). Efter dens nedlæggelse og fæstningsterrænets sløjfning er byen taget meget til, og handel og skibsfart er voksede stærkt ved havnens udvidelse og de store jernbaneanlæg. Også den store trafik over Bæltet har gavnet den meget. Den regelmæssige overfart fra Korsør, der først indrettedes 1634, besørgedes i begyndelsen af byens magistrat, derefter af et eget færgelav, som ophævedes 1856, da overfarten overtoges af postvæsenet. Også garnisonen, der indtil 1842 kun bestod af et kompagni infanteri, men da kom til at bestå af det nyoprettede 3. jægerkorps og 1865 forøgedes med 7. og 1867 med 25. bataljon, bidrager sit til byens velstand og præg.[6]

Byen har haft en latinskole. Den havde lokale i en bygning tæt nord for kirken. Efter reformationen blev den ifølge kongelig befaling af 1555 udvidet og ombygget; 1642 blev den sammenbygget med det ved kirken stående klokketårn. Bygningen blev benyttet af skolen indtil 1809, da denne fik en ny bygning på hjørnet af Konge- og Slotsgade (den gamle bygning ved kirken solgtes 1815 og blev af kirkeinspektionen, der havde købt den, nedreven ved kirkens sidste restauration 1870—71, for at kirken kunne komme til at ligge friere). Latinskolen nedlagdes 30. september 1839 (ifølge kongelig reskript af 28. september 1838), hvorefter bygningen overdroges kommunen til realskole.[6]

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Nyborgs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 3.059 i 1850, 3.565 i 1855, 3.802 i 1860, 4.812 i 1870, 5.402 i 1880, 6.049 i 1890, 7.790 i 1901, 7.922 i 1906 og 8.470 i 1911.[7]

Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes ved århundredeskiftet: 1 skibsbyggeri, 3 ølbryggerier, 1 jernstøberi, 1 dampvæveri, 1 tobaksfabrik, 1 svineslagteri, 1 pølsefabrik, 2 dampvæverier, 1 kalkbrænderi, 1 cikorietørreri, 1 dampvaskeri, 1 ostefabrik, 1 eddike- og sennepsfabrik, DSBs maskinværksted, 1 damp-, vejr- og vandmølle, 3 garverier, 2 dampbagerier, 2 farverier, 1 uldspinderi, 2 bogtrykkerier m.m.[8]

I Nyborg blev ved århundredeskiftet udgivet 2 aviser: "Nyborg Avis" og "Nyborg Dagblad".[8]

I Nyborg blev afholdt årligt 5 markeder: 2 i marts med heste og kvæg, 1 i juni med heste, 1 i oktober med heste, kvæg og får, og 1 i november med kvæg og får. Torvedag hver onsdag og lørdag.; 1., 3. og i indtræffende tilfælde også 5. lørdag i hver måned Torvedag med levende kreaturer.[8]

Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 1.564 levede af immateriel virksomhed (deraf 677 militære), 1.887 af håndværk og industri, 905 af handel og omsætning, 203 af søfart, 122 af fiskeri, 43 af gartneri, 78 af jordbrug, 1.028 af forskellig daglejervirksomhed, 173 af deres midler, 42 nød almisse, og 4 var i fængsel.[8] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.922, heraf ernærede 1.137 sig ved immateriel virksomhed, 184 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 203 ved fiskeri, 3.002 ved håndværk og industri, 1.048 ved handel med mere, 1.672 ved samfærdsel, 320 var aftægtsfolk, 256 levede af offentlig understøttelse og 100 af anden eller uangiven virksomhed.[9]

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Den 20. februar 1970 besluttede Nyborg Kommune, at der skulle etableres et ca. 1 km² stort boligkvarter i Nyborg. Dette skulle være mellem Juelsbergskoven og Teglværkskoven. Området blev døbt "Skovparken". Skovparken er beliggende mellem førnævnte skove, med store fælles græsarealer og nær strand. Området er, blandt andet på grund af dette, især populært blandt børnefamilier. Udstykningen blev anset som værende et af Danmarks bedst gennemtænkte:

"De mange gangstier til skole, institutioner og indkøbssteder, og ikke mindst de store fællesarealer, der er mellem bebyggelserne fik mange til at udtrykke, at udstykningen var Danmarks bedst gennemtænkte."[10]

Skovparken består af cirka 725 boligenheder[11], opdelt i seks vænger. Disse er, fra syd til nord: Egernvænget, Harevænget, Hjortevænget, Grævlingevænget, Rådyrvænget og Mårvænget.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Nyborg har flere små og mellemstore virksomheder. I den centrale del af byen er der butikker og caféer mm. Blandt det største og mest kendt virksomheder med hovedsæde i Nyborg er fødevareproducenten Daloon A/S, Ekokem A/S (tidligere kendt som Kommunekemi) og det firstjernede Hotel Nyborg Strand.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Vor Frue Kirke er en basilikakirke uden øvre vinduer, en pseudobasilika

Nyborg har flere gågader med detailhandel og spisesteder i den gamle bydel tæt på rådhuset. Desuden rummer byen to museer, der begge er en del af Østfyns Museer; bymuseet Borgmestergården har til huse i Mads Lerches Gård i Slotsgade. Bygningen, der er opført i 1601, er en af de ældste i bygninger i byen. Desuden findes museet Nyborg Slot på slottet af samme navn. I flere år har museet afholdt middelaldermarked på borgterrænet i juli måned under navnet Danehof, hvilket har fået karakter af en byfest, idet flere af de centrale gader har været afspærret til boder og optrin. I 2014 satte markedet rekord med knap 45.000 gæster.[12]

Nyborg Kino har i mange år fungeret som trækplaster for store dele af Østfyn.[Kilde mangler] Der har været afholdt koncert med Søren Huss i Kino[13] samt en række andre arrangementer. Nyborg Kino har siden januar 1995 været forpagtet af Helge Christiansen, hvor han tiltrådte fra en stilling som biografleder i Ishøj Bio.[14]

Nyborg Voldspil blev grundlagt i 1939 og er dermed Danmarks ældste friluftsspil. Teatret spiller hvert år på voldterrænet ved slottet.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Nyborg er repræsenteret med mange forskellige foreninger. Den største aktive sportsforening er Nyborg G&IF. NG&IF blev stiftet som en gymnastikforening, men efterfølgende er der kommet en række andre sportsgrene til, bl.a fodbold, håndbold og bordtennis.

NG&IFs Klubbens bedste herrehold i fodbold har haft en tilværelse som "elevatorhold" mellem Serie 1 og Fynsserien og har hjemmebane på Nyborg Idrætspark. Idrætsparken har plads til cirka 2.500 tilskuere.

SUS Nyborg, er en sammenslutning mellem Nyborg G&IF Håndbold og SUS Håndbold fra Ullerslev. I sidste sæson[Hvilken?] rykkede holdet op fra 2. division til 1. division.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kommunens engagement i venskabsbysamarbejdet ophørte formelt i 2008.[15]

Berømte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Note: Erik Ballings far, Ejnar Balling, var præst i Nyborg Sogn. Han døbte Holger Juul Hansen.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, bd. 1, 1971.
  • Dahl, Bjørn Westerbeek: Vor kongelige fæstning Nyborg, 1995.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ (Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, I, s. 96 og 147ff)
  3. ^ (Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, I, s. 26, 56 og 93). (Tekst fra: Karl Brix Zinglersen, OBM 7844 Mellemgade 7-9 Nyborg, bygherrerapport fra Odense Bys Museer)
  4. ^ a b c J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 607
  5. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 609
  6. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 610
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  8. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 604
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 15
  10. ^ "Skovparkens Historie", linje 4: http://www.grf-skovparken.dk/page1.php
  11. ^ "Skovparkens Historie", linje 6: http://www.grf-skovparken.dk/page1.php
  12. ^ 28. juli 2014 Det største Danehof indtil nu. danmarksrigeshjerte.dk. Hentet 18/8-2014
  13. ^ "Huss gav intimkoncert i sin hjemby", Fyens Stifstidende: http://www.fyens.dk/article/1799648:Nyborg--Huss-gav-intimkoncert-i-sin-hjemby
  14. ^ Om Nyborg Kino
  15. ^ Andreasen, Niels (8. november 2008). "Slut med venskabsbyer". Fyens Stiftstidende. Hentet 17. marts 2016. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Nyborg Slot Stub
Denne artikel om geografi i Nyborg Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi