Spring til indhold

Terrorangrebet den 11. september 2001

Redigér links
Page semibeskyttet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

"9/11" omdirigeres hertil. For artiklen om filmen, se 9/11 (film).
Terrorangrebet
den 11. september 2001
Tvillingtårnene World Trade Center brænder. American Airlines Flight 11 fløj ind i det nordlige tårn, til venstre, og lidt senere fløj United Airlines Flight 175 ind i det sydlige tårn, til højre.
Flyruterne af de fire kaprede fly på den 11. september
Tid og sted
StedPentagon i Arlington County, Washington D.C.
Tvillingtårnene World Trade Center på Manhattan
Shanksville
Dato11. september 2001
StartAlle tidspunkter er UTC-4 og (UTC+2)
SlutAlle tidspunkter er UTC-4 og (UTC+2)
  • 09:59 (15:59) WTC 2 styrter sammen
  • 10:28 (16:28) WTC 1 styrter sammen
  • 17:21 (23:21) WTC 7 styrter sammen. Det tog flere dage før alle brande var slukket
Tidszonelokal tid: - 6 timer ift. dansk tid.
Overblik
MålWorld Trade Center og Pentagon (fjerde mål er ukendt, men menes at være et sted i Washington D.C.. Al-Qaeda påstår at det var USA's Kongres)
TerroristerAl-Qaeda ledet af Osama bin Laden
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som nine-eleven og skrevet 9/11 fordi man på amerikansk har måneden før dagen i datoer), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11. september 2001. Om morgenen den 11. september 2001 kaprede 19 mænd med tilknytning til al-Qaeda fire passagerfly.[1][2] Terroristerne styrede to af flyene ind i World Trade Centers "tvillingetårne" (Twin Towers) i New York; et fly i hvert tårn. Begge tårne kollapsede efter hhv. 56 og 102 minutter pga. brand forårsaget af sammenstødet med flyene og eksplosionen af flybrændstof. Flykaprerne på det tredje fly styrede flyet ind i Pentagon-bygningen. Passagererne på det fjerde kaprede fly forsøgte at overtage kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Der er stadig spekulationer om det fjerde flys mål, men man formoder, at det har været et sted i den amerikanske hovedstad Washington DC. En tredje bygning i WTC komplekset styrtede lodret ned 8½ timer efter det første fly ramte Nordtårnet; den 40 etager høje bygning 7. Dens konstruktion var svækket af brande, men var ikke ramt af et fly. Ifølge hjernen bag terrorangrebet, Khalid Sheikh Mohammed, skulle det 4. fly have ramt United States Capitol, hovedsædet for USA's Kongres.[3] Ingen af de ombordværende på de fire kaprede fly overlevede.

Antallet af dødsofre for angrebene er sat til 2.973, eksklusiv de 19 flykaprere.[4] Et overvældende flertal af de omkomne var civile, herunder også statsborgere fra over 70 lande.[5] Desuden døde én person af lungesygdom, fem måneder efter terrorangrebet, hvilket blev føjet til det officielle dødstal i 2007.[6]

USA's reaktion førte til iværksættelsen af Krigen mod terrorisme. Selv om ingen - i første omgang - tog ansvar for angrebene slog USA fast, at man ville gå i krig mod terroristerne og dem, der beskyttede dem. Blandt konsekvenser af angrebet var indførelsen af USA PATRIOT Act og Homeland Security Act. Som følge af terrorangrebet styrkede mange af verdens lande deres antiterrorlovgivning. Nogle af de amerikanske børser lukkede resten af ugen efter terrorangrebet, og havde ved genåbningen lidt et enormt tab, især i luftfarts- og forsikringsbranchen. Ødelæggelsen af flere milliard-dyre kontorbygninger forvoldte en alvorlig skade for økonomien i Lower Manhattan.

Angrebene

Kollage af angrebene
• 1. række: Twin Towers står i brand
• 2. række: venstre til højre: Del af det sammenstyrtede Pentagon; Flight 175 flyver i WTC 2 ;
• 3. række: venstre til højre: En brandmand efterspørger om hjælp ved World Trade Center; Ground Zero: En flymotor af Flight 93 bliver fundet
• 4. række: venstre til højre: Flight 77's flyver ind i Pentagon; fanget af 3 efterfølgende billeder af en overvågningskamera
• (Øverst) World Trade Centers tårne i brand.
• (Nederst) sammenbruddet af det sydlige tårn
United Airlines Flight 175 rammer det sydlige tårn.
Udsigt over Lower Manhattan, kort efter begge tårne er styrtet sammen

Tidligt om morgenen den 11. september 2001 overtog nitten flykaprere kontrollen med fire passagerfly, som henholdsvis var på vej mod San Francisco og Los Angeles fra Boston, Newark og Washington D.C. (Dulles International Airport)[1] Klokken 08:46 fløj American Airlines' flynummer 11 direkte ind i World Trade Centers nordlige tårn, efterfulgt af United Airlines' flynummer 175, der klokken 9:03 ramte det sydlige tårn.[7][8]

Klokken 9:37 styrede en anden gruppe af flykaprere American Airlines' flynummer 77 ind i Pentagon.[9] Det fjerde fly, United Airlines' flynummer 93, styrtede ned nær Shanksville i Pennsylvania, efter at der opstod en kamp mellem de ombordværende passagerer og flykaprerne. Flyets endelige mål antages at have været enten United States Capitol (mødestedet for den amerikanske kongres) eller Det Hvide Hus.[10][11]

Under et interview i september 2002, foretaget af Yosri Fouda, erklærede Khalid Sheikh Mohammed og Ramzi Binalshibh, at det fjerde kaprede fly var på vej mod United States Capitol, og altså ikke Det Hvide Hus. De anførte endvidere, at al-Qaeda oprindeligt planlagde at flyve kaprede jetfly ind i atomkraftværker i stedet for World Trade Center og Pentagon, men det blev besluttet ikke at angribe atomkraftværker "for øjeblikket" på grund af frygten for, at de kunne "komme ud af kontrol".[12]

Under kapringen af flyene anvendte kaprerne både våben til at stikke og/eller dræbe piloter, kabinepersonale og passagerer. Rapporter fra telefonopkald fra flyene oplyste, at der blev brugt knive af flykaprerne til at stikke personalet, og i mindst to tilfælde passagerer under kapringerne.[13][14]

Nogle passagerer var i stand til at foretage telefonopkald ved hjælp af kabinernes airphoneservice og deres egne mobiltelefoner,[15][16] ved hjælp af dette, videregav de nærmere oplysninger, herunder hvor mange flykaprere, der var om bord på flyene, eller om de havde andre former for skadelige kemiske sprøjtemidler, såsom tåregas eller peberspray, samt at nogle af de ombordværende var blevet stukket ned.[17][18][19][20]

11. september-kommissionen har fastslået, at to af flykaprerne kort forinden havde købt Leatherman multitools.[21] En stewardesse på Flight 11, en passager på Flight 175 og Flight 93 nævnte, at flykaprerne havde medtaget bomber om bord på flyet, mens en anden passager nævnte, at han troede at bomberne var falske. Dog blev der ikke fundet spor af sprængstoffer, og 11. september-kommissionen mente at bomberne formentlig var falske.[13]

Kort, der viser, hvor Flight 11 og 175 ramte World Trade Center

Optagelserne fra United Airlines Flight 93s sorte boks viste, at besætningen og passagererne desperat forsøgte at genvinde kontrollen over flyet, efter at de igennem telefonopkald var blevet informeret om kapringen af de andre fly.[22] I henhold til optagelserne fra Flight 93 gav en af flykaprerne ordre til at vippe flyet rundt når det blev klart, at de ville miste kontrollen med flyet til passagererne.[23] Kort tid efter, klokken 10:03:11, styrtede flyet ned på en mark nær Shanksville i Pennsylvania. Angrebets arkitekt, Khalid Sheikh Mohammed, nævnte under et interview i 2002 sammen med Yosri Fouda, at Flight 93s mål var United States Capitol, hvilket fik kodenavnet "the Faculty of Law".[24]

Tre af bygningerne i World Trade Center-komplekset kollapsede fordi deres konstruktion ikke kunne klare varmen fra brandene som følge af angrebet.[25] Det sydlige tårn (2 WTC) styrtede sammen klokken 09:59, efter 56 minutters ildebrand.[25] Det nordlige tårn (1 WTC) styrtede sammen klokken 10:28, efter ca. 102 minutters ildebrand.[25] Da det nordlige tårn kollapsede, faldt der vragrester ned på den nærliggende bygning 7, hvilket satte bygningen i brand. Disse brande fortsatte i timevis og svækkede bygningens bæreevne og førte til bygningens komplette kollaps klokken 17:21.[26][27]

Angrebene skabte en udbredt forvirring blandt nyhedsbureauer og flyveledere i hele USA. Al international civil lufttrafik blev forbudt landing på amerikansk jord i hele tre dage.[28] Luftfartøjer, der var i luften, skulle enten vende tilbage eller omdirigeres til lufthavne i Canada eller Mexico. Nyhedskilder meddelte om ubekræftede og ofte modstridende rapporter i løbet af dagen. Et af de mest udbredte af disse gik på at en bilbombe var blevet sprængt ved US State Departments hovedkvarter i Washington D.C.[29] Kort tid efter den første meddelelse om angrebet på Pentagon, fortalte nogle nyhedsmedier meget kort, at en brand var brudt ud på National Mall.[30] En anden beretning gik på, at et Delta Air Lines-fly var blevet kapret. Denne rapport viste sig senere at være en fejltagelse; eftersom det kun i ganske få minutter ikke svarede på sine beskeder, men det reagerede på flyvelederne og landede sikkert i Cleveland, Ohio.[31]

Overblik

Angrebet på World Trade Center.
Spredning af vragrester fra WTC 1 (Nordlige tårn)

Angrebet startede med, at fire passagerfly blev kapret. Med en brændstofkapacitet på 91.000 liter blev hvert fly en flyvende brandbombe.

Ofrene

Omkomne (inklusiv de 19 flykaprerne)
New York World Trade Center 2,605[33]

[34] [35] [36]

Flight 11 87[37]
Flight 175 60[38]
Arlington Pentagon 125[39]
Flight 77 59[40]
Shanksville United 93 40[41]
Total 2,976

Det totale antal døde lød på 2.995, herunder de 19 flykaprere og 2.976 ofre. Ofrene blev fordelt som følger: 246 på de fire fly (hvorfra der ikke var nogen overlevende), 2.605 i New York i World Trade Center samt på jorden, og 125 i Pentagon.[42][43] Alle dødsfaldene var civile, undtagen 55 militærfolk, som blev dræbt i Pentagon.[44]

Det var folk fra over 90 lande, der mistede livet under angrebene på World Trade Center.[45] I 2007 tilføjede man Felicia Dunn-Jones til det officielle dødstal. Hun døde fem måneder efter terrorangrebet efter at have døjet med dårlige lunger.[34] Leon Heyward, der døde af lymfom i 2008, blev tilføjet til de officielle dødstal i 2009.[36]

National Institute of Standards and Technology har anslået, at omkring 17.400 civile var til stede i World Trade Center-komplekset da det blev angrebet, mens man fra Port Authoritys side skyder på, at 14.154 mennesker befandt sig i World Trade Center klokken 8:45.[46][47] Langt størstedelen af de mennesker, som befandt sig under anslagsområdet, blev sikkert evakueret fra bygningerne, sammen med 18 mennesker, der befandt sig på anslagsområdet i det sydlige tårn og en række mindre anslagsområder.[48] Mindst 1.366 mennesker af de, der befandt sig i det nordlige tårn, døde, og mindst 618 døde i det sydlige tårn, hvor evakueringen ellers var begyndt før bygningen blev ramt.[49] Det var således over 90% af medarbejderne og de besøgende, der døde i tårnene, som befandt sig under eller på selve anslagsområdet.

Ifølge Den officielle 9/11-rapport, blev flere hundrede dræbt øjeblikkeligt, mens resten blev fanget og døde efter at tårnene kollapsede.[50] Mindst 200 personer sprang i døden fra de brændende tårne (som bl.a. er vist i fotografiet "The Falling Man"), og landede på gaderne og hustage samt tilstødende bygninger hundredvis af meter nede.[51] Nogle af de tilstedeværende i hvert tårn over anslagspunktet forsøgte at gå op på taget, i håb om at blive reddet af helikoptere, dog var tagets adgangsdøre låst. Grundet den intense varme og den tykke røg ville det også have været umuligt at udføre redningsarbejdet fra luften.[52]

Ruinerne af World Trade Center nr. 6 i dagene efter angrebene

I alt 411 reddere døde, da de forsøgte at redde folk ud fra bygningen og bekæmpe brandene. New York City Fire Department (FDNY) mistede 341 brandfolk, samt to paramedicinere.[53] New York City Police Department mistede 23 politifolk.[54] Port Authority Police Department mistede 37 politifolk,[55] og yderligere otte ambulancereddere og paramedicinere fra private præhospitalsenheder blev dræbt.[56][57]

Cantor Fitzgerald LP, en investeringsbank mellem etage 101. og 105. i World Trade Centers tårn 1, mistede 658 medarbejdere, hvilket er betydeligt mere end nogen anden arbejdsplads i tårnene.[58] Marsh Inc., som lå umiddelbart under Cantor Fitzgerald mellem etage 93. til 101. (placeringen for hvor Flight 11 ramte), mistede 355 medarbejdere, og yderligere 175 ansatte i Aon Corporation døde.[59] Selvom New York og New Jersey var de hårdest ramte stater, har byen Hoboken fastholdt at have det største antal dødsofre.[60]

I ugerne efter angrebet lå det anslåede dødstal på over 6.000 personer.[61] Byen var kun i stand til at identificere omkring 1.600 af ofrene i World Trade Center. Det retsmedicinske undersøgelseskontor indsamlede omkring 10.000 uidentificerede knogle- og vævsfragmenter, der ikke passer sammen med listen over de døde.[62] Knoglerester blev der stadig fundet flere af i 2006, da arbejdere var klar til at nedrive den beskadigede Deutsche Bank Building, hvilket tog sin afslutning i 2007. Den 2. april 2010 påbegyndte en gruppe af antropologer og arkæologiske eksperter at lede efter flere menneskerester og personlige ejendele på Staten Island. Den 7. april og 12. april meddelte man, at mellem 10 og 20 kropsdele var fundet på stedet. Søgningen afsluttedes juli 2010.[63][64][65]

Beskadigede bygninger

Sammen med de 110-etagers høje tvillingetårne i World Trade Center-komplekset blev mange andre bygninger på Ground Zero ødelagt eller i det mindste meget alvorligt beskadiget, herunder kan nævnes bygningerne World Trade Center nr. 7, 6, 5, 4, Marriott World Trade Center, World Financial Center-komplekset og St. Nicholas Greek Orthodox Church.[66] Tvillingetårnenes kollaps er de eneste eksempler på et progressivt kollaps af stål-indrammede strukturer i historien.[67]

Pentagon blev beskadiget efter brand, og brød delvist sammen

Deutsche Bank Building blev senere dømt til at blive revet ned, grundet ubeboelige samt giftige forhold inde i kontorbygningen. Bygningen blev nedrevet i 2007.[68][69] Borough of Manhattan Community College's Fiterman Hall på 30 West Broadway er ligeledes dømt til nedrivning på grund af omfattende skader fra angrebene.[70]

Andre nærliggende bygninger, herunder 90 West Street og Verizon Building, har lidt større skade, men er siden blevet restaureret.[71] World Financial Center-bygninger, One Liberty Plaza, Millenium Hilton, og 90 Church Street havde moderate skader.[72] De er siden blevet restaureret. Kommunikationsudstyret på toppen af nordtårnet, herunder radio, tv og tovejsradio, blev ligeledes ødelagt, men mediestationerne var hurtigt i stand til at omdirigere signaler og genoptage sine udsendelser.[66][73] I Arlington County styrtede en del af Pentagon sammen ved den brand, der opstod efter at Flight 77 havde ramt bygningen.[74]

Redningsarbejdet

Et tilskadekommet offer fra angrebene på Pentagon lægges ind i en ambulance

Fire Department of New York City (FDNY) indsatte hurtigt 200 indsatshold (halvdelen af afdelingen) til at arbejde på Ground Zero.[75][76][77] New York City Police Department (NYPD), sendte folk fra Emergency Service (ESE) og andre politifolk af sted.[78]

Da situationen forværredes havde nogle af NYPD luftfartsenhederne viderebragt information til politichefen, som udstedte ordrer om at evakuere de to tårne. De fleste politifolk var i stand til sikkert at kunne evakuere folk, før bygningerne kollapsede.[78][79] Men med separate kommandostillinger oprettet og uforenelig radiokommunikation blev advarslerne desværre ikke videregivet til brandcheferne.

Efter det første tårn kollapsede stillede brandchefer spørgsmålet, om man skulle udstede evakueringsadvarsler, men på grund af de tekniske problemer med dårligt fungerende radiosystemer nåede mange brandmænd aldrig at høre om evakueringen. 9-1-1 afsendte også informationer fra opkald, der ikke var gået igennem til luftkaptajnerne.[76] Få timer efter angrebet blev en væsentlig eftersøgnings- og redningsaktion iværksat. Ground Zero blev ikke ryddet op, før efter udgangen af maj 2002.[80]

Bagmændene og deres baggrund

Få timer efter angrebene var FBI allerede i stand til at udpege navne, og i mange tilfælde finde de personlige oplysninger, om de formodede piloter og flykaprere.[81][82] Mohamed Atta fra Egypten var den taktiske leder af plottet, samt flykaprer på Flight 11.[83] Atta døde under angrebet, sammen med de andre flykaprere om bord på hans fly. Hans efterladte bagage indeholdt papirer, der afslørede identiteten af alle de 19 flykaprere og andre vigtige fingerpeg om deres planer, motiver og baggrunde. På dagen for angrebene, opfangede National Security Agency kommunikation, der pegede på Osama bin Laden, hvilket var i lighed med oplysninger fra den tyske efterretningstjeneste.

Den 27. september 2001 offentliggjorde FBI fotos af de 19 flykaprere, sammen med oplysninger om de mulige nationaliteter og aliaser.[84] Flykaprerne bestod af femten saudiarabere, to emiratarabere, en egypter og en libaneser.[85]

Ifølge Jerrold Post, en professor i psykologi ved George Washington University og tidligere CIA-officer, var flykaprerne mennesker som var veluddannede, modne voksne, og hvis trosopfattelser var fuldt dannet.[86]

FBI's efterforskning af angrebene, med kodenavnet operation PENTTBOM, var den største og mest komplekse undersøgelse i FBI's historie, der involverede over 7.000 specialagenter.[87] USA's regering har fastslået, at al-Qaeda, der ledes af Osama bin Laden, alene bar ansvaret for angrebene. FBI har udgivet følgende forklaring: "beviset, der forbinder al-Qaeda og bin Laden til angrebene den 11. september er klart og uigendriveligt".[88] Storbritanniens regering nåede frem til samme konklusion om al-Qaeda og Osama bin Ladens skyld i terrorangrebene den 11. september.[89]

Forfatteren Laurie Mylroie, der skriver i det konservative politiske magasin The American Spectator, meddelte i 2006, at Khalid Sheikh Mohammed og hans familie er de primære hovedpersoner bag 9/11 og lignende angreb, samt at Khalid Sheikh Mohammeds samarbejde med Osama bin Laden er sekundær, og at al-Qaedas påstande om ansvaret for angrebet er opportunistiske.[90] Med det modsatte synspunkt er den tidligere CIA-officer Robert Baer. Han hævder, at George W. Bush-administrationens offentliggørelse af Khalid Sheikh Mohammeds påstande om ansvaret for 9/11 og talrige andre retsakter var et løgnagtigt forsøg på at hævde, at alle væsentlige aktører til 9/11 var blevet fanget.[91]

Al-Qaeda

Uddybende Uddybende artikel: Al-Qaeda

Oprindelsen af al-Qaeda kan spores tilbage til 1979, da Sovjetunionen invaderede Afghanistan. Kort efter invasionen rejste Osama bin Laden til Afghanistan, hvor han hjalp med at organisere Mujahid og etablerede organisationen, Maktab al-Khidamat (MAK), til at modstå Sovjetunionen. Under krigen mod Sovjetunionen modtog bin Laden og hans krigere amerikansk og saudiarabisk finansiering. Amerikanske og de fleste saudiske midler blev uddelt gennem ISI, Pakistans efterretningstjeneste.[92] I 1989, da Sovjetunionen trak sig tilbage, blev MAK omdannet til en "hurtig udrykningsstyrke" i jihad mod regeringer i hele den muslimske verden. Under vejledning af Ayman al-Zawahiri, blev Osama bin Laden mere radikal.[93] I 1996 udsendte bin Laden sin første fatwa, der opfordrede de amerikanske soldater til at forlade Saudi-Arabien.[94]

I en anden fatwa, udstedt i 1998, skitserede bin Laden sine indvendinger mod den amerikanske udenrigspolitik over for Israel samt den fortsatte tilstedeværelse af de amerikanske tropper i Saudi-Arabien efter Golfkrigen.[95] Bin Laden brugte islamiske tekster til at fremmane en voldelig indsats mod det amerikanske militær og civile amerikanere, indtil de anførte klagepunkter blev vendt. Teksten lød på følgende: "Ulema er igennem islamisk historie blevet enstemmigt enige om, at jihad er en individuel told, hvis fjenden ødelægger de muslimske lande".[95]

Planlægningen af angrebene

Flykapreren Mohamed Atta var den taktiske leder bag plottet.

Idéen til den 11. september kom fra Khalid Sheikh Mohammed, der først præsenterede idéen for Osama bin Laden i 1996.[96] På det tidspunkt var bin Laden og al-Qaeda i en overgangsperiode, hvor de netop var flyttet tilbage til Afghanistan fra Sudan.[97] Bombeangrebene mod de amerikanske ambassader i 1998 og bin Ladens fatwa fra 1998 markerede et vendepunkt med bin Ladens erklærede hensigt om at angribe USA.[97] I december 1998 indberettede direktøren for Central Intelligence om, at al-Qaeda var klar til forberedelsen af angreb i USA, herunder uddannelse af personer til at kapre fly.[98]

I slutningen af 1998 eller i begyndelsen af 1999 gav bin Laden Mohammed godkendelse til at gå videre med tilrettelæggelsen af angrebene. En række møder fandt sted i foråret 1999 med deltagelse af blandt andet Khalid Sheikh Mohammed, Osama bin Laden og hans stedfortræder Mohammed Atef.[97] Mohammed ydede en operativ støtte til angrebene, herunder med hjælp til udvælgelsen af målet, samt at arrangere rejser for flykaprerne.[97] Bin Laden afviste dog nogle potentielle mål, såsom US Bank Tower i Los Angeles,[99] hvilket han begrundede med, at der ikke var tid nok til at forberede en sådan operation.[100]

Bin Laden fortsatte sit lederskab for angrebet sammen med en finansiel støtte, og selv var han involveret i udvælgelsen af deltagerne ved terrorangrebet.[101] Bin Laden havde oprindeligt udvalgt Nawaf al-Hazmi og Khalid al-Mihdhar, begge erfarne jihadister, der kæmpede i Bosnien. Hazmi og Mihdhar ankom til USA i midten af januar 2000 efter en rejse til Malaysia for at deltage i et topmøde med al-Qaeda. I foråret 2000 tog Hazmi og Mihdhar flyvetimer i San Diego, Californien. At de begge kun kunne tale en smule engelsk gavnede dog ikke deres flyvetræning.[102][103]

I slutningen af 1999 ankom en gruppe flykaprere, som bin Laden havde udvalgt til at deltage i terrorangrebet, fra Hamborg i Tyskland til Afghanistan, heriblandt Mohamed Atta, Marwan al-Shehhi, Ziad Jarrah og Ramzi Binalshibh.[104] Bin Laden havde udvalgt disse mænd, eftersom de var uddannede og kunne tale engelsk. Nye rekrutter blev rutinemæssigt screenet for særlige kompetencer, hvilket fik al-Qaeda-lederne til også at udvælge Hani Hanjour, der i forvejen havde trafikpilotcertifikat, til plottet.[105]

Hanjour ankom til San Diego den 8. december 2000, hvor han sluttede sig sammen med Nawaf al-Hazmi. Kort tid efter tog de til Arizona, hvor Hanjour tog genopfriskningskurser. Marwan al-Shehhi ankom i slutningen af maj 2000, mens Atta ankom den 3. juni 2000 og Jarrah ankom den 27. juni 2000. Binalshibh anmodede flere gange om et visum til USA, men blev som yemenitisk statsborger afvist af bekymring for, at han ville overskride sit visum og forblive i USA som en illegal indvandrer. Binalshibh forblev derfor i Hamborg, hvor han hjalp Atta og Khalid Sheikh Mohammed med koordineringen. De tre medlemmer af Hamburger Terrorzelle fik alle flyvetimer i det sydlige Florida.

I foråret 2001 begyndte flykaprerne at ankomme til USA.[106] I juli 2001 mødtes Atta med Binalshibh i Spanien, hvor de koordinerede oplysninger om plottet, herunder de endelige måludvælgelser. Binalshibh gik også med på bin Ladens ønske om et angreb, der skulle gennemføres så hurtigt som muligt.[107]

Osama bin Laden

Uddybende Uddybende artikel: Osama bin Laden

Osama bin Laden havde erklæret hellig krig mod USA. En fatwa (religiøst motiveret erklæring) som bin Laden havde underskrevet, opfordrede til drab på amerikanske civile i 1998, og det betragtes derfor af efterforskere som bevis for hans hensigt om at begå sådanne handlinger.[108]

Bin Laden havde oprindeligt nægtet nogen form for indblanding i terrorangrebet, men senere indrømmede han at have andel i terrorangrebet.[2][109]

Den 16. september 2001 benægtede Osama bin Laden enhver involvering i angrebene med oplæsningen af en meddelelse på Qatars Al-Jazeera satellit-tv-kanal: "Jeg understreger, at jeg ikke deltog i udførelsen af denne aktion, som lader til at være udført af individer med egne motiver." Denne benægtelse blev offentliggjort på nyhedsstationer i hele verden. Dette var i stærk kontrast til en tidligere fatwa, underskrevet af bin Laden og andre, som refererede til drab på amerikanske statsborgere tilbage i 1998.[110] I november 2001 fandt amerikanske styrker et videobånd fra et ødelagt hus i Jalalabad, Afghanistan, hvori en mand, som angiveligt er Osama bin Laden, taler med Khaled al-Harbi. På båndet indrømmer bin Laden at have planlagt angrebene. Båndet blev vist på forskellige tv-stationer den 13. december 2001.[111] Den detaljerede tidsplan for bin Laden, der uden forudgående viden blev afsløret i et interview i september 2002 sammen med Khalid Sheikh Mohammed og Ramzi Binalshibh: Beslutningen om at lancere en "martyr-operation indenfor Amerika" blev lavet af al-Qaedas militære komité i begyndelsen af 1999; efter at Atta udvalgte datoen (9/11/01) for angrebene, meddelte Binalshibh den 29. august 2001, at bin Laden var blevet informeret om dette den 6. september 2001.[112]

Den 27. december 2001 blev en anden bin Laden-video frigivet. I videoen siger bin Laden bl.a.: "Terror mod Amerika fortjener at blive rost, fordi det er en reaktion på uretfærdighed, der tager sigte på at tvinge USA til at stoppe sin støtte til Israel, som dræber vort folk".[113]

Kort før det amerikanske præsidentvalg i 2004 bekræftede bin Laden offentligt al-Qaeda's involvering i angrebene på USA og han indrømmede sin direkte forbindelse til angrebene. Han sagde, at angrebene blev udført fordi "vi er frie mennesker, som ikke accepterer lovløshed, og vi vil genetablere friheden i vort land." Landet, bin Laden hentyder til, er formentlig Afghanistan.[114] Osama bin Laden fortæller desuden, at han personligt havde beordret sine tilhængere til at angribe World Trade Center, "vi havde aftalt med Mohammad Atta, Allah forbarm dig over ham, at alle operationer skulle udføres inden for 20 minutter, før Bush og hans administration kunne nå at reagere."[115] En anden video, der blev fremstillet af Al Jazeera i september 2006, viser Osama bin Laden sammen med Ramzi Binalshibh samt to flykaprere, Hamza al-Ghamdi og Wail al-Shehri, mens de forbereder sig til terrorangrebet.[116]

Khalid Sheikh Mohammed

Uddybende Uddybende artikel: Khalid Sheikh Mohammed
Khalid Sheikh Mohammed efter fængslingen i Pakistan

Journalisten Yosri Fouda fra den arabiske tv-kanal Al Jazeera rapporterede, at i april 2002 indrømmede Khalid Sheikh Mohammed sit engagement i terrorangrebet, sammen med Ramzi Binalshibh.[117][118][119] Den officielle 9/11-rapport har fastslået, at Khalid Sheikh Mohammeds fjendskab med USA skyldtes hans markante uenighed med den amerikanske udenrigspolitik, der favoriserer Israel".[120]

Khalid Sheikh Mohammed var også rådgiver og finansmand bag bombeangrebet mod World Trade Center i 1993. Han er desuden onkel til Ramzi Yousef, som medvirkede til bombeangrebet.

Khalid Sheikh Mohammed blev anholdt den 1. marts 2003 i Rawalpindi i Pakistan af pakistanske sikkerhedsfolk, der arbejder sammen med CIA. Han blev øjeblikkeligt tilbageholdt i Guantanamo-lejren.[121] Under USA's retsmøder i marts 2007 tilstod Sheikh Mohammed igen sit ansvar for angrebene: "Jeg var ansvarlig for 9/11, fra A til Z".[119][122] Mohammed aflagde tilståelse efter at være blevet tortureret med waterboarding.[123] I november 2009 meddelte den amerikanske justitsminister Eric Holder, at Mohammed og de fire anklagede medsammensvorne vil blive flyttet fra Guantanamo-lejren, for at blive stillet for en civil domstol nær Ground Zero i New York. Ingen retssagsdato blev givet. Holder udtrykte sin tillid til, at de sagsøgte ville få en retfærdig rettergang, som var "åbent for offentligheden og er åben for verden".[124]

Andre Al-Qaeda-medlemmer

Fem personer er indtil videre blevet identificeret som havende kendskab til detaljerne omkring angrebet. Personerne er Osama bin Laden, Khalid Sheikh Mohammed, Ramzi Binalshibh, Abu Turab al-Urduni og Mohammed Atef.[125] Til dato er kun få dømt for deltagelse i angrebene. bin Laden er endnu ikke blevet formelt anklaget.[126]

Den 26. september 2005 idømte den spanske højesteret Abu Dahdah til 27 års fængsel for deltagelsen i 9/11 samt for at være medlem af terrororganisationen al-Qaeda. Samtidig blev 17 andre al-Qaeda medlemmer dømt til en straf, der lød på mellem seks og elleve års fængsel.[127][128] Den 16. februar 2006 reducerede den spanske højesteret Abu Dahdahs straf til 12 år fordi man mente, at hans deltagelse i angrebet ikke var fuldstændig bevist.[129]

Efterfølgende

Præsident George W. Bush i samtale med Det Hvide Hus' stabschef Andrew Card om bord på Air Force One den 11. september 2001

Øjeblikkelige reaktioner

Terrorangrebene den 11. september 2001 havde øjeblikkelige og overvældende effekter på den amerikanske befolkning.[130] Mange politifolk og reddere rundt omkring i landet tog orlov for at rejse til New York for at hjælpe med oprydningen efter angrebet.[131] Bloddonationer på tværs af hele USA blev mere populære i ugerne efter terrorangrebet.[132][133]

For første gang i historien blev SCATANA forpligtet til, at alle fly i USA og flere andre lande, herunder Canada, skulle blive på jorden i flere dage,[134] hvilket førte til problemer for over titusinder af rejsende i hele verden.[135] Alle internationale flyveruter blev midlertidigt udelukket fra det amerikanske luftrum. Canada fik omdirigeret 226 fly og lancerede Operation Yellow Ribbon til at håndtere det store antal fly og strandede passagerer.[136]

Militære operationer efter terrorangrebene

Uddybende Uddybende artikel: Krigen mod terrorisme

Klokken 14:40 lokal tid den 11. september udsendte USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld hurtige ordrer om at finde beviser for Iraks involvering.[137][138]

NATO's Råd erklærede, at angrebene på USA blev anset for at være et angreb mod NATO-lande.[139] Efter et officielt besøg i USA af den australske premierminister John Howard på tidspunktet for angrebene påberåbte han en artikel i IV ANZUS traktat. I kølvandet på angrebene meddelte Bush-administrationen, at der erklæredes krig mod terrorisme med det mål at retsforfølge Osama bin Laden og al-Qaeda samt forhindre fremkomsten af andre terrornetværk. Disse mål skulle opnås ved økonomiske og militære sanktioner mod stater, som blev opfattet som husly til terrorister samt øget global overvågning og udveksling af efterretninger.

Den næststørste operation i den amerikanske globale krig mod terrorisme uden for USA, og den største direkte forbundet med terrorisme, blev den amerikansk-ledede koalitions omstyrtning af Taleban-styret i Afghanistan. USA var ikke den eneste nation der øgede sit militære beredskab. Bemærkelsesværdige eksempler er Filippinerne og Indonesien, lande, der begge har deres egne interne konflikter med den islamiske terrorisme.[140][141]

Indenlandsk reaktion

Præsident Bush taler under en forsamling af USA's Kongres den 20. september 2001

USA's regering, ledet af George W. Bush, fastslog (delvist baseret på hemmeligstemplet information), at al-Qaeda og Osama bin Laden bar ansvaret for angrebene. Osama bin Laden afviste til at begynde med, men skiftede senere over til at bekræfte sin involvering i angrebene. Han havde tidligere erklæret sig for at være i religiøs krig mod USA, og dette bliver officielt anset for at være motivet bag angrebene.

Den 20. september 2001 talte den amerikanske præsident til nationen, ved en fælles samling i Kongressen, om begivenhederne, der hændte den 11. september, de mellemliggende ni dage af rednings-og genopbygningsarbejdet og hans hensigter som reaktion på disse begivenheder. New Yorks borgmester, Rudy Giuliani gav Bush stor ros både nationalt og i New York.[142]

Mange relief-midler blev straks afsat til at mindes de mange ofre for angrebene samt til at have den opgave at skulle yde en finansiel bistand til de overlevende fra angrebene og familierne til ofrene. Ved fristens udløb for ofrenes erstatning, den 11. september 2003, havde man modtaget 2.833 ansøgninger fra de pårørende til de, der blev dræbt.[143]

Beredskabsplaner for kontinuiteten i regeringens evakuering af lederne blev også gennemført næsten umiddelbart efter angrebene. Kongressen vidste imidlertid ikke, at USA var under en kontinuitet indtil februar 2002.[144]

I USA vedtog Kongressen efter underskrift af præsident Bush 'Homeland Security Act of 2002' til at skabe 'Department of Homeland Security', der repræsenterer den største omstrukturering af den amerikanske regering i moderne tid.[kilde mangler]

Borgerrettighedsgrupper har kritiseret PATRIOT Act for at sige, at det giver myndighederne mulighed for indblanding i privatlivets fred og for at eliminere retsligt tilsyn med de retshåndhævende samt for national indsamling af oplysninger om borgerne.[145][146][147]

Man regner med, at terroristerne brugte et sted mellem $400.000 og $500.000 til at planlægge og udføre deres angreb og at disse penge kom fra al-Qaeda, organiseret gennem Khalid Sheikh Mohammed. En lille del af al-Qaeda's totale udgifter, der sandsynligvis er $30 millioner om året, blev finansieret af Osama bin Laden's personlige formue. En stor del af finansieringen synes dog at være kommet som donationer fra Golflandene, og donorene har måske ikke været vidende om donationernes endelige mål. Ifølge CIA har også arabiske/islamiske hjælpeorganisationer, med for ringe regnskabskontrol, været udnyttet, f.eks. den saudiarabiske al Haramain Islamiske Fond, ligesom organisationen al Wafa har kanaliseret penge til al-Qaeda, måske med viden om onde hensigter, da al-Qaeda kontrollerede organisationen[148].

Racerelateret kriminalitet

I dagene efter terrorangrebet opstod der talrige typer af chikane og racerelateret kriminalitet, også kaldet hadforbrydelser, mod folk fra Mellemøsten.[149][150] Sikhere var også mål for chikaner, fordi de mandlige sikher ofte bærer turban, hvilket tit blev forbundet med muslimer. Der var yderligere rapporter om verbal chikane, herunder med angreb på moskeer og andre religiøse bygninger, herunder brandbomber mod et hinduistisk tempel. Endvidere overfald på mennesker samt et mord: Balbir Singh Sodhi blev dræbt den 15. september 2001. Han var, som mange andre, en Sikh, der blev taget for at være muslim.[149]

Ifølge en undersøgelse, foretaget af Ball State University, formodedes personer med mellemøstlig afstamning at være mere efterstræbte som ofre for hadforbrydelser, hvis de tillige var tilhængere af islam. Undersøgelsen afslørede også en tilsvarende stigning i hadforbrydelser mod mennesker, der har været opfattet som islamister, samt arabere og personer med mellemøstlig oprindelse.[151]

Den muslimsk-amerikanske reaktion

Topmuslimske organisationer i USA var hurtige til at fordømme angrebene den 11. september og opfordre muslimsk-amerikanere til at anvende deres evner og ressourcer til at bidrage til afhjælpning af lidelserne hos de berørte mennesker og deres familier.[152] Blandt toporganisationer kan nævnes: Islamic Society of North America, American Muslim Alliance, American Muslim Council, Council on American-Islamic Relations, Islamic Circle of North America, og Shari'a Scholars Association of North America. Sammen med massive monetære donationer blev der lanceret mange islamiske organisationer, som gav lægehjælp, mad og husly til ofrene.[153][154][155]

Internationale reaktioner

13. september 2001: En brandmand fra New York ser på resterne af World Trade Center, der styrtede sammen under terrorangrebet

Angrebene blev direkte transmitteret over hele verden. Over hele kloden blev der tilbudt pro-amerikansk støtte og solidaritet.[156] Ledere i de fleste mellemøstlige lande, også Afghanistan, fordømte angrebene. Irak var en bemærkelsesværdig undtagelse, med en øjeblikkelig officiel erklæring om, at "de amerikanske cowboys høster frugten af deres forbrydelser mod menneskeheden".[157]

Titusindvis af mennesker forsøgte at flygte fra Afghanistan efter angrebene, fordi man frygtede en reaktion fra USA. Pakistan, der allerede var hjemsted for mange afghanske flygtninge fra tidligere afghanske konflikter, lukkede grænsen til Afghanistan den 17. september. Cirka en måned efter angrebene anførte USA en bred koalition af internationale styrker i forsøget på at tilintetgøre Taliban-styrets husly for al-Qaeda.[158] De pakistanske myndigheder ændrede modvilligt holdning [159] for at tilslutte sig USA's krig mod Taleban og al-Qaeda. Pakistan gav USA en række militære lufthavne og baser til deres angreb på Taliban-regimet og anholdt over 600 formodede al-Qaeda medlemmer, som blev overdraget til USA.[160]

En lang række lande, herunder Canada, Kina, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Tyskland, Indien og Pakistan, indførte en anti-terror lovgivning og lukkede en række bankkonti tilhørende enkeltpersoner, der var mistænkt for at have forbindelse til al-Qaeda.[161][162] Retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester i en række lande, herunder Italien, Malaysia, Indonesien og Filippinerne, anholdt personer, som de mistænkte for at stå bag terror.[163][164]

I USA gav dette anledning til en vis kritik fra menneskerettighedsorganisationer o.l., så som Bill of Rights Defense Committee, der hævdede, at de traditionelle begrænsninger for føderal overvågning (f.eks. COINTELPRO's overvågning af offentlige møder) var blevet "demonteret" af USA PATRIOT Act.[165] Organisationer såsom American Civil Liberties Union og Liberty fremførte, at visse borgerlige rettigheder og beskyttelse ville blive omgået.[166][167]

USA oprettede Guantánamo-lejren på Cuba for at holde styr på personer, som de definererede som "ulovlige fjendtlige kombattanter". Legitimiteten af disse tilbageholdelser er blevet drøftet af bl.a. Europa-Parlamentet, Organisationen af Amerikanske Stater og Amnesty International.[168][169][170]

De internationale begivenheder og reaktioner umiddelbart efter angrebene havde betydning for effekten af verdenskonferencen mod racisme i 2001, som endte i uenighed og internationale beskyldninger, blot tre dage før angrebet.[171]

Konspirationsteorier

Uddybende Uddybende artikel: Konspirationsteorier om terrorangrebet den 11. september 2001

Selvom langt de fleste har en fælles opfattelse af hændelserne den 11. september 2001 er der fremkommet mange konspirationsteorier. De kredser normalt omkring den påstand, at den amerikanske regering enten kendte til, eller selv direkte stod bag, angrebene. En del hæfter sig i den forbindelse ved forløbet og omfanget af World Trade Centers sammenstyrtning. Fælles for mange af teorierne gælder imidlertid, at de strider mod fysikkens love, tekniske fakta og/eller almindelig logik og generelt ikke anerkendes af den almindelige fagkundskab.[kilde mangler]

Mange af teorierne tager udgangspunkt i, at den amerikanske regering enten kendte til, eller direkte stod bag, angrebene. Formålet skulle være at skabe en slags afgørende hændelse, som kunne samle den amerikanske befolkning bag en aggressiv udenrigspolitik i lighed med de politiske virkninger af sænkningen af Lusitania, den tyske rigsdagsbrand eller angrebet på Pearl Harbor. I andre teorier gøres Israel eller en jødisk sammensværgelse ansvarlig i stedet for den amerikanske regering, eller ansvaret henføres til pan-nationale hemmelige organisationer.[172]

I de fremsatte teorier hævdes det blandt andet, at tvillingetårnene WTC styrtede sammen som følge af en kontrolleret nedrivning, at eksplosionen ved Pentagon var resultatet af en bilbombe eller et missil og at der ikke var noget passagerfly, samt at Flight 93 ikke styrtede ned, men blev skudt ned.[kilde mangler]

Konspirationsteorierne er ofte indbyrdes modstridende og bliver for de flestes vedkommende afvist af den anerkendte forskningsverden. Endvidere har FBI fastslået:[173], Storbritanniens regering[174], amerikanske embedsmænd samt bredt accepterede forskere har konkluderet, at de ansvarlige for terrorangrebene ene og alene er Al-Qaida[175], ligesom Al-Qaida selv ved flere lejligheder har påtaget sig ansvaret.[176][177][178][179]

USA's udenrigspolitik og forbindelsesskift

Som følge af terrorangrebet skiftede den amerikanske udenrigspolitik pludseligt og dramatisk. Angrebene resulterede i krigen i Afghanistan, der begyndte i 2001, selv om Taliban havde tilbudt at stille bin Laden for en domstol i et helt tredje land.[180]

I de første par år efter den 11. september 2001, blev der vist international støtte og medfølelse til USA. Den internationale støtte til Bush-administrationens politik visnede efterfølgende, og offentligheden samt regeringerne i flere lande, herunder de europæiske militært-allierede af USA, vendte sig mere eller mindre mod den politik, som den amerikanske regering havde. I sidste ende forlod Bush kontoret med en international godkendelse af hans udenrigspolitik på mindre end 20%.[181] Resultaterne efter det amerikanske valg i 2008 har tydeligt vist, at amerikanerne er trætte af at forfølge de aggressive militaristiske politikker som en reaktion på terrorangrebene, og da en regering, som havde lovet at vende sådanne politikker ryggen var blevet valgt, voksede den internationale støtte til Amerika kraftigt.[181]

Langtidsvirkninger

Økonomisk efterfølgende

Satellitbilledet over Manhattan viste den store røgsky dagen efter angrebene
En brandmand kalder på 10 ekstra redningsarbejdere for at hjælpe med at komme ind i World Trade Centers ruiner

Angrebene havde en betydelig økonomisk indflydelse på USA og verdensmarkederne.[182] New York Stock Exchange (NYSE), American Stock Exchange (AMEX) og NASDAQ holdt lukket hele dagen og forblev lukket indtil 17. september. Ved genåbningen faldt Dow Jones Industrial Average's indeks med 684 point, eller 7,1%, til 8921, hvilket var rekord for én-dags tilbagegange.[183]

Ved udgangen af ugen faldt DJIA med 1.369.7 point (14,%), hvilket var det daværende største ugetab i historien, senere i 2008 blev det overgået, grundet finanskrisen.[184] Amerikanske aktier faldt 1.400 milliarder dollars i løbet af ugen,[184] hvilket svarede til et tab på 1.720 milliarder dollars pr. dag.

I New York mistede man omkring 2.800 millioner dollars i løn de første tre måneder efter terrorangrebet. De økonomiske virkninger var især koncentreret om byens eksport og økonomiske sektorer.[185] Byens BNI per indbygger blev anslået til at være faldet med 27.300 millioner dollars i løbet af de sidste tre måneder af 2001 og hele 2002. Den føderale regering bevilgede 11.200 millioner dollars i umiddelbar assistance til styret i New York i september 2001 samt 10.500 millioner dollars i begyndelsen af 2002 til økonomisk udvikling og forbedringer af infrastrukturen.[186]

Angrebene påvirkede også små virksomheder i Lower Manhattan tæt ved World Trade Center. Omkring 2.960.000 m2 af Lower Manhattans kontorlokaler blev beskadiget eller ødelagt ved angrebet.[187]

Mange spekulerede på, om de mistede arbejdspladser ville vende tilbage og det decimerede beskatningsgrundlag ville komme på fode igen.[188] Undersøgelser af de økonomiske virkninger af angrebet viser, at Manhattans real-estate marked og kontorbeskæftigelse var mindre påvirket end oprindeligt forventet.[189][190]

Det nordamerikanske luftrum holdt lukket i flere dage efter angrebene, hvilket førte til en nedskæring på næsten 20% i lufttrafikkens kapacitet.[191]

Helbredseffekter

En brandmand står tæt ved røgen i New York

Som følge af tvillingetårnenes kollaps blev mere end 2.500 forurenende stoffer, herunder kendte kræftfremkaldende stoffer, spredt ud over Manhattan.[192][193] Dette har ført til invaliderende sygdomme blandt redningsarbejderne.[194][195] For eksempel døde NYPD-officeren Frank Macrì af lungekræft, der havde bredt sig i hele hans krop, den 3. september 2007; hans familie har taget hans kræftsygdom som et resultat af den lange arbejdstid, som han har haft på stedet.[196]

Effekter på helbredet udvidede sig ligeledes til nogle beboere, studerende og kontorarbejdere i Lower Manhattan samt i nærheden af Chinatown.[197] Det giftige støv, forårsaget af World Trade Centers sammenbrud, har også ført til flere dødsfald. Ofrenes navne vil blive medtaget i World Trade Center Memorial.[198] Det har også ført til en række videnskabelige spekulationer på, om eksponeringen af forskellige giftige stoffer i luften kan have negative virkninger på et fostrets udvikling. På grund af denne potentielle fare blev børns miljømæssige sundhedscenter sat til at undersøge de børn, hvis mødre var gravide under World Trade Centers sammenbrud samt dem, der boede eller arbejdede i nærheden af World Trade Center.[199]. En undersøgelse udgivet i april 2010, foretaget af redningsarbejdere, har konstateret, at alle de medvirkende til redningsarbejdet fik nedsat lungefunktion og at 30 til 40 procent af arbejderne havde vedvarende symptomer, der startede inden for de første år efter angrebet, med en ringe – eller slet ingen – forbedring siden.[200]

Den 17. oktober 2006 afviste den føderale dommer, Alvin Hellerstein, New Yorks afvisning af at betale sundhedsomkostninger for redningsarbejderne.[201] Regeringens embedsmænd blev desuden kritiseret for at have opfordret befolkningen til at vende tilbage til Lower Manhattan i ugerne umiddelbart efter angrebene. Christine Todd Whitman, EPA's administrator i kølvandet på angrebene, blev stærkt kritiseret for at udsende ukorrekte påstande om, at området var miljømæssigt sikkert.[202] Præsident Bush blev kritiseret for at blande sig i EPA's fortolkninger og udtalelser om luftkvaliteten i kølvandet på angrebene.[203] Desuden blev borgmester Giuliani kritiseret for at have opfordret det finansielle industripersonale til at vende hurtigt tilbage til Wall Street-området.[204]

Undersøgelser

FBIs undersøgelser

Umiddelbart efter angrebene påbegyndte FBI den største kriminelle undersøgelse i USA's historie. FBI informerede det amerikanske senat om, at der var klare og uigendrivelige beviser, som forbandt al-Qaida og bin Ladens til angrebene.[205]

11. september-kommissionen

Der blev i slutningen af 2002 nedsat en kommission med navnet National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, normalt forkortet 9/11 Commission, der skulle lave en fuldstændig gennemgang af omstændighederne omkring angrebet. Kommissionens afsluttende rapport –Den officielle 9/11 rapport– blev udgivet i bogform i 2004[206] og er tillige tilgængelige i sin fulde form på internettet.[207] Rapporten gennemgår i detaljer angrebet den 11. september samt de rejser og uddannelser, som de 19 terrorister foretog i Afghanistan og indenfor USA. Rapporten konkluderede, at hvis FBI, CIA, NSA og de amerikanske grænsemyndigheder inden angrebet havde haft et tættere samarbejde med deling af information, kunne angrebet måske været blevet forhindret.

World Trade Centers kollaps

Tekniske undersøgelse af tvillingetårnenes og World Trade Center nr. 7's kollaps blev foretaget af det amerikanske handelsministerium National Institute of Standards and Technology (NIST). Målene for denne undersøgelse var at fastslå, hvorfor bygningerne kollapsede, omfanget af skader og dødsfald samt de procedurer, der er involveret i udformningen og forvaltningen af World Trade Center.[208] Undersøgelsen af sammenbruddet i 1 WTC og 2 WTC blev tilendebragt i oktober 2005 og undersøgelsen af sammenbruddet i 7 WTC var færdig august 2008.[209][210]

Rapporten konkluderede, at brandsikringsmæssige tiltag på tvillingetårnenes stålinfrastruktur blev sprængt, efter at de blev ramt af de to fly. Hvis dette ikke var sket ville tårnene sandsynligvis være blevet stående.[211] En undersøgelse, offentliggjort af forskere fra Purdue University, bekræftede, at hvis varmeisoleringen på de centrale søjler ville være fjernet og kolonnetemperaturerne var forhøjet til ca 700° ville branden være tilstrækkelig til at indlede et kollaps.[212][213]

W. Gene Corley, direktør for den oprindelige undersøgelse, kommenterede at "tårnene var virkelig forbløffende. Fly kan ikke få bygninger til at styrte sammen, det var den brand, der efterfulgte. Det er bevist, at du kunne tage de to tredjedele af kolonnerne i et tårn, og bygningen ville blive stående."[214] Brandene svækkede etagerne, hvilket fik gulvene til at synke sammen. Gulvene trak sig sammen på ydersiden af stålsøjlerne til det punkt, hvor de udvendige kolonner bukkede indad. Med skade på kernen kunne de udvendige søjler ikke længere støtte bygningerne, hvilket fik dem til at kollapse. Endvidere bekræfter rapporten, at tårnenes trapperum ikke var tilstrækkeligt sikrede.[215] NIST konkluderede, at ukontrollerede brande i 7 WTC forårsagede at gulvbjælkerne blev varme.[210]

Intern undersøgelse af CIA

CIA's inspektør foretog en intern undersøgelse af CIAs undersøgelser for terrorangrebet og han gav en kraftig kritik af højtstående embedsmænd for ikke at forsøge flere muligheder for at konfrontere terrorismen. Han kritiserede deres oplysninger om, at de to flykaprere Nawaf al-Hazmi og Khalid al-Mihdhar rejste ind i USA og ved et uheld forsøgte at udveksle oplysninger med to mænd fra FBI.[216]

I maj 2007 udarbejdede senatorer fra både Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti en lovgivning, som åbent ville fremlægge en intern CIA-undersøgelsesrapport. Rapporten undersøgte ansvaret hos hver enkelte af CIAs ansatte både før og efter den 11. september. Rapporten var færdig i 2005, men dens detaljer blev aldrig frigivet til offentligheden.[217]

Genopførelse

Uddybende Uddybende artikel: Genopførelse af World Trade Center

Skaderne på Pentagon blev repareret inden for et år. En midlertidig World Trade Center PATH station åbnede i slutningen af 2003 og den endelig station åbnede i 2016. Opførelsen af det nye World Trade Center nr. 7 blev afsluttet i 2006. Arbejdet med at genopbygge selve World Trade Center komplekset kom først i gang i slutningen af 2006 pga. en strid om finansieringen. Opførelsen af One World Trade Center begyndte den 27. april 2006 og bygningen nåede sin endelige højde på 541 meter (1776 fod) den 20. maj 2013 og blev derved den højeste bygning i Nordamerika. One WTC blev bygget helt færdigt og åbnede den 3. november 2014. På World Trade Center grunden blev der også bygget yderligere 3 kontor højhuse øst for hvor de oprindelige tvillingetårne havde stået. World Trade Center nr. 4 åbnede i november 2013, World Trade Center nr. 3 åbnede den 11. juni 2018. World Trade Center nr. 2 er under opførelse og forventes færdig i 2024. Der er planer om at genopføre et nyt World Trade Center nr. 5.

Mindesmærker

Mindehøjtidelighed den 11. september 2004, hvor lyskastere markerer tårnenes placering

I dagene umiddelbart efter angrebene blev der opsat mindesmærker og vist global medfølelse.[218][219][220] Desuden blev der opsat billeder af de mange forsvundne og savnede på Ground Zero. Et vidne har beskrevet, at han var ude af stand til at "komme væk fra ansigterne af de uskyldige ofre, som blev dræbt. Deres billeder er at se overalt, på telefonbokse, gadebelysningen, og på væggene i metrostationerne. Alt mindede om en enorm begravelse, folk stod stille og triste. Men samtidig også noget meget rart. Før gav New York mig en kold fornemmelse, men nu går folk og hjælper hinanden."[221]

Et af de først-opførte mindesmærker var Tribute in Light, en installation bestående af 88 projektører, der danner to lodrette søjler, som lyser op i himlen.[222] I New York startede man World Trade Center Site Memorial Competition for at designe et passende mindesmærke på stedet.[223] Det vindende design, Reflecting Absence, blev udvalgt som vinder i august 2006 og består af to bassiner i fodsporene af, hvor de to tårne engang stod, omgivet af en liste med ofrenes navne i et underjordisk mindesmærke.[224] Der er stadig planer om at opføre et museum på stedet som en reaktion på klager fra de omkomnes familiemedlemmer.[225]

Pentagon Memorial blev afsluttet og åbnet for offentligheden på syvårsdagen for angrebene, den 11. september 2008.[226][227] Pentagon Memorial består af en park med 184 bænke overfor Pentagon.[228] Da Pentagon var under sin genopførelse i perioden 2001-2002 blev et privatkapel og et indendørs mindesmærke midlertidigt placeret på det sted, hvor Flight 77 ramte bygningen.[229]

I Shanksville, hvor Flight 93 styrtede ned, blev et spontant mindesmærke i form af hilsner fra de efterladte og besøgende etableret i dagene efter angrebene.[230] Fonde over hele USA begyndte at indsamle penge til finansiering af et mindesmærke for ofrene i løbet af den første måned efter styrtet.[231]

Den 25. august 2008 donerede brandfolk i New York et kors lavet af stål fra resterne af World Trade Center. Bjælken, der var sat ovenpå er formet som Pentagon og det hele blev opsat uden for brandstationen for Shanksville Volunteer Fire Department.[232]

Det sidste hvilested for ofrene

Efter angrebene blev Fresh Kills Landfill på Staten Island midlertidigt genåbnet for at man skulle have et sted at anbringe og gennemgå ruinerne fra ødelæggelserne. Det meste blev senere fjernet og solgt til skrothandlere. Resten bestod bl.a. af resterne fra mange af ofrene. I august 2005 modtog man 17 klager med støtte fra 1.000 andre slægtninge. Klagerne lød på, at man forlangte, at byen skulle flytte næsten en million tons materiale fra Fresh Kills. Ønsket var, man ville placere resterne på en kirkegård. Norman Siegel, advokaten for klagerne, udtalte: "Det kommer an på dette: Er vi parate til at efterlade hundredvis af kropsdele og menneskelige efterladenskaber på toppen af en losseplads?" James E. Tyrrell, en advokat, hævdede: "Du er nødt til at være i stand til at uddybe og sige, hvilken kropsdel det er og hvem den stammer fra. Det eneste, der er tilbage, er en masse uidentificeret støv."[233][234]

Lignende angreb

Før den 11. september 2001 havde al-Qaeda angrebet USA's besiddelser. I 1998 havde de angrebet de amerikanske ambassade i Nairobi og Dar es Salaam med bomber i lastvogne. 224 blev dræbt.[235] I 2000 angreb al-Qaeda skibet USS Cole, der lå i Yemen.[236]

I februar 1974 havde Samuel Byck forsøgt at kapre et fly og flyve det ind i Det Hvide Hus for at dræbe præsidenten.[237]

Se også

Referencer

  1. ^ a b "Security Council Condemns, 'In Strongest Terms', Terrorist Attacks on the United States". United Nations. 12. september 2001. Hentet 11. september 2006. The Security Council today, following what it called yesterday’s "horrifying terrorist attacks" in New York, Washington, D.C., and Pennsylvania, unequivocally condemned those acts, and expressed its deepest sympathy and condolences to the victims and their families and to the people and Government of the United States.
  2. ^ a b "Bin Laden claims responsibility for 9/11". CBC News. 29. oktober 2004. Hentet 11. januar 2009. al-Qaeda leader Osama bin Laden appeared in a new message aired on an Arabic TV station Friday night, for the first time claiming direct responsibility for the 2001 attacks against the United States.
  3. ^ http://frwebgate.access.gpo.gov/cgi-bin/getpage.cgi?dbname=2002_record&page=S8434&position=all Høring 10. september 2002
  4. ^ "War Casualties Pass 9/11 Death Toll". CBS News. 22. september 2006. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2013. Hentet 24. september 2008.
  5. ^ A list of the 77 countries whose citizens died as a result of the attacks on September 11, 2001, U.S. Department of State, Office of International Information Programs, arkiveret fra originalen 6. oktober 2007, hentet 6. maj 2010
  6. ^ "Toxic dust adds to WTC death toll". msnbc.com. 24. maj 2007. Hentet 6. september 2009.
  7. ^ "Flight Path Study – American Airlines Flight 11" (PDF). National Transportation Safety Board. 19. februar 2002.
  8. ^ "Flight Path Study – United Airlines Flight 175" (PDF). National Transportation Safety Board. 19. februar 2002.
  9. ^ "Flight Path Study – American Airlines Flight 77" (PDF). National Transportation Safety Board. 19. februar 2002.
  10. ^ "The Attack Looms". 9/11 Commission Report. National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States. 2004. Hentet 2. juli 2008.
  11. ^ "Flight Path Study – United Airlines Flight 93" (PDF). National Transportation Safety Board. 19. februar 2002.
  12. ^ "Al-Qaeda 'plotted nuclear attacks'". BBC News. Sept 8, 2002. Hentet januar 2010. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |access-date= og |date= (hjælp)
  13. ^ a b "Chapter 1.1: 'We Have Some Planes': Inside the Four Flights". 9/11 Commission Report (PDF). National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States. 2004. s. 4-14. Hentet 22. april 2009.
  14. ^ "Encore Presentation: Barbara Olson Remembered". Larry King Live. CNN. 6. januar 2002. Hentet 12. november 2008.
  15. ^ McKinnon, Jim (16. september 2001). "The phone line from Flight 93 was still open when a GTE operator heard Todd Beamer say: 'Are you guys ready? Let's roll'". Pittsburgh Post-Gazette. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 18. maj 2008.
  16. ^ "Relatives wait for news as rescuers dig". CNN. 13. september 2001. Arkiveret fra originalen 22. maj 2008. Hentet 20. maj 2008.
  17. ^ Wilgoren, Jodi and Edward Wong (13. september 2001). "On Doomed Flight, Passengers Vowed To Perish Fighting". The New York Times. Hentet 11. november 2008.
  18. ^ Serrano, Richard A. (11. april 2006). "Moussaoui Jury Hears the Panic From 9/11". Los Angeles Times. Hentet 24. oktober 2008.
  19. ^ Goo, Sara; Kehaulani, Dan Eggen (28. januar 2004). "Hijackers used Mace, knives to take over airplanes". San Francisco Chronicle. Hentet 12. november 2008.
  20. ^ Ahlers, Mike M. (27. januar 2004). "9/11 panel: Hijackers may have had utility knives". CBS News. Hentet 7. september 2006.
  21. ^ "National Commission Upon Terrorist Attacks in the United States". National Commission Upon Terrorist Attacks in the United States. 27. januar 2004. Hentet 24. januar 2008.
  22. ^ Snyder, David (19. april 2002). "Families Hear Flight 93's Final Moments". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 24. februar 2011. Hentet 23. april 2008.
  23. ^ "Text of Flight 93 Recording". Fox News. 12. april 2006. Hentet 22. april 2008.
  24. ^ Fouda, Yosri and Nick Fielding (2004). Masterminds of Terror. Arcade Publishing. s. 158-159.
  25. ^ a b c Miller, Bill (1. maj 2002). "Report Assesses Trade Center's Collapse". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 24. maj 2012. Hentet 23. april 2008.
  26. ^ "World Trade Center Building Performance Study" (PDF). Ch. 5 WTC 7 – section 5.5.4. Federal Emergency Management Agency. 2002. Hentet 16. december 2009.
  27. ^ "Final Report on the Collapse of World Trade Center Building 7" (PDF). National Institute of Standards and Technology. november 2008. s. xxxvii. Hentet 16. februar 2010.
  28. ^ "Profiles of 9/11 – About 9/11". The Biography Channel. A&E Television Networks. Hentet 12. december 2007.
  29. ^ Miller, Mark (26. august 2002). "Broadcasting and Cable". Broadcasting & Cable. Reed Business Information. Hentet 15. februar 2008.
  30. ^ "CNN.com — Transcripts". CNN. 11. september 2001. Hentet 2. maj 2008.
  31. ^ O'Mara, Michael (11. september 2006). "9/11: 'Fifth Plane' terror alert at Cleveland Hopkins Airport". WKYC News. Hentet 8. september 2009.
  32. ^ "Flight 93 Hijacker: 'We Have a Bomb on Board'". Fox News. 2006-04-13. Hentet 2008-04-23.
  33. ^ "World Trade Center Victims". Washington Post. Arkiveret fra originalen 13. september 2009. Hentet 12. september 2009.
  34. ^ a b DePalma, Anthony (24. maj 2007). "For the First Time, New York Links a Death to 9/11 Dust". The New York Times.
  35. ^ "Missing Doctor Added to List of 9/11 Victims". Associated Press. juli 2008. Arkiveret fra originalen 5. december 2008. Hentet 12. september 2009.
  36. ^ a b "9/11's Litany of Loss, Joined by Another Name". New York Times. september 2009. Hentet 12. september 2009.
  37. ^ "American Airlines Flight 11". CNN. Hentet 7. september 2006.
  38. ^ "United Airlines Flight 175". CNN. Hentet 7. september 2006.
  39. ^ "Pentagon". CNN. Hentet 7. september 2006.
  40. ^ "American Airlines Flight 77". CNN. Hentet 7. september 2006.
  41. ^ Roddy, Dennis B. (oktober 2001). "Flight 93: Forty lives, one destiny". Pittsburgh Post-Gazette. Arkiveret fra originalen 5. december 2006. Hentet 7. september 2006.
  42. ^ "September 11: Chronology of terror". CNN. Arkiveret fra originalen 12. november 2004. Hentet 7. september 2006.
  43. ^ "First video of Pentagon 9/11 attack released". CNN. 16. maj 2006. Hentet 10. september 2006.
  44. ^ Stone, Andrea (20. august 2002). "Military's aid and comfort ease 9/11 survivors' burden". USA Today. Hentet 20. maj 2008.
  45. ^ Walker, Carolee (11. september 2006). "Five-Year 9/11 Remembrance Honors Victims from 90 Countries". United States Department of State. Arkiveret fra originalen 15. januar 2008. Hentet 18. maj 2008.
  46. ^ Averill, Jason D.; et al. (2005). "Occupant Behavior, Egress, and Emergency Communications". Final Reports of the Federal Building and Fire Investigation of the World Trade Center Disaster (PDF). National Institute of Standards and Technology (NIST). Hentet 20. maj 2008. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  47. ^ Dwyer, Jim and Kevin Flynn (2005). 102 Minutes. Times Books. s. 266.
  48. ^ Dwyer, Jim; et al. (26. maj 2002). "Last Words at the Trade Center; Fighting to Live as the Towers Die". New York Times. Hentet 19. maj 2008. {{cite news}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  49. ^ Lipton, Eric (22. juli 2004). "Study Maps the Location of Deaths in the Twin Towers". The New York Times. Hentet 22. april 2008.
  50. ^ "Heroism and Honor". National Commission on Terrorist Attacks upon the United States. U.S. Congress. 21. august 2004. Hentet 20. maj 2008.
  51. ^ Cauchon, Dennis and Martha Moore (2. september 2002). "Desperation forced a horrific decision". USATODAY. Hentet 9. september 2006.
  52. ^ "Poor Info Hindered 9/11 Rescue". CBS News. 18. maj 2004. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 11. september 2006.
  53. ^ Denise Grady; Andrew C. Revkin (10. september 2002). "Threats and responses: rescuer's health; Lung Ailments May Force 500 Firefighters Off Job". The New York Times. Hentet 23. maj 2008.
  54. ^ "Post-9/11 report recommends police, fire response changes". USA Today. Associated Press. 19. august 2002. Hentet 23. maj 2008.
  55. ^ "Police back on day-to-day beat after 9/11 nightmare". CNN. 21. juli 2002. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 23. maj 2008.
  56. ^ Joshi, Pradnya (8. september 2005). "Port Authority workers to be honored". Newsday. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 20. maj 2008.
  57. ^ "National EMS Memorial". "2001 Notices of Line of Duty Death". National EMS Memorial Service. Arkiveret fra originalen 26. august 2011. Hentet 11. september 2007.
  58. ^ "Cantor rebuilds after 9/11 losses". BBC. 4. september 2006. Hentet 20. maj 2008.
  59. ^ Siegel, Aaron (11. september 2007). "Industry honors fallen on 9/11 anniversary". InvestmentNews. Arkiveret fra originalen 15. september 2007. Hentet 20. maj 2008.
  60. ^ Beveridge, Andrew. "9/11/01-02: A Demographic Portrait Of The Victims In 10048". Gotham Gazette. Hentet 20. maj 2008.
  61. ^ "Source: Hijacking suspects linked to Afghanistan". CNN. 30. september 2001. Hentet 8. juni 2008.
  62. ^ "Ground Zero Forensic Work Ends". CBS News. 23. februar 2005. Arkiveret fra originalen 26. august 2011. Hentet 20. maj 2008.
  63. ^ City Reopens Search For September 11th Remains NY1 March 29, 2010 (Webside ikke længere tilgængelig)
  64. ^ Possible 9/11 Victim Remains Found At Landfill WNBC April 7, 2010
  65. ^ WTC sifting at Fresh Kills yields 10 more potential human remains Staten Island Advance April 12, 2010
  66. ^ a b "World Trade Center Building Performance Study". FEMA. maj 2002. Hentet 12. juli 2007.
  67. ^ Bažant, Z., Verdure, M.: Mechanics of Progressive Collapse, page 308. Jounral of Engineering Machanics, March 2007.
  68. ^ "World Trade Center Building Performance Study – Bankers Trust Building" (PDF). FEMA. maj 2002. Hentet 12. juli 2007.
  69. ^ "The Deutsche Bank Building at 130 Liberty Street". Lower Manhattan Construction Command Center. Arkiveret fra originalen 26. august 2011. Hentet 12. juli 2007.
  70. ^ "Lower Manhattan – Fiterman Hall". LowerManhattan.info. 2007-7. Arkiveret fra originalen 26. august 2011. Hentet 10. juli 2007. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  71. ^ "Verizon Building Restoration". New York Construction (McGraw Hill). Hentet 28. juni 2007.
  72. ^ "World Trade Center Building Performance Study – Peripheral Buildings" (PDF). FEMA. maj 2002. Hentet 12. juli 2007.
  73. ^ Bloomfield, Larry (1. oktober 2001). "New York broadcasters rebuild". Broadcast Engineering. Hentet 18. maj 2008.
  74. ^ "The Pentagon Building Performance Report" (PDF). American Society of Civil Engineers (ASCE). januar 2003. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. august 2011. Hentet 20. maj 2008.
  75. ^ "McKinsey Report – Emergency Medical Service response". FDNY / McKinsey & Company. 9. august 2002. Arkiveret fra originalen (PDF) 25. december 2018. Hentet 12. juli 2007.
  76. ^ a b "FDNY McKinsey Report – Executive Summary". FDNY / McKinsey & Company. august 2002. Arkiveret fra originalen (PDF) 25. december 2018. Hentet 10. juli 2007.
  77. ^ "Fire Apparatus Deployment on September 11". FDNY / McKinsey & Company. august 2002. Arkiveret fra originalen (PDF) 25. december 2018. Hentet 10. juli 2007.
  78. ^ a b "McKinsey Report – NYPD". 19. august 2002. Arkiveret fra originalen 8. juni 2014. Hentet 10. juli 2007.
  79. ^ Alavosius, Mark P.; et al. (2005). "Unity Of Purpose/Unity Of Effort: Private-Sector Preparedness In Times Of Terror". Disaster Prevention & Management. 14(5): 666-680. doi:10.1108/09653560510634098. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  80. ^ "Ceremony closes 'Ground Zero' cleanup". CNN. 30. maj 2002. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 11. september 2008.
  81. ^ Clarke, Richard A. (2004). Against All Enemies: Inside America's War on Terrorism. New York: Simon & Schuster. s. 13-14. ISBN 0-743-26823-7.
  82. ^ "FBI Announces List of 19 Hijackers". Federal Bureau of Investigation. 14. september 2001. Arkiveret fra originalen 14. september 2001. Hentet 7. september 2006.
  83. ^ "The Hamburg connection". BBC News. 19. august 2005. Hentet 3. oktober 2008.
  84. ^ "The FBI releases 19 photographs of individuals believed to be the hijackers of the four airliners that crashed on September 11, 01". Federal Bureau of Investigation. United States Department of Justice. 27. september 2001. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2001. Hentet 20. maj 2008.
  85. ^ Johnston, David (9. september 2003). "Two years later: 9/11 Tactics; Official Says Qaeda Recruited Saudi Hijackers to Strain Ties". The New York Times. Hentet 19. maj 2008.
  86. ^ Clayton, Mark (30. oktober 2003). "Reading into the mind of a terrorist". The Christian Science Monitor. Hentet 6. juli 2007.
  87. ^ Rolince, Michael E. (24. juni 2003). "The Inspector General's Report and the September 11th Response". Federal Bureau of Investigation. United States Department of Justice. Arkiveret fra originalen 13. juli 2003. Hentet 20. maj 2008.
  88. ^ Watson, Dale L. (6. februar 2002). "The Terrorist Threat Confronting the United States". Federal Bureau of Investigation. United States Department of Justice. Arkiveret fra originalen 5. april 2002. Hentet 20. maj 2008.
  89. ^ "Responsibility for the Terrorist Atrocities in the United States, September 11, 2001". 10 Downing Street. 14. november 2001. Arkiveret fra originalen 7. september 2004. Hentet 20. maj 2008.
  90. ^ ""Al Qaeda's Hidden Roots", by Laurie Mylroie, September 20, 2006". Arkiveret fra originalen 28. september 2013. Hentet 6. maj 2010.
  91. ^ [1]Arkiveret 6. december 2010 hos Wayback Machine "Why KSM's Confession Rings False" by Robert Baer, March 15, 2007, Time Magazine
  92. ^ "Al-Qaeda's origins and links". BBC News. 20. juli 2004. Hentet 7. december 2009.
  93. ^ Gunaratna, Ronan (2002). Inside Al Qaeda. Berkley Books. s. 23-33.
  94. ^ "Bin Laden's Fatwa (1996)". PBS. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 20. maj 2008.
  95. ^ a b "Al Qaeda's 1998 Fatwa". The NewsHour with Jim Lehrer. Public Broadcasting Service. Arkiveret fra originalen 1. september 2006. Hentet 19. maj 2008.
  96. ^ "Suspect 'reveals 9/11 planning'". BBC News. 22. september 2003. Hentet 20. maj 2008.
  97. ^ a b c d National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States (2004). "Chapter 5". 9/11 Commission Report. Government Printing Office. Hentet 20. maj 2008.
  98. ^ "Bin Ladin Preparing to Hijack US Aircraft and Other Attacks". Director of Central Intelligence. 1998-12-04. Arkiveret fra originalen 22. maj 2010. Hentet 2010-04-18.
  99. ^ Wright, Lawrence (2006). The Looming Tower: Al-Qaeda and the Road to 9/11. Knopf. s. 308.
  100. ^ Litchblau, Eric (20. marts 2003). "Bin Laden Chose 9/11 Targets, Al Qaeda Leader Says". New York Times. Hentet 25. juni 2008.
  101. ^ Bergen, Peter (2006). The Osama bin Laden I Know. Free Press. s. 283.
  102. ^ Wright, Lawrence (2006). The Looming Tower. Alfred P. Knopf. s. 309–315.
  103. ^ McDermott, Terry (2005). Perfect Soldiers: The 9/11 Hijackers. HarperCollins. s. 191–192.
  104. ^ Bernstein, Richard (10. september 2002). "On Path to the U.S. Skies, Plot Leader Met bin Laden". New York Times. Hentet 16. september 2008.
  105. ^ Wright, Lawrence (2006). The Looming Tower. Alfred P. Knopf. s. 302.
  106. ^ "Staff Monograph on 9/11 and Terrorist Travel" (PDF). 9/11 Commission. 2004.
  107. ^ Irujo, Jose Maria (21. marts 2004). "Atta recibió en Tarragona joyas para que los miembros del 'comando' del 11-S se hiciesen pasar por ricos saudíes" (spansk). El Pais. Hentet 15. september 2008.
  108. ^ Gunarathna, Rohan (2002). Inside Al Qaeda, Global Network of Terror. Berkley Books. s. 61-62.
  109. ^ "Full transcript of bin Ladin's speech". Al Jazeera. 2. november 2004. Arkiveret fra originalen 13. juni 2007. Hentet 20. maj 2008.
  110. ^ "Pakistan to Demand Taliban Give Up Bin Laden as Iran Seals Afghan Border". Fox News Channel. 16. september 2001. Hentet 20. maj 2008.
  111. ^ "Bin Laden on tape: Attacks 'benefited Islam greatly'". CNN. 14. december 2001. Arkiveret fra originalen 27. december 2007. Hentet 9. november 2007. Reveling in the details of the fatal attacks, bin Laden brags in Arabic that he knew about them beforehand and says the destruction went beyond his hopes. He says the attacks "benefited Islam greatly".
  112. ^ "Al-Qaeda 'plotted nuclear attacks'". BBC News. 8. september 2002. Hentet januar 2010. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
  113. ^ "Transcript: Bin Laden video excerpts". BBC News. 27. december 2001. Hentet 7. september 2006.
  114. ^ Michael, Maggie (29. oktober 2004). "Bin Laden, in statement to U.S. people, says he ordered Sept. 11 attacks". SignOnSanDiego.com. Associated Press. Hentet 2. maj 2008.
  115. ^ "Al-Jazeera: Bin Laden tape obtained in Pakistan". MSNBC. 30. oktober 2004. Hentet 7. september 2006.
  116. ^ "Bin Laden 9/11 planning video aired". CBC News. 7. september 2006. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2007. Hentet 20. maj 2008.
  117. ^ "'We left out nuclear targets, for now'". The Guardian. 4. marts 2003. Hentet 20. maj 2008. Yosri Fouda of the Arabic television channel al-Jazeera is the only journalist to have interviewed Khalid Sheikh Mohammed, the al-Qaida military commander arrested at the weekend. Here he describes the two-day encounter with him and his fellow organiser of September 11, Ramzi bin al- Shibh: [...] Summoning every thread of experience and courage, I looked Khalid in the eye and asked: ‘Did you do it?’ The reference to September 11 was implicit. Khalid responded with little fanfare: ‘I am the head of the al-Qaida military committee,’ he began, ‘and Ramzi is the coordinator of the Holy Tuesday operation. And yes, we did it.’
  118. ^ "Alleged 9/11 mastermind wants to confess to plot". Telegraph. 10. oktober 2008. Hentet 6. juli 2009.
  119. ^ a b "September 11 suspect 'confesses'". Al Jazeera. 15. marts 2007. Hentet 10. juni 2009.
  120. ^ National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States (2004). "Chapter 5". 9/11 Commission Report.
  121. ^ "Khalid Sheikh Mohammed Names Names". Time Magazine. 24. marts 2003. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 20. maj 2008.
  122. ^ "Key 9/11 suspect 'admits guilt'". BBC News. 15. marts 2007. Hentet 20. maj 2008.
  123. ^ "US judge orders CIA to turn over 'torture' memo-ACLU". Reuters. 8. maj 2008. Hentet 26. september 2009.
  124. ^ "9/11 suspects face New York trial". BBC News. 13. november 2009. Hentet 14. november 2009.
  125. ^ "Substitution for Testimony of Khalid Sheikh Mohammed" (PDF). United States District Court for the Eastern District of Virginia. United States Department of Justice. 2006. s. 24. Arkiveret fra originalen (PDF) 26. oktober 2019. Hentet 20. maj 2008.
  126. ^ Clewley, Robin (27. september 2001). "How Osama Cracked FBI's Top 10". Wired. Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 6. juli 2007.
  127. ^ "Spain jails 18 al-Qaeda operatives". The Age. 27. september 2005. Hentet 19. maj 2008.
  128. ^ "18 jailed in Spanish Al-Qaeda trial". Forbes. 26. september 2005. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2018. Hentet 19. maj 2008.
  129. ^ "Country Reports on Terrorism 2006". Embassy of the United States in Spain. United States Department of State. 2. oktober 2007. Hentet 19. maj 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  130. ^ Stein, Howard F. (2003). "Days of Awe: September 11, 2001 and its Cultural Psychodynamics". Journal for the Psychoanalysis of Culture and Society. Columbus, OH: Ohio State University Press. 8 (2): 187-199. doi:10.1353/psy.2003.0047. ISSN 1088-0763.
  131. ^ "Asthma Rates Up Among Ground Zero Workers". CBS News. Associated Press. 27. august 2007. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  132. ^ Glynn, Simone A. (7. maj 2003). "Effect of a National Disaster on Blood Supply and Safety: The September 11 Experience". Journal of the American Medical Association. American Medical Association. 289 (17): 2246. doi:10.1001/jama.289.17.2246. PMID 12734136. Hentet 20. maj 2008.
  133. ^ "Red Cross Woes". PBS. 19. december 2001. Hentet 1. maj 2008.
  134. ^ FDC (13. april 2007). "NOTAMs/Flight Restrictions in Effect on 9/13/01" (PDF). Federal Bureau of Investigation (hosted at JudicialWatch). s. 15ff. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)
  135. ^ "Wartime". National Commission on Terrorists Attacks upon the United States. U.S. Congress. Hentet 8. september 2006.
  136. ^ Transport Canada (11. december 2001). "Actions taken following September 11 terrorist attacks". Pressemeddelelse.
  137. ^ Roberts, Joel (4. september 2002). "Plans For Iraq Attack Began On 9/11". CBS News. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 7. oktober 2009.
  138. ^ Borger, Julian (24. februar 2006). "Blogger bares Rumsfeld's post 9/11 orders". Guardian News and Media Limited. Hentet 7. oktober 2009.
  139. ^ "Statement by the North Atlantic Council". NATO. 15. september 2001. Hentet 8. september 2006. Article 5: The Parties agree that an armed attack against one or more of them in Europe or North America shall be considered an attack against them all and consequently they agree that, if such an armed attack occurs, each of them, in exercise of the right of individual or collective self-defence recognised by Article 51 of the Charter of the United Nations, will assist the Party or Parties so attacked by taking forthwith, individually and in concert with the other Parties, such action as it deems necessary, including the use of armed force, to restore and maintain the security of the North Atlantic area. / Any such armed attack and all measures taken as a result thereof shall immediately be reported to the Security Council. Such measures shall be terminated when the Security Council has taken the measures necessary to restore and maintain international peace and security.
  140. ^ C. S. Kuppuswamy (2. november 2005). "Terrorism in Indonesia : Role of the Religious Organisation". South Asia Analysis Group. Arkiveret fra originalen 11. juni 2007. Hentet 6. juli 2007. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  141. ^ Banlaoi, Rommel (2006). "Radical Muslim Terrorism in the Philippines". I Tan, Andrew (red.). Handbook on Terrorism and Insurgency in Southeast Asia. London: Edward Elgar Publishing.
  142. ^ Pooley, Eric. "Mayor of the World". Time 2001 Person of the Year. Time Magazine. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 8. september 2006.
  143. ^ Barrett, Devlin (23. december 2003). "9/11 Fund Deadline Passes". CBS News. Arkiveret fra originalen 26. august 2011. Hentet 8. september 2006.
  144. ^ "'Shadow Government' News To Congress". CBS News. 2. marts 2002. Arkiveret fra originalen 26. august 2011. Hentet 8. september 2006.
  145. ^ American Civil Liberties Union (3. september 2003). "Uncle Sam Asks: "What The Hell Is Going On Here?" in New ACLU Print and Radio Advertisements". Pressemeddelelse.
  146. ^ Eggen, Dan (30. september 2004). "Key Part of Patriot Act Ruled Unconstitutional". Washington Post. Hentet 18. maj 2008.
  147. ^ "Federal judge rules 2 Patriot Act provisions unconstitutional". CNN. 26. september 2007. Hentet 19. maj 2008.
  148. ^ 11. september-kommissionsrapporten. Specielt afsnittet 5.4 A MONEY TRAIL?, side 169+
  149. ^ a b "Hate crime reports up in wake of terrorist attacks". CNN. 17. september 2001. Arkiveret fra originalen 27. november 2005. Hentet 8. september 2006.
  150. ^ "U.S. Officials Should Have Been Better Prepared For Hate Crime Wave". Human Rights Watch. 14. november 2002. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 11. september 2008.
  151. ^ "Many minority groups were victims of hate crimes after 9-11". Ball State University. 9. oktober 2003. Arkiveret fra originalen 11. december 2008. Hentet 11. september 2008.
  152. ^ American Muslim Leaders. "Muslim Americans Condemn Attack". ISNA. Hentet 19. december 2006.
  153. ^ Beaulieu, Dan (12. september 2001). "Muslim groups around world condemn the killing of innocents". Agence France Presse – English. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  154. ^ Davis, Joyce M. (13. september 2001). "Muslims condemn attacks, insist Islam not violent against innocents". Knight Ridder Washington Bureau. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  155. ^ Witham, Larry (12. september 2001). "Muslim groups decry attacks; No cause justifies the 'immoral' act, U.S. councils say". The Washington Times. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  156. ^ Hertzberg, Hendrik (11. september 2006). "Lost love". The New Yorker. Hentet 19. maj 2008.
  157. ^ "Attacks draw mixed response in Mideast". CNN.com. 12. september 2001. Arkiveret fra originalen 26. august 2011. Hentet 30. marts 2007.
  158. ^ "U.S. President Bush's speech to United Nations". CNN. 10. november 2001. Arkiveret fra originalen 15. juni 2006. Hentet 14. april 2008.
  159. ^ Pakistan | Musharraf bullied into supporting war on terror. Dawn.Com (2009-12-09). Retrieved on 2010-03-16.
  160. ^ Khan, Aamer Ahmed (4. maj 2005). "Pakistan and the 'key al-Qaeda' man". BBC. Hentet 8. september 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  161. ^ Hamilton, Stuart (24. august 2002). "September 11, the Internet, and the effects on information provision in Libraries" (PDF). 68th IFLA Council and Conference. Hentet 8. september 2006.
  162. ^ "G8 counter-terrorism cooperation since September 11 backgrounder". Site Internet du Sommet du G8 d'Evian. Arkiveret fra originalen 21. juli 2006. Hentet 14. september 2006.
  163. ^ Walsh, Courtney C (7. marts 2002). "Italian police explore Al Qaeda links in cyanide plot". Christian Science Monitor. Hentet 8. september 2006.
  164. ^ "SE Asia unites to smash militant cells". CNN. 8. maj 2002. Hentet 8. september 2006.
  165. ^ Talanian, Nancy (2002). "A Guide to Provisions of the USA Patriot Act and Federal Executive Orders that threaten civil liberties" (PDF). Bill of Rights Defense Committee. Hentet 8. september 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  166. ^ "Reform the Patriot Act – Do not Expand It!". American Civil Liberties Union. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2006. Hentet 14. september 2006.
  167. ^ "Liberty – Protecting Civil Liberties Promoting Human Rights : Terrorism". Liberty. Arkiveret fra originalen 26. august 2011. Hentet 14. september 2006.
  168. ^ "Euro MPs urge Guantanamo closure". BBC News. 13. juni 2006. Hentet 20. maj 2008.
  169. ^ Mendez, Juan E. (13. marts 2002). "Detainees in Guantanamo Bay, Cuba; Request for Precautionary Measures, Inter-Am. C.H.R." University of Minnesota. Hentet 14. april 2008.
  170. ^ "USA: Release or fair trials for all remaining Guantánamo detainees". Amnesty International. 2. maj 2008. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 4. maj 2008.
  171. ^ Michael G. Schechter (2005). United Nations Global Conferences. Routledge. s. 177–182. ISBN 0415343801.
  172. ^ "The Reptilian Elite – Conspiracy Theories – TIME". Arkiveret fra originalen 8. maj 2010. Hentet 6. maj 2010.
  173. ^ "beviserne, der knytter al-Qaeda og bin Laden til angrebene den 11. september er klare og uigendrivelige" ("evidence linking al-Qaeda and bin Laden to the attacks of September 11 is clear and irrefutable") Watson, Dale L. (2002-02-06). "The Terrorist Threat Confronting the United States". Federal Bureau of Investigation. United States Department of Justice. Arkiveret fra originalen 5. april 2002. Hentet 2008-05-20.
  174. ^ "Responsibility for the Terrorist Atrocities in the United States, 11 September 2001". 10 Downing Street. 2001-11-14. Arkiveret fra originalen 7. september 2004. Hentet 2008-05-20.
  175. ^ Bazant, Zdenek P. and Mathieu Verdure. "Mechanics of Progressive Collapse: Learning from World Trade Center and Building Demolitions" in Journal of Engineering Mechanics ASCE, in press. PDF Arkiveret 27. februar 2007 hos Wayback Machine On page 3 Bazant and Verdure write "As generally accepted by the community of specialists in structural mechanics and structural engineering (though not by a few outsiders claiming a conspiracy with planted explosives), the failure scenario was as follows..." (continues with a four-part scenario of progressive structural failure). (engelsk)
  176. ^ Bin Laden Claims Responsibility for 9/11, Fox News Channel, 30. oktober 2004
  177. ^ Video Shows Bin Laden Meeting With 9/11 Planners, The New York Times, 7. september 2006
  178. ^ Bin Laden claims responsibility for 9/11, CBC News, 29. oktober 2004
  179. ^ Al-Qaeda commander claims responsibility for 9/11 attacks Arkiveret 4. august 2008 hos Wayback Machine, The News International, 23. juli 2008
  180. ^ "Abstracts: Bush rejects Taliban offer to surrender bin Laden. Flying gunships bombard Taliban heartland. US rejects deal on Kandahar". Faqs.org. Hentet 12. september 2009.
  181. ^ a b Bush foreign policy approved by only 17% of Europeans Boston Globe, July 23, 2009, Retrieved: August 23, 2009.
  182. ^ Makinen, Gail (27. september 2002). "The Economic Effects of 9/11: A Retrospective Assessment" (PDF). Congressional Research Service. Library of Congress. s. 17. Hentet 21. maj 2008.
  183. ^ Barnhart, Bill (17. september 2001). "Markets reopen, plunge". Chicago Tribune. Hentet 3. maj 2008.
  184. ^ a b Bob, Fernandez (22. september 2001). "U.S. Markets Decline Again". KRTBN Knight Ridder Tribune Business News. The Philadelphia Inquirer. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  185. ^ Dolfman, Michael L.; Solidelle, F. Wasser (2004). "9/11 and the New York City Economy". Monthly Labor Review. 127.
  186. ^ Makinen, Gail (27. september 2002). "The Economic Effects of 9/11: A Retrospective Assessment" (PDF). Congressional Research Service. Library of Congress. s. 5. Hentet 21. maj 2008.
  187. ^ Hensell, Lesley (14. december 2001). "Tough Times Loom For Manhattan Commercial Market". Realty Times. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 3. maj 2008.
  188. ^ Parrott, James (8. marts 2002). "The Employment Impact of the September 11 World Trade Center Attacks: Updated Estimates based on the Benchmarked Employment Data" (PDF). The Fiscal Policy Institute. Arkiveret fra originalen (PDF) 26. august 2011. Hentet 8. september 2006.
  189. ^ Fuerst, Franz (7. september 2005). "Exogenous Shocks and Real Estate Rental Markets: An Event Study of the 9/11 Attacks and their Impact on the New York Office Market". Russell Sage Foundation. Hentet 10. maj 2007.
  190. ^ Russell, James S. (7. november 2004). "Do skyscrapers still make sense? Revived downtowns and new business models spur tall-building innovation". Architectural Record. Arkiveret fra originalen 8. august 2011. Hentet 10. maj 2007.
  191. ^ Bhadra, Dipasis; Pamela Texter (2004). "Airline Networks: An Econometric Framework to Analyze Domestic U.S. Air Travel". United States Department of Transportation. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 21. maj 2008.
  192. ^ Gates, Anita (11. september 2006). "Buildings Rise from Rubble while Health Crumbles". The New York Times. Hentet 18. maj 2008.
  193. ^ "What was Found in the Dust". New York Times. 5. september 2006. Hentet 8. september 2006.
  194. ^ "New York: 9/11 toxins caused death". CNN.com. 24. maj 2007. Arkiveret fra originalen 26. maj 2007. Hentet 10. juli 2007.
  195. ^ DePalma, Anthony (13. maj 2006). "Tracing Lung Ailments That Rose With 9/11 Dust". The New York Times. Hentet 3. maj 2008.
  196. ^ Shapiro, Rich (10. september 2007). "Cancer ends his fitness life after toil at the Pit". New York Daily News. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 3. maj 2008.
  197. ^ "Updated Ground Zero Report Examines Failure of Government to Protect Citizens". Sierra Club. 2006. Arkiveret fra originalen 13. september 2006. Hentet 21. maj 2008.
  198. ^ Smith, Stephen (28. april 2008). "9/11 "Wall Of Heroes" To Include Sick Cops". CBS News. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 3. maj 2008.
  199. ^ "CCCEH Study of the Effects of 9/11 on Pregnant Women and Newborns" (PDF). World Trade Center Pregnancy Study. Columbia University. 2006. Hentet 14. april 2008.
  200. ^ Lung Function of 9/11 Rescuers Fell, Study Finds The New York Times April 7, 2010
  201. ^ DePalma, Anthony (18. oktober 2006). "Many Ground Zero Workers Gain Chance at Lawsuits". The New York Times. Hentet 18. maj 2008.
  202. ^ Neumeister, Larry (2. februar 2006). "Judge Slams Ex-EPA Chief Over Sept. 11". San Francisco Chronicle. Associated Press. Arkiveret fra originalen 24. maj 2008. Hentet 3. maj 2008.
  203. ^ Heilprin, John (23. juni 2003). "White House edited EPA's 9/11 reports". Seattle Post-Intelligencer. Hentet 12. april 2008.
  204. ^ Smith, Ben (18. september 2006). "Rudy's black cloud. WTC health risks may hurt Prez bid". Daily News. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 21. maj 2008.
  205. ^ "Testimony of Dale L. Watson, Executive Assistant Director, Counterterrorism/Counterintelligence Division, FBI Before the Senate Select Committee on Intelligence". 6. februar 2002. Arkiveret fra originalen 5. april 2002. Hentet 15. september 2009.
  206. ^ National Commission on Terrorst Attacks Upon the United States of America, The 9/11 Commission Report, W.W. Norton & Company, New York. ISBN 0-393-32671-3.
  207. ^ National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States
  208. ^ "NIST's World Trade Center Investigation". National Institute of Standards and Technology. U.S. Department of Commerce. 14. december 2007. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 3. maj 2008.
  209. ^ "Final Reports of the Federal Building and Fire Investigation of the World Trade Center Disaster". National Institute of Standards and Technology. United States Department of Commerce. 8. juni 2006. Hentet 30. april 2008.
  210. ^ a b "NIST WTC 7 Investigation Finds Building Fires Caused Collapse". National Institute of Standards and Technology. United States Department of Commerce. 21. august 2008. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 22. august 2008.
  211. ^ National Construction Safety Team (september 2005). "Executive Summary". Final Report on the Collapse of the World Trade Center Towers (PDF). National Institute of Standards and Technology. United States Department of Commerce. Hentet 21. maj 2008.
  212. ^ Irfanoglu, Ayhan; Hoffmann, Christoph M. (2008). "An Engineering Perspective of the Collapse of WTC-I". Journal of Performance of Constructed Facilities. 22 (62).
  213. ^ Tally, Steve (12. juni 2007). "Purdue creates scientifically based animation of 9/11 attack". Purdue News Service. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 29. august 2008.
  214. ^ Sigmund, Pete (25. september 2002). "Building a Terror-Proof Skyscraper: Experts Debate Feasibility, Options". Hentet 24. januar 2008.
  215. ^ "Translating WTC Recommendations Into Model Building Codes". National Institute of Standards and Technology. 25. oktober 2007. Hentet 24. januar 2008.
  216. ^ "Deep Background". American Conservative. 1. april 2005. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 29. marts 2007.
  217. ^ Shrader, Katherine (17. maj 2007). "Senators Want CIA to Release 9/11 Report". San Francisco Chronicle. Associated Press. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2007. Hentet 14. april 2008.
  218. ^ "Honoring the fallen, From New York to Texas, Americans pay respect to the victims of terrorism". The Dallas Morning News. 15. september 2001.
  219. ^ Ahrens, Frank (15. september 2001). "Sorrow's Legions; Washingtonians Gather With Candles, Prayers And a Shared Grief". Washington Post.
  220. ^ "Bush Thanks Canadians for Helping After 9/11". Fox News. 1. december 2004. Hentet 21. juli 2007.
  221. ^ Sigmund, Pete (26. september 2001). "Crews Assist Rescuers in Massive WTC Search". Construction Equipment Guide. Arkiveret fra originalen 24. februar 2008. Hentet 24. januar 2008.
  222. ^ "Tribute in light to New York victims". BBC News. 6. marts 2002. Hentet 21. juli 2007.
  223. ^ "About the World Trade Center Site Memorial Competition". World Trade Center Site Memorial Competition. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 12. september 2008.
  224. ^ Associated Press (6. marts 2006). "WTC Memorial Construction Begins". CBS News. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 22. juli 2007.
  225. ^ Dunlap, David (25. september 2005). "Governor Bars Freedom Center at Ground Zero". The New York Times. Hentet 21. maj 2008.
  226. ^ Miroff, Nick (11. september 2008). "Creating a Place Like No Other". The Washington Post. The Washington Post Company. Hentet 12. september 2008.
  227. ^ Miroff, Nick (11. september 2008). "A Long-Awaited Opening, Bringing Closure to Many". The Washington Post. The Washington Post Company. Hentet 11. september 2008.
  228. ^ Dwyer, Timothy (26. maj 2007). "Pentagon Memorial Progress Is Step Forward for Families". The Washington Post. Hentet 21. maj 2008.
  229. ^ "DefenseLINK News Photos – Pentagon's America's Heroes Memorial". Department of Defense. Hentet 24. juli 2007.
  230. ^ Pickels, Mary (2008-07-02). "Flight 93 memorial work set after 4th". Pittsburgh Tribune-Review. Arkiveret fra originalen 8. juli 2008. Hentet 2008-07-10.
  231. ^ "Miami foundation backs memorial to Flight 93 victims". Pittsburgh Post-Gazette. 2001-10-11. Hentet 2008-08-24.
  232. ^ Gaskell, Stephanie (2008-08-25). "Pa. site of 9/11 crash gets WTC beam". New York Daily news. Arkiveret fra originalen 27. august 2008. Hentet 2008-08-26.
  233. ^ Hughes, C.J. (16. december 2009). "9/11 Families Press Judges on Sifting at Landfill". New York Times. Hentet 29. december 2009.
  234. ^ Hartocollis, Anemona (24. marts 2007). "Landfill Has 9/11 Remains, Medical Examiner Wrote". New York Times. Hentet 29. december 2009.
  235. ^ Witness in Kenya blast blames bearded man – USATODAY.com
  236. ^ Al Qaeda Leader Linked to USS Cole Attack Killed in Airstrike in Yemen - ABC News
  237. ^ National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Terrorangrebet_den_11._september_2001&oldid=11845644"