Haletudse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
10 dage gamle haletudser, hvor man stadig kan se de buskformede gæller.

Haletudser er paddernes ungdomsstadie, der er overgangsformen mellem æg og voksen padde. Ordet bruges oftest om afkom af frøer og tudser. Haletudser lever i vand og ånder ved gæller. De spiser bl.a. mikroskopiske alger.

Levesteder[redigér | redigér wikikode]

Padderne yngler i forårsoversvømmede huller, damme og lavvandede søer, helst på steder, hvor der ikke findes fisk. De enkelte arter har lidt forskellige krav til miljøet, men i store træk er det små vande, der foretrækkes.

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Haletudserne begynder deres liv som æg, som hunfrøen eller -tudsen har lagt i vandet. Ægget er omgivet af en klar, geleagtig kappe, som den lille haletudse vrider sig ud gennem, når den er klar til det. Haletudser ånder ved gæller og starter med at have en hale, der er længere end kroppen, hvad der kan få dem til at ligne en fisk. Efterhånden vokser først bagbenene og siden forbenene ud, og halen skrumper ind og forsvinder. Udviklingen fra haletudse til frø tager et par måneder, men går som regel hurtigere i fangeskab, pga. varmere temperaturer og mere føde. Når haletudserne har fået forben (ca. en uge efter bagbenene), er det vigtigt, at de har mulighed for at gå på land, da deres lunger udvikles på dette tidspunkt. Efter at de har fået forben, går der ikke mere end ca. 4-5 dage, før halen er skrumpet ind.

Haletudser i akvarium[redigér | redigér wikikode]

Frøer er fredede, men haletudser og æg kan indsamles til undervisning, hvis de slippes ud i deres oprindelige levested igen[1]. Haletudserne kan opbevares i en balje eller i et akvarium, med ca. 1/2 liter pr. haletudse. Er der mange haletudser i lidt vand, udskiller de største et stof som hæmmer de mindste haletudsers vækst, og de forbliver derfor små eller dør.

Haletudser æder alger, som sidder på vandplanternes blade, hvor de lever. Derfor skal man sørge for at skifte planterne ud med jævne mellemrum. Ældre haletudser æder også smådyr såsom dafnier, vandlopper og hjuldyr[2]. For at være sikker på, at de får nok mad, kan man fodre med fiskefoder, i form af fx flager. Dog ikke mere ad gangen end de kan spise, da de ligesom visse fiskearter kan overspise. Fodring skal sker bedst om eftermiddagen, da det er den tid, hvor de er mest aktive. De første par dage efter de er klækket, spiser haletudserne ikke, men lever af æggeblommen, ligesom en kylling.

Når haletudserne har udviklet forben, er det på tide at sætte dem ud i det fri igen.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Naturlige fjender[redigér | redigér wikikode]

Haletudsens naturlige fjender er større rovfisk og fugle, men også større, vandlevende rovinsekter som guldsmedelarver eller vandkalvelarver kan æde dem.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: