Haletudse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
10 dage gamle haletudser.

Haletudser er overgangsformen mellem æg og voksen padde. Ordet bruges oftest hos frøer og tudser.

Haletudser lever i vand og ånder ved gæller. De spiser mikroskopiske alger.

Haletudser starter med at have en hale der er længere end kroppen og ligne en fisk. Efterhånden vokser først bagbenene og siden forbenene ud og halen skrumper ind og forsvinder. Frøer er fredede, men haletudser og æg kan indsamles til undervisning, hvis de slippes ud i deres oprindelige levested igen. Haletudserne kan opbevares i en balje eller i et akvarium, med ca. 1/2 liter pr. haletudse. Er der mange haletudser i lidt vand, udskiller de største et stof som hæmmer de mindste haletudsers vækst, de forbliver derfor små eller dør. Føde: Haletudser spiser alger som sidder på blade i det vand de lever. Man skal derfor sørge for at skifte planterne ud med jævne mellemrum. For at være sikker på at de får nok mad, kan man fodre med fiskefoder, i form af fx flager. Dog ikke mere ad gangen end de kan spise, da de ligesom visse fiskearter kan overspise. Fodring skal gøres om eftermiddagen, da det er der de er mest aktive. De første par dage efter de er klækket, spiser haletudserne ikke, men lever af æggeblommen, ligesom en kylling.
Udviklingen fra haletudse til frø tager et par måneder, men går som regel hurtigere i fangeskab, pga. varmere temperaturer og mere føde. Når haletudserne har fået forben (ca. en uge efter bagbenene) er det vigtigt at de har mulighed for at gå på land, da deres lunger udvikles. Efter de har fået forben, går der ikke mere end ca. 4-5 dage, før halen er skrumpet ind og frøerne skal sættes ud hvor de blev fanget. Haletudsens naturlige fjender er større rovfisk og fugle, der spiser dem. Haletudsen er også truet af mennesket, som tager dem med hjem og ikke forstår at passe dem

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: